Da en række journalister forleden samledes for at spille Splatoon Raiders på Nintendo Switch 2 for første gang, var der både forvirring og en blandet landhandel af forventninger. Hvad går det her egentlig ud på? Kan singleplayer (eller co-op) bevare den velkendte, hæsblæsende intensitet fra det competitive hovedspil? Og er seriens kernemekanik overhovedet god nok til at bære en helt anden type gameplay?
Tja, jeg har ikke de endegyldige svar på det hele endnu. De må vente til den fulde anmeldelse, når vi har udforsket hele kortet over Spirhalite Islands og spillet co-op - noget, der ikke var tilgængeligt under dette første kig. Men jeg har fået en langt klarere idé, og indtil videre føles Splatoon Raiders... ret vanedannende.
Og ganske imødekommende endda. Spillet præsenteres som "perfekt for nykommere", og det er rart at se et Splatoon-spil, hvor man kan tage sig god tid og starte roligt ud, selvom det under overfladen gemmer på både lynhurtige reflekser og - som vi opdagede under vores preview - en overraskende dybde. Det er trods alt mere end et årti og tre hovedspil siden, at PvP-delen begyndte at blive mere teknisk og 'hardcore', om man vil. Her hjælper den 35 minutter lange tutorial i den grad.
Præmissen i Splatoon Raiders bygger ganske vist på Salmon Run-mode fra Splatoon 3, men i en væsentligt udbygget udgave. Du spiller som "mekanikeren" - en yderst tilpasningsvenlig Inkling, der slår sig sammen med den velkendte trio Deep Cut (Octolingen Shiver, Inklingen Frye og rokken Big Man). Men i stedet for at lave musik, handler det denne gang, som navnet antyder, om regulære raids.
Når du ankommer til det nyligt opstegne øhav og etablerer dit aktivitetspækkede hovedkvarter på Hideout Ship - hvor du kan opgradere dine våben og udruste dig med det nyeste grej - skal du blot vælge din næste destination på en af øerne og tage på skattejagt.
Selve oplevelsen på banerne byder på en interessant blanding af systemer og genrer. Først og fremmest er der de velkendte Splatoon-mekanikker, hvor du bruger den præcise bevægelsesstyring til at dække dine omgivelser med blæk. Du skal undgå vandet og forvandle fjendens blæk til din egen farve, så du hurtigt kan svømme igennem det som en blæksprutte. Derudover er der tilføjet en smule platformselementer med svævende planter, og udover at surfe rundt på et bræt, kan vi endnu ikke sige, om bevægelsesfriheden udvikler sig meget mere. Indtil videre er det dog intet, du ikke har set før i de tidligere spil, hvor du smutter igennem gitre og hopper mellem kasser og lignende.
Der er også et element af udforskning over dine raids. I starten er det ret åbenlyst, hvor skattekisterne gemmer sig, da din mekaniske makker, Exploration Bot, markerer dem med tydelige lyssignaler. Men kort efter bliver du nødt til at grave dybere eller klare de forskellige boretårne i den rigtige rækkefølge.
Mellem platformshoppene og boringerne er der naturligvis masser af kamp. Kampene i de første par missioner var ret traditionelle, hvor bølger af zombie-agtige Salmonids kom stormende imod os, så vi for alvor kunne teste det hele af: hurtig navigation i blækket, præcis skydning og ikke mindst de våben og gadgets, vi havde udrustet os med til lejligheden. Netop på det punkt er der nok at tage fat på:
- Der er 100 forskellige våbenvarianter, uanset om du foretrækker noget hurtigt i stil med et maskingevær eller vil lave et stort plask med et haglgevær, og de kan alle stige i niveau.
- Du kan købe gadgets med Spirhalite Shards. Disse fungerer som sekundære våben, du klikker på en af tre typer taktiske blæktanke alt efter din spillestil: power, tactics eller speed. De lader dig udruste to specifikke angreb, såsom et roterende angrebshjul eller et støttetårn.
- Du kan opgradere Exploration Bot til at udføre ekstra handlinger ved at samle rød kaviar fra de besejrede Salmonids.
- Én type skat er de såkaldte Salmonid Relics, som du kan placere i en af fem oplåselige pladser for at få ekstra evner, såsom et dobbelthop.
- Og som om det ikke var nok, kan du udløse din Deep Cut-ledsagers hemmelige, kaviar-fyldte teknik som et særligt specialangreb for at levere ødelæggende skade.
Kan du se, hvor vi bevæger os hen? Udover den tilfredsstillende fornemmelse i selve kernemekanikken, er hele loopet med at samle, låse op og opgradere fuldstændig centralt her, og det bliver det element, der enten bærer eller brister det fulde spil.
Selvom lighederne med de tidligere Splatoon-spil er slående, var der to andre Nintendo-titler, jeg kom til at tænke på undervejs. Den ene var Masahiro Sakurais Kid Icarus: Uprising, eftersom hele spillets nerve hviler på den enorme samling af stadigt bedre våben, genstande og gadgets, du finder på kortet for at optimere dit udstyr - et indtil videre yderst vanedannende loop. Den anden, og måske lidt mere spøjse sammenligning, er Pikmin. Du bliver sendt afsted til et specifikt område for at samle alle skatte, mens uret tikker, og nogle af destinationerne er opbygget som underjordiske grotter i flere niveauer, hvor du skal rydde et vist antal fjender for at komme videre.
Selvom mit førstehåndsindtryk er overvejende positivt, fordi jeg havde det sjovt, var der dog ét punkt, hvor jeg havde forventet mere: præsentationen. Jeg har altid elsket, hvordan serien i sin tid blev skabt af en ny generation af unge, japanske kunstnere og udviklere, hvilket gav den en ekstremt stilfuld identitet og en stor kultstatus. Men selvom tilpasningsmulighederne her virker til at blive fantastiske, føles det som en forspildt chance ikke at tilføje rigtige stemmer til de her karismatiske karakterer, når nu spillet har så stort et fokus på singleplayer. Desuden ser omgivelserne en kule rå ud på lang afstand, mens nærbilleder afslører lavopløselige teksturer på både figurer og underlag. Måske bliver det mere komplekst og poleret som spillet skrider frem, men indtil videre er det kun selve blækket og karaktererne (både de gode og de onde), der for alvor overbeviser.
Når det er sagt, så er gameplayet kongen her, og det yderst engagerende og mekanisk dybe skattejagt-loop, som Splatoon Raiders leverer, kunne meget vel gå hen og fange mig i hele sommerferien og længere endnu. Vi får svaret om et par uger, når det lander den 23. juli.
