Med et højreklik får du en smart lille menu frem...Det sidste rigtigt underholdende strategi spil jeg spillede, var Master of Orion II. Det blev lavet af de samme mennesker, som stod bag Civilisation og havde nogle af de samme elementer tilfælles, men var dog to vidt forskellige spil. Star Trek: BotF er hvad man kan kalde den uofficielle efterfølger til Master of Orion II.
Du skal spille en af de fem store racer der er i Star Trek universet. Der er her tale om Federation (Mennesket), Klingon, Romulan, Ferengi og Cardassian. Hver har sine egne særtræk og særlige teknologier. De af jer, der har prøvet MoO2, vil nok kunne huske at der var en hel del flere racer end der er her, plus muligheden for at lave sin egen... Grunden til at der er blevet sat denne restriktion er fordi at spillet skal være historien tro. Der er dog masser af racer i spillet, men disse tager form som "minor races" i stedet for. Minor races er små racer af intelligente rumvæsener, der sjældent har mere end et solsystem til deres rådighed. Det krydrer spillet godt og give dejlig variation, når man hele tiden kan støde på de små folkeslag. Her iblandt kan der nævnes Vulcans, som nok mest er kendt fra den originale serie med Spock, Kirk, O´Brien og alle de andre. I bund og grund gælder ST: BotF om at dominere galaksen. Ved hjælp af forskning, industri og diplomati, skal du overvinde eller omvende de andre racer, og det er bestemt ikke en let opgave.
På "Summary" kan man holde øje med hvad der sker hvor og hvorfor.Du kan selv vælge hvor udviklet din og de andre racer skal være i starten af spillet. Derudover vælger du også galaksestørrelsen og formen af den.
Du starter som regel med et fuldt udviklet solsystem, et lille scout-ship og et colonyship. Herfra står du så på egne ben med hensyn til at befolke resten af galaksen før de andre gør det.
Ens rumskibe har begrænset rækkevidde så lige pludselig skal man også bygge rumstationer rundt omkring, som de kan hente forsyninger ved og derved nå længere ud i den mørke uudforskede galakse.
Finder du et beboeligt system kan du ikke bare sådan slå dig ned. Nej, først skal planeterne terraformes, altså gøres beboelige. Du bestemmer selv hvilke du vil terraforme, men det er smartest at gøre det med det samme, da du så ikke behøver at koncentrere dig om det senere. Når du så har plantet dine kolonister i solsystemet, skal du til at give dem noget at lave. For hver 10 millioner kolonister har du en såkaldt Labor Power. Sådan nogle skal distribueres ud på fem forskellige områder, som Research, Industry, Farms, Intelligence og Energy. Research skal bruges til at finde nye teknologier, Industry til at bygge skibe og faciliteter, Farms til at brødføde dine kolonister, Intelligence til at spionere og sabotere dine konkurrenter og Energy til at drive dine forsvarsværker og bygninger. Hvert område har sine egne bygninger, der hver kan indeholde 10 millioner mennesker, og disse kan opgraderes fra niveau I op til niveau XI. Det svære ligger i at få sin arbejdskraft ordentligt fordelt, og i hele tiden at holde sine mænd beskæftiget.
Under diplomacy kan man tjekke de andre racers forhold til en og de aftaler man har...Gameplay:
Det sidste Star Trek BotF nok er, er hurtigt overstået. Du kan bruge timer på at sidde og finpudse dine solsystemer, på at opgradere dine faciliteter og på at fodre dine solsystemers indbyggere. Og ligesom du tror at du skal til at indtage et solsystem styret af en minor race, finder du ud af at du slet ikke har styrken til at gøre det alligevel da de åbenbart i løbet af rekordtid har fået bygget kæmpe forsvarssystemer, hvilket betyder endnu en 30 tures oprustning af skibe...
Jeg personligt har brugt adskillige dage på det spil jeg er igang med nu og det lader ikke til at jeg bliver færdig foreløbig.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 8 / 10
- Lyd
- 7 / 10
- Spilbarhed
- 8 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 7 / 10