Wipeout 3: Special Edition

Har man sagt PlayStation må man også sige Wipeout. Sådan er det bare. Hver gang nogen sagde "nu kan det vist ikke blive hurtigere og flottere" kom Psygnosis med en ny udgave af det futuristiske racer-spil og gjorde sådan en påstand til skamme. Med Wipeout 3 blev teknologien presset til det absolut yderste og at gå videre, ville være ren totur for "den lille grå". Næste stop for Psygnosis og Wipeout-serien bliver så PlayStation 2 men inden da, vil Psygnosis gerne sige et flot "farvel og tusind tak" til PlayStation. Dette gør de med Wipeout 3: Special Edition, hvor det bedste fra hele Wipeout-serien smelter sammen i skøn forening med forrygende grafik og lækker musik.

Spændt op til (øje)lir.
Gameplayet er det samme som det altid har været og gudskelov for det. Man sidder stadigvæk bag roret i et lille og meget hurtigt fly, eller hovercraft som det hedder, og skal så komme først i mål med alle de midler, der står til ens rådighed, inklusiv brugen af avancerede våben. Der, hvor Wipeout 3: Special Edition gør sig fortjent til sit "Special", er antallet af baner. Psygnosis har taget de 8 bedste baner fra de tidligere spil i serien, 3 fra det første Wipeout, 5 fra Wipeout 2097 plus 2 fra den japanske udgave.

Disse er så blevet blandet sammen med de 8 oprindelige baner fra Wipeout 3. Det, i sig selv, er lidt af en drøm, der går i opfyldelse men det bedste er næsten, at de gamle baner er blevet grafisk opdateret, så de passer med resten af Wipeout 3. Det pixelerede udsende er væk. I stedet for, er der en helt fantastisk grafik i høj opløsning, der giver et knivskarpt billede. Faktisk er grafikken noget af det mest imponerende, jeg nogensinde har set i et spil til PlayStation. Her er masser af imponerende effekter og så er der absolut ingen pop-up eller slowdown. Uanset, hvor mange detaljer, der omgiver banen og hvor mange hovercrafts, der drøner rundt, så giver grafikken ikke så meget som et "hik" fra sig.

Lyden og især musikken er en anden vigtig ting, når man snakker Wipeout, fordi det bidrager til spillets futuristisk atmosfære. I stedet for selv at sætte sig bag mixerpulten og flække noget musik sammen på et par sekunder, har Psygnosis henvendt sig til et par af de store navne fra den engelske techno-scene. Det er primært DJ Sascha, der har været hovedleverandør til spillets lydspor men også så prominente navne som Paul Van Dyk, Underground og Orbital har bidraget med nogle virkelig fede numre.

Intet nyt her og så alligevel...
Som jeg nævnte tidligere, så er gameplayet det samme, som det altid har været. Man kan vælge at køre enkeltstående løb, tidskørsel, turneringer eller særlige udfordringer. Ved sidstnævnte gælder det om, enten at komme i mål på en bestemt tid eller få en bestemt placering, helst en 1. plads. Hvis man klarer dig godt, får man adgang til nye baner og nye hovercrafts. Det hele foregår i den velkendte kombinationen af hastighed, flot grafik, djævelsk godt designede baner og fed musik, der har sikret serien den ene succes efter den anden. At lave noget om på det, ville også være tæt på at begå helligbrøde.

Psygnosis kunne dog ikke dy sig, for at lave en lillebitte ændring i gameplayet men den har så absolut været til det bedre. I de foregående spil repræsenterede, hver enkelt bane en bestemt sværhedsgrad. Således var den første bane i spillet, Talon's Reach, en let bane. I Wipeout 3 kan Talon's Reach nu også spilles på det sværeste niveau. Forskellen ligger i tempoet på banen, mens der ikke er blevet pillet ved selve banedesignet. Sådan er det på alle banerne, både de nye og de gamle. På den måde er man sikret timers underholdning, fordi sværhedsgraden på den enkelte bane hele tiden kan tilpasses ens egne evner. Som det står skrevet her, så lyder det måske ikke til at kunne give den store udfordring men tro mig, det gør det. Jeg synes selv, at jeg kendte Talon's Reach som min egen bukselomme men på sværeste niveau fik jeg alligevel kam til mit hår.

"Sidste mand lukker og slukker"
Med Wipeout 3: Special Edition har Psygnosis sagt deres farvel til en af de bedste spil-serier på den aldrende "grå boks" og det har de gjort til et 13-tal. Wipeout 3: Special Edition er først og fremmest en vaskeægte "fan-godte", der for mange vil være noget nær den mest perfekte spil-oplevelse. Spillet griber dig om struben og er ikke villig til at give slip lige med det samme. Man vil hele tiden have mere og jagten på en første plads eller den bedste tid, kan ende med at blive en hel besættelse.
Selv om man sidder inde med alle de foregående Wipeout-spil, inklusiv den originale 3'er, vil man finde masser af værdi i den nye Special Edition. Nye Wipeout'er kan også stige på her, uden at være bange for at falde af undervejs.

Jeg vil slutte af med en lille tåre i øjenkrogen, for det er vemodigt, at skulle sige farvel til så stor en serie. Men, det kunne ikke have været gjort på en bedre måde end med Wipeout 3: Special Edition. Tak for det, Psygnosis.