Ultima IX: Ascension

På vej til Britannia igennem en magisk portal. Bemærk de flotte lyseffekter!Ultima-serien er oldefar for moderne RPG eventyr, såsom Diablo II og Baldurs Gate. Faktisk startede det hele tilbage i 1979 med Akalabeth, som i 1980 blev efterfulgt af "Ultima I". Spillet var skrevet i BASIC, og fyldte 3000 linier kode. Faktisk fylder hele spillet mindre end nogle af de simplere grafik-filer fra Ultima 9. Richard Garriot grundlagde Origin , og fortsatte med Ultima serien, som fik et nyt afsnit knapt hvert andet år frem til Ultima 8 i 1994. Herefter fulgte en lang pause, bl.a. fordi Origin lavede Ultima Online, og fordi firmaet blev købt af giganten Electronic Arts (firmaet bag spil som FIFA-serien, Need For Speed og senest også Tiberian Sun).

Denne lange serie af eventyr spil byggede en stor og loyal tilhænger-skare op. Dette skyldtes bl.a. de meget gribende og interessante historier i spillet, hvor man bliver stillet overfor moralske udfordringer. Samtidigt var der masser af muligheder for at udforske landet Britannia, snakke med Richard Garriots alter ego, "Lord British" og simpelthen have det sjovt med at spille Ultima.

Ultima IX: Ascension (eller bare fremover Ascension) fortæller det afsluttende kapitel om "The Avatar", spillerens egen alter ego i Britannia. Efter en kort introduktion til spillet ved ens "eget" hjem, drager man videre til en sigøjner kvinde, som spår ens fremtid.
En scene fra slutningen af spillet ved den sidste show-off imellem ens Avatar og "The Guardian"Derved lægger man også grunden til den persons egenskaber, som man videre spiller i Ascension. Herefter går det vha. en magisk portal, en såkaldt Moongate til Britannia. Her mødes man straks med det faktum, at landet Britannia har det skidt... rigtigt skidt. Alle de gode ting, som man har kæmpet for i de foregående spil er ved at blive fordærvet, og selv ens venner er blevet fordærvet af super-skurken fra en anden verden... "The Guardian". På mange måder lægger spillet fra starten op til at ens Avatar til sidst stiger til himmels, og uden at afsløre mere fra historien, som er lang og interessant, så er der mange paralleller til Richard Garriot selv. Men mere om det senere.

Spillet har den absolut flotteste 3D grafik man kan forestille sig. Flotte farver, detaljerede indbyggere, og fantastiske magiske effekter. Selv solens og månernes forløb på himlen er med. Stjernerne roterer i løbet af natten, der afsluttes med en solopgang, som får skærmen til at eksplodere i flotte morgenrøde. Men al den flotte grafik har en slagside. Spillet er også det allermest krævende spil man kan få til en PC i dag. Jeg startede med at spille den amerikanske version for ca. 3 måneder siden, og følte derfor, at jeg blev nødt til at opgradere min RAM i min maskine fra 128 MB RAM til 256 MB RAM!!! Spillet er også meget kræsen hvad grafikkort angår. Har man et 3DFx kort, som enten er Voodoo 2 eller nyere er man rimeligt kørende, men stort set alle andre grafikkort lider under delvis dårlig programmering og for store krav. Ascension kørere reelt bedre på mit Voodoo 2 kort, end det kører på mit splinternye Creative GeForce DDR kort. Dette kort er ellers i alle andre tilfælde LANGT hurtigere end Voodoo kortet. Spillet var også i den grad hastet på markedet i USA, at man i løbet af bare tre måneder nåede at lave 3 rettelser til spillet, bar for at få det til at køre nogenlunde. Den europæiske version indeholder nu alle disse patches, og de mange fejl er den primære årsag til, at spillet er blevet publiceret så lang tid efter frigivelsen i USA. Faktisk har alle registrerede brugere af den amerikanske version fået tilsendt nye installations CD´er, og som plaster på såret en version af Ultima Online med 1 måneds gratis spilletid. Heldigvis er den europæiske version inklusiv disse rettelser, og man oplever som sådant kun ret sjældent nedbrud i spillet. Men der er stadigvæk de abnorme hardware krav, som basalt kan siges at være: 400 Mhz processor,128 MB RAM, 1 GB fri harddisk plads, 8x CD-ROM drev, samt en 3DFx Voodoo 2 eller nyere

Britannia er ikke den eneste verden man besøger på sin færd. Udover en lang række forskellige dungeons, så er man f.eks. også på et tidspunkt i Skyggeverdenen.Men har man en sådan power maskine (eller endog større), så oplever man noget af det ypperste i 3D, og kan dykke ned i en verden, som både er sjov, spændende og engagerende. Selv om jeg til tider har brugt nogle tips og tricks til at komme videre, så har jeg vel spillet spillet igennem på ca. 200 timer. Altså igen tvivl om, at man får masser af underholdning for pengene i Ascension. Som kuriosum får man med i pakken de tarok-kort som sigøjner kvinden bruger til at spå med, samt et stof kort over Britannia.

I torsdags (31. marts) valgte Richard Garriot at forlade det selskab, han selv havde grundlagt; Origin. Således er hans forbindelse med Ultima-serien, og alt hvad den har betydet også forbi. Og nu kan man da kun spekulere om dette har noget med EA´s måde at drive forretning på at gøre. Det er lidt fristende at drage paralleller. Mange har spekuleret på, om det var EA, som tvang en for tidlig publicering igennem i USA, for derfor at nå at få spillet ud til julehandlen. Så nu har Richard "Lord British" Garriot forladt sit eget "Britannia", Origin. Alene med den baggrund, og med spillets historik er Ascension et bekendtskab værd.

For de folk, som har fulgt Ultima serien kan Ascension virke en anelse tynd i kanterne, og nogle af de personer, man møder undervejs virker noget tamme i forhold til de gane man har mødt dem tidligere. Men for alle, som ikke er hardcore Ultima-fans, er Ascension guld værd... med den rigtige maskine vel at mærke.

For grafikken er superb, historien rigtig god og spillet er langt, rigtigt langt. Der er således mange, mange timers underholdning i det, og jeg vil tro de fleste skulle bruge 3-400 timers spilletid i Ascension. Derfor de gode karakterer. Men hvis du ikke 100% opfylder hardware kravene, så glem spillet, og køb det, når du har opgraderet din maskine!