Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Sheep Dog n Wolf
Anmeldelser Sheep Dog n Wolf

Sheep Dog n Wolf

Nostalgi er en fed ting! At tænke tilbage på noget, og føle en strøm af glæde over de gamle dage. Der er kun få spil, som frembringer den følelse...
Gustav Krog Lassen 13 september 2001

Nostalgi er en fed ting! At tænke tilbage på noget, og føle en strøm af glæde over de gamle dage. Der er kun få spil, som frembringer den følelse - spil som Wolfenstein, Doom og Quake 1. Nye spil kan også bringe følelsen af nostalgi frem, og et af de spil er Sheep Dog n' Wolf fra Infogrames.

Gammeldaws tegnefilm
Vi husker alle de gamle Looney-Toons tegnefilm med ulven Wile E. Coyote, der febrilsk jager Beep-Beep, eller forsigtigt prøver at liste nogle får væk fra fårehunden, i en umulig mission mod sulten.
Vi husker den stakkels ulvs forsøg på at fange Beep-Beep, men forgæves. Gang efter gang, ender Coyote med at knalde hovedet i en klippevæg eller få en sten smækket over sig.
Infogrames har udnyttet følelsen af nostalgi og udviklet et spil, der er bygget over disse tegnefilm. Spillet er meget simpelt, let at komme i gang med og rigtig let at lære.

Historien
Når spillet er startet op første gang, møder du en intro-sekvens. Sekvensen viser Wile E. Coyotes forsøg på at jage Beep-Beep, da der pludselig dukker en overordentlig smart tv-producer op, i skikkelse af gode gamle Daffy Duck. Daffy opdager hurtigt mulighederne i Wile E. Coyotes jagt, og tager ham derfor med til et enormt filmstudie, fyldt med spotlights og skrigende lilla farver. Et TV-Show bygges op om ulvens jagt efter mad, og det er her du springer ind.

Gameplay?
Spillet er et traditionelt 3D-platformspil, lidt i stil med Rayman 2: The Great Escape eller Donald Duck: Quack Attack. Du styrer, som i så mange andre spil, med piletasterne eller med en gamepad. Sidstnævnte er nok bedst, da spillet godt kan kræve lidt fingerfærdighed en gang i mellem.

Spillet går simpelthen ud på at fange så mange får som muligt. Og det er ikke altid en let opgave. Fårehunden er hele tiden på vagt, og du er nødt til bruge list og gemme dig bag sten eller i buske, hvis ikke du vil ende som hundeføde.

Spillet udfordrer din evne til at tænke logisk. I hver bane bliver du nemlig udfordret med svære puzzles, der skal løses for at klare den pågældende mission. Det gør livet surt for den stakkels ulv. Men alle midler står til rådighed for den lille ulv - alt lige fra salat til gummielastikker kan bruges i kampen. Alt sammen er selvfølgelig fra ACME.

Gameplayet er sjovt, men bliver desværre hurtigt kedeligt, da der ikke er meget adspredelse eller variation i spillet.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Sjovt nostalgisk spil, der vækker gamle minder frem.
Minusser Problemer med kamera og styring.
Fuld profil 3 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.