Hogs of War

De fleste er nok enige med mig i at krig er noget rigtigt griseri, og hvad er så det mest nærliggende dyr at udkæmpe krige med? Grise selvfølgelig! Da jeg fik æsken mellem hænderne fik jeg bare en umådelig lyst til at spille. Det så for godt ud på billederne til at være sandt. Men i min iver for at prøve spillet fik jeg aldrig læst at det er et tur baseret strategi spil. Puha hvor var det en slem overraskelse, men alligevel spillet skal have sin chance.

Glæde
Min oplevelser af strategispil gennem tiden har været i blandet fornøjelse, men efter at have spillet den første mission igennem gik det op for mig at det er et af de mest underholdene spil jeg nogensinde har set. Så var det alligevel tid til at sætte sig ned og finde ud af hvad spillet egentlig gik ud på. Formålet med det er at nå frem til en bestemt ø, men for at nå øen skal man kæmpe sig igennem fem forskellige kontinenter, hvor man selvfølgelig møder en meget blandet skare fjender. Så det er ikke noget pjat med at man glorværdigt prøver at forsvare sit land, derimod leder man en brutal invasionsstyrke.

War
Spillet starter med at man vælger det land man vil kæmpe for, og her er der seks forskellige muligheder. Man kan vælge mellem tyskerne, russerne, briterne, japanerne, franskmændene, og amerikanerne. Det gør ikke nogen forskel hvem man vælger, det er vel nærmest op til ens eget temperament. Spillet starter med at man har 8 grise, men man kan kun sende 5 af dem i kamp. I starten er de alle sammen menige, og det betyder også at de er ret dårligt udrustede. Men i takt med at man vinder de kampe man bliver sendt ud i, får man kreditter man kan bruge til at give sin gris højre rang. Først vælger man for hver enkelt gris om han skal gøre tjeneste i artilleriet, sanitet, spionage, eller om de skal blive ingeniør tropper. Jo højre rang de opnår, jo bedre bliver de inden for deres eget fag. De kan rent faktisk ende med at blive kommando soldater, og lige meget hvad for et felt de er startet i bliver de nogle ekstremt hårde grisebasser der løber rundt med sorte masker på hovedet.

Team work
Som sagt har man 8 grise at vælge mellem, men der er til tider langt mellem forfremmelserne. Så enten kan man vælge at rotere rundt med dem, eller simpelthen bruge de samme 5 grise hele tiden. Jeg ved godt det lyder lidt ondskabsfuldt, men på den måde kan man koncentrere sig om kun at forfremme de 5 man har tænkt sig at bruge hele vejen igennem. Nu kan man jo spørge sig selv om hvad der så sker hvis en gris dør. Det er egentlig meget simpelt, hvis man kun mister en eller to grise i kamp så vågner de til live igen. Mister man tre så er den ene af dem taget af sted til grisehimlen for evigt. Går det så galt at man mister alle 5, er katastrofen ikke større end at man bliver tvunget til at starte den pågældende mission forfra. Et lille hint her er dog, at hvis man skulle komme igennem en mission helskindet, så vinker der en lille bonus forude i kraft af at man får ekstra kreditter til forfremmelser.

Combat
Som tidligere nævnt er spillet et turbaseret spil. De fleste missioner begynder med at alle grisene bliver smidt ned i faldskærm, og man kan så begynde på den egentlige kampfase. Man styrer kun en gris ad gangen, og har kun et vist antal sekunder til at lave det man nu har tænkt sig med den pågældende gris. Stopuret stopper dog desværre også lige så snart man har foretaget en kamphandling. Når man er færdig med sin gris er det så desværre fjendens tur, og for hans vedkommende foregår det på præsis samme måde. Det der går spillet meget mere underholdene end rigtige strategi spil er at man for det første kæmper på et meget lille område, og for det andet de ting som grisene kan gøre. De kan alt muligt, skyde, kaste med granater, køre kampvogne, bruge flammekastere, skyde bazookaer, bruge gas, flyve med raketter på ryggen, og meget mere.

Bacon
Hogs of War har egentligt været meget svært at beskrive, men det som nok fangede min opmærksomhed er det faktum at det praktisk talt er en dårlig parodi på et strategi spil. At det så er grise man spiller med, og ikke alle mulige andre dyr giver spillet et ekstra lille plus. Underholdningsværdien i spillet er enorm, det er simpelthen et spil man ikke kan holde op med at spille. Desværre er der kun 24 missioner i spillet, men jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at vælge et nyt land og starte forfra da jeg havde gennemført det en gang. Ikke nok med at det er vanvittigt underholdene i single player, så er det mindst lige så sjovt i multiplayer. Her kan man spille mod helt op til 3 forskellige fjender, hvor man dog uden en Multi Tap bliver nødt til at skiftes lidt om kontrollerne. Det der egentlig lød som et meget dumt spil er i virkeligheden et af de bedste spil jeg har set til PSX maskinen. Jeg kan kun anbefale at man giver det en chance, da det ikke kan skuffe på nogen måder. Heller ikke på grafik- eller lydsiden skuffer det. Lyden er måske ikke helt så imponerende som resten af spillet, men den er heller ikke til irritation. Så med andre ord: Køb det! Det er noget af den bedste underholdning man kan få til PlayStation.