En af de helt store pengemaskiner på spillemarkedet har været kortspil som Magic og Pokémon. Nu har Activision så fået lavet deres eget online kortspil, nemlig Star Trek Conquest Online, som bygger på et eksisterende Star Trek kortspil. Det er dog en smule mere avanceret end hjerterfri. Spillet er bygget op om at man køber sig til et såkaldt starter-deck indeholdende et antal forskellige kort. Disse kort bruger man så til at kæmpe mod hinanden i Star Trek universet. Lad kampen begynde.
Pengemaskinen
Når man køber spillet i en kasse i en butik, får man automatisk betalt det 10$ beløb som det koster at være med, men man kan også downloade spillet online, og så skal man have VISA-kortet parat.
Når man starter spillet har man altså kun et såkaldt starter-set, og det indeholder kun nogle få af de spændende kort - og for at få dem, skal man for eksempel købe boosterpacks på spillets hjemmeside. Der er såmænd allerede dukket adskillige samlere op, der samler på disse online kort. Det her er altså et spil der er baseret på at man køber flere spillebrikker med sit VISA kort for at få fuldt udbytte af spillet.
Plot
Plottet er spillet er, at nogle gudelignende aliens ved navn Q keder sig, og de beslutter sig til at lege lidt med resten af universets indbyggere og de laver sig så en turnering. Konceptet er så at de to Q spiller mod hinanden ved hjælp af rumskibe og personer som de så "overtager" - Denne historie er for så vidt ligegyldig, men den lægger da stemningen inden man starter.
Spillet
Da det ikke er alle computerspillere der kender kortspillet i forvejen, er der en glimrende tutorial der gør dig i stand til at spille næsten med det samme - jeg blev i hvert fald hjulpet så godt på vej, at jeg vandt det første spil jeg prøvede online.
Spillet er som sagt en kortspil, hvor man bruger diverse ressourcer (f.eks. rumskibe, energiskjold, personligheder fra ST universet osv.) til at besætte planeter og angribe hinanden. Spillet er delt op i et basic-spil og et avanceret spil med flere regler og andre kort. Inden du begiver dig i kamp over nettet kan man spille nogle begrænsede spil offline, men det her spil er primært til online brug.
Desværre har spillet endnu ikke ret mange andre spillere, og det kan gøre det svært at finde modstandere - jeg har i hvert fald flere gange forsøgt at få startet et spil, hvor ingen andre ville..
Lyd og grafik
Lyd og grafik i spillet er lidt ligegyldig i et spil som dette her - men der er da nogle skægge små Star Trek samples undervejs, og ellers er layoutet og grafikken ganske funktionel og udmærket.
Konklusion
Det her spil er næsten kun interessant hvis du enten er vild StarTrek fan eller har spillet det rigtige kortspil og mangler modstandere Ellers er spillet nok ret uinteressant, og der findes flere andre og bedre alternativer til denne slags spil online, bl.a. det noget uddaterede men stadig fede Stellar Crisis .
Link til Star Trek Conquest Online homepage.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 3 / 10
- Lyd
- 5 / 10
- Spilbarhed
- 6 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 4 / 10