Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Road Rash Jailbreak
Anmeldelser Road Rash Jailbreak

Road Rash Jailbreak

Spaz er røget i brummen, og han har kun dig til at hjælpe sig ud!Lige som i den rigtige verden, skal man åbenbart være lidt af en insider, for at kende historien bag det venskab man har stiftet med Spaz.
Jakob Kosmider 16 april 2000

Spaz er røget i brummen, og han har kun dig til at hjælpe sig ud!

Lige som i den rigtige verden, skal man åbenbart være lidt af en insider, for at kende historien bag det venskab man har stiftet med Spaz. Eller ihvertfald skal man have spillet den oprindelige version af spillet.

Spaz er som sagt ude i noget skidt, men moralsk er man forpligtet til at hjælpe ham ud af kniben. Det er det primære i spillet. Man starter med at køre med en motorcykel bande, og bare for at blive optaget skal man vise sit mod i et løb mod en anden bande. Efter et par løb, bliver man endelig fuldbyrdet medlem, og så går det ellers bare ud på at arbejde sig op i bandens rang orden, og opnå status som leder. Først på det tidspunkt vil de andre være med til at få stakkels Spaz ud af fængslet. For det meste kører man bare løb mod andre bander, og det eneste man skal er bare at vinde. Undervejs kan man få lov til at bruge forskellige våben, som selvfølgelig kun bruges til selvforsvar! Eller mod lovens lange arm, men det er jo også en slags selvforsvar.

Udover Jailbreak delen i spillet, kan man også få lov til at forsøge sig lidt på den rigtige side af loven, nemlig som motorcykel betjent. Den del er nok den sjoveste i single player. Man starter med at indhente en hel gruppe motorcykler, og farer så lige ind i den for at fange en bestemt mand. Når jeg siger fange, betyder det ikke at stoppe ham stille og roligt. Nej, her skal man skam have slået manden ned fra hans maskine, og her gælder alle tricks, lige fra at slå og sparke, til at skubbe modstanderen ind i biler, eller sågar huse og træer.

Jeg må indrømme at jeg personligt ikke er særligt imponeret af spillet, men der var dog en enkelt ting som fangede min opmærksomhed. Man har her i spillet mulighed for at køre løb på en motorcykel med sidevogn. Det lyder nok ikke sig selv ikke specielt sjovt, men nu ligger det sådan, at spiller nummer to rent faktisk styrer den lille gut, som står i sidevognen. Ikke nok med at han kan slå og sparke, han hjælper skam også til med at dreje motorcyklen hurtigere rundt i svingene. Der er selvfølgelig også de normale multiplayer muligheder hvor man bare kører med, eller mod hinanden, men de er ikke værd at skrive om.

Som de fleste nu nok har regnet ud er jeg ikke særlig imponeret af spillet. Det kan godt være at jeg bliver nødt til at aflevere mit rygmærke for at kritisere spillet, men sådan er livet nu en gang som skribent. Ikke nok med at det er et kedeligt og trivielt gameplay, så er musikken elendig. Jeg ved ikke hvor producenten har fundet de bands som spiller musik til spillet, men det er ikke nogen som jeg regner med at vi vil kunne se på nogen hitlister. Grafikken er ikke specielt god, især ikke når man ser nogle af de andre spil som EA har sendt på markedet. Så med mindre man var helt vild med det første Road Rash spil, så kan jeg ikke anbefale spillet til nogen.

Yderligere karakterer

Grafik
6 / 10
Lyd
6 / 10
Spilbarhed
5 / 10
Langtidsholdbarhed
5 / 10
3
Mangelfuld ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser -God underholdning, hvis man ikke har andre spil
Minusser -Mere eller mindre alt!
Fuld profil 48 udgivne artikler
3
Mangelfuld Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.