Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Moto Racer World Tour
Anmeldelser Moto Racer World Tour

Moto Racer World Tour

Nu er skaberne bag Moto Racer, DSI endelig tilbage med endnu et vildt motorcykelspil i den velkendte serie. Navnet er Moto Racer World Tour.
Henrik Schødt 19 september 2000

Nu er skaberne bag Moto Racer, DSI endelig tilbage med endnu et vildt motorcykelspil i den velkendte serie. Navnet er Moto Racer World Tour, og som navnet fortæller, udspiller det sig på alverdens lokaliteter. Dette lyder umiddelbart som en dårlig undskyldning for at udgive en opdatering af forgængeren, med kun nye baner at byde på, men Moto Racer World Tour viser sig at være meget mere end det!

Realistiske motorcykler
I Moto Racer World Tour kan man på traditionel vis spille i Arcade og Champion Mode, og det er en ekstremt god idé at starte ud i Arcade delen, for at få den nødvendige træning, som er påkrævet for at kunne klare sig bare nogenlunde. For Moto Racer World Tour viser sig at være et meget sværere spil end forgængerne var.

Motorcyklerne opfører sig meget anderledes - faktisk utroligt realistisk. Hvis man for eksempel tager et sving med turboen slået til, kan dækkene risikere at blive så varme, at man skrider af vejen og laver et halsbrækkende styrt. Man kan også styrte, hvis man laver en lidt for skrå vinkel når man tager et sving.
Der er kommet mange nye former for styrt i World Tour, i modsætning til de tidligere Moto Racer spil, hvor der kun fandtes et slags styrt.

Alt for svært!
Moto Racer har dog et stort problem. Det er alt for svært! Man skal virkelig øve sig for at kunne gennemføre de allerførste baner, der allerede befinder sig i den svære ende af skalaen! Antallet af baner er 18 i Moto Racer World Tour, i modsætning til Moto Racer 2, som havde hele 32 baner at prale med. I modsætning til Moto Racer 2, er banerne til gengæld nu baseret på rigtige lokaliteter. Det er et flot initiativ fra DSIs side, og det er ikke noget vi er vant til at se på PlayStation!

Selvom baneantallet er forholdsvist lavt, findes der masser af måder at spille disse baner på. Bland andet Dragster, hvor man kører i høj fart ud af en lang lige strækning. Her gælder det om, som i Dragster løbene, at komme hurtigst op til målstregen! Man kan også køre i trafikken med computerstyrede trafikanter, køre motocrosstrick løb, hvor det gælder om at score flest points, ved at lave så mange tricks som muligt. Disse Options låses op, ved at gennemføre mesterskaberne i henholdsvis Motoracing og Motocross ligaeerne.

Ikke de store grafiske forbedringer!
Grafikken er ikke blevet specielt forbedret i forhold til Moto Racer 2, bortset fra, at der er kommet højere opløsning af grafikken på i denne omgang. Det hele ser flot ud: faldene, hoppene, trickene - stort set alt i Moto Racer World Tour er realistisk animeret, og det skal DSI have ros for! Lyden er desværre en ret kedelig affære. Motorcyklerne lyder som en radiobil, hvor motoren spinder, og musikken består af noget kikset rock. Ikke godt...

Vellykket og seriøst bud!
Alt i alt er Moto Racer World et flot og vellykket bud på et seriøst og realistisk motorcykelspil til PlayStation. Hvis du allerede har Moto Racer 2, skal du nok overveje købet, da der er ikke det helt nye i forhold til forskellene fra de tidligere Moto Racer spil.

Yderligere karakterer

Grafik
6 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
6 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser De mange forskellige ekstraoptions!
Minusser Der er ikke noget specielt nyt i forhold til de tidlige Moto Racer spil!
Fuld profil 109 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.