Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Sports Car GT
Anmeldelser Sports Car GT

Sports Car GT

Porsche, BMW og Mercedes. De er alle utrolige maskiner og accelererer næsten lige så hurtigt fra 0 til 100 som afdragene bliver trukket fra din budgetkonto!!
GameReactor 2 juli 1999

Find din egen racerbane, dit store fjols!!Porsche, BMW og Mercedes. De er alle utrolige maskiner og accelererer næsten lige så hurtigt fra 0 til 100 som afdragene bliver trukket fra din budgetkonto!! Hvis det tiltrækker dig at blive spændt fast i en af de mange forskellige racervogne og derefter vride noget seriøst asfalt op, ja så har EA her en rigtig perle til dig.

Sports Car GT er en simulation af et udholdenhedsløb. Løbene er derfor baseret på tid, og ikke omgange! Dette betyder så, at den første som krydser målstregen efter tiden er rendt ud, er vinder!! I den ´virkelige verden varer løbene fra lige under 2 timer og op til 11 timer, og for de rigtig syge personer derude, kan jeg med glæde meddele, at du også har mulighed for dette i Sports Car GT. Personligt foretrækker jeg den mere komprimerede tidsskala...!

Engang imellem kan det være tiltrængt at få repareret de værste skavanker!Som vi så ofte ser, tvinger Sports Car GT dig til at køre dig op igennem rækkerne for at få adgang til bedre biler og flere udfordrende baner. Man starter ud med en portion penge, som lige akkurat rækker til en bil i GTQ klassen (og måske lige en par nyt dæk!). Du kan så, ligesom i mange andre spil, vinde penge ved de løb du kører.
Selvom du så pludselig skulle få råd til en bil i GT1 klassen, som f.eks. Mercedes CLK-AMG-GTR (Det kalder jeg forkortelser fra en kant af!!), betyder det ikke nødvendigvis, at du får muligheden for at køre i den højeste række. Du skal først kvalificere dig, og vejen derop er lang og træg...Men sær også sjov!!

Du starter en sæson med at vælge sværhedsgrad for forskellige kategorier. Det kan være længden på løbene, antallet af modstandere eller hvor dygtige dine konkurrenter skal være. Desværre er valgmulighederne få, og er i øvrigt ikke forklaret ret godt. Hvad menes der f.eks. med få modstandere eller et kort løb??
Jeg startede ud med at vælge ´long race´ hvilket blev oversat til ca. en times kørsel. Og tro mig de mener virkelig en time!! Mit råd må være at prøve sig frem, indtil man finder den kombination der passer en bedst.

Er der nogen der kan vise mig vejen til den nærmeste garage??/td>Du har ingen mulighed for at gemme i Sports Car GT så når du først har sat dig tilrette er det bare med at følge med i sagerne. Og så ikke noget med at pause spillet fordi der kommer Frasier...Nej, her bliver vi som spillere sat på en rigtig manddomsprøve!!
Jeg ved ikke hvorfor man ikke har muligheden for at gemme i spillet, men det er personligt noget som jeg godt kunne have tænkt mig. Men fortvivl ikke! Du kan i stedet vælge at køre i pit efter en halv time (vi leger lige at du har valgt et langt løb), og så skifte kører. Det betyder at CPU´en overtager resten af løbet, med mindre du altså afbryder den.

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
10 / 10
Spilbarhed
9 / 10
Langtidsholdbarhed
9 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser En perle.
Minusser Men nok kun for de garvede simulationsspil.
Fuld profil 231 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.