Det er de færreste der kan huske det oprindelige Ghosts ’N’ Goblins fra de mørklagte og ildelugtende arkade haller, men dem der kan, er stort set enige om at spillet er en klassiker. Det enkle men stadig fængende gameplay, smukke baner og vores helt Arthur, der måtte så frygteligt meget igennem før han kunne konfrontere Lucifer, var med til at katapultere spillet til stjernestatus.
Masser af skæve vinkler
Nu er Capcom klar med en uofficiel fortsættelse, denne gang fra deres amerikanske udviklingsafdeling og ikke som mange tror fra det japanske hovedkontor. Bag det grafiske udtryk står Susumu Matsushita, der til daglig er fast forside tegner på Famitsu magasinet og som bl.a. stod bag det særprægede Moto Toon G.P - så spillet har fra starte et besnærende og meget anderledes udtryk. På gameplay niveau har spillet naturligvis taget turen til 100% 3D, dog med et forholdsvis fast kamera og enkelte skæve vinkler, for at skabe panik hos spilleren i visse situationer. Grafikken er pæn, fyldt med detaljer og sjove påfund og selvom man ikke ligefrem kan genkende Arthur, så er der ingen tvivl om at spillet er som taget ud af den gamle klassiker. Det samme kan siges om musikken. Selvom fans af arkade maskinen eller Commodore 64 versionen, må lede forgæves efter Mark Cooksey’s vante toner, så har spillet stadig et flot sonisk tæppe, om end man ikke på samme måde kan nynne med på melodien.
Historien er som i de fleste af denne slags spil ligegyldig, men handler her om helten Maximo, der efter at være vendt hjem fra et længere eventyr, finder ud af at hans rådgiver Achille har taget magten over kongeriget. Hvor der før herskede fred og idyl, er der nu horder af zombier og andet snavs som skal ryddes af vejen. Og ikke nok med det, så er den smukke prinsesse Sophia blevet presset til giftemål med selvsamme lumske rådgiver.
Ændringer og nye ideer
Alt dette træder naturligvis i baggrunden så snart du indtager de mange baner. Bygget temmelig traditionelt op, over verdener med ild, skove og kæmpemæssige borge, sendes du ud for at gøre det hele godt igen. Ved hjælp af forskellige våben, et lækkert Power up system og magiske elementer, kan du stort set sammen sætte Maximo, som du måtte ønske. Da han kun kan bruge tre på en gang, er du naturligvis nødt til at vægte, hvilke der er de mest vigtige på netop nu, men de kan altid skiftes rundt på. Eneste levn fra Ghosts ’N’ Goblins er egentlig heltens evne til at miste sin rustning, når han bliver ramt for meget. Hvor det tidligere var sådan, at man relativt hurtigt stod tilbage i underbukser, så kan Maximo tage en del flere slag, før det bliver kritisk - men resultatet det samme. Din helt løber til sidst rundt i store hvide boxershorts med hjerter på.
Men er det stadig sjovt?
Allerede nu har Maximo: Ghosts to Glory en meget flot grafisk overflade og et meget hektisk gamplay, men det er ekstremt arkade præget og derfor også uden den store dybde. Du kan ligge strategier og taktikker for Maximo, men tit kan det bedre betale sig at løbe frem og dræber horder af umenneskelige væsner med dit sværd. Døden er også på sin vis en streng straf. Nøjagtig som i de fleste arkade spil, starter du et lille stykke tilbage på banen, og kister som tidligere var åbne eller døre som du havde nøglen til, skal findes og bruges endnu engang. Dette er ikke et udtalt problem i starten, men som spillet bliver svære, føler du også at du ofte gør det samme ting igen og igen. Gamez.dk glæder sig dog til den færdige udgave, og håber på, at det færdige spil vil rode bod på dette, samt udvise en lidt større opfindsomhed i banedesign og gåde elementer, der indtil videre er spillets svageste del.