World War III - Black Gold

I en tid, hvor det regner med bomber over Afghanistan og amerikanske kongrespolitikere modtager breve med miltbrandbakterier, er det med meget sammensatte følelser man giver sig i lag med spil, som tager udgangspunkt i et scenarie - om end et fiktivt - for en 3. verdenskrig. Ikke mindst fordi spillets handling starter i oktober år 2001.

Normalt er der en skarp grænse mellem de dramatiske udfoldelser på skærmen og den fredelige virkelighed uden for, men denne grænse er på tragisk og foruroligende vis blevet reduceret til næsten ingenting. JoWood havde således oprindeligt sat World War III - Black Gold til udgivelse i september, men lanceringen blev i første omgang udskudt. Nu er det altså på vej til computerskærmene - og til spillernes hårdt prøvede bevidsthed.

Olie som magtfaktor
Udgangspunktet for spillet er et scenarie, hvor situationen i Mellemøsten udvikler sig til en verdensomspændende konflikt. Videnskabelige undersøgelser viser, at verdens oliereserver vil slippe op inden for 15 - 20 år, en frist, der langt fra er nok til, at de industrialiserede lande kan omstille deres økonomier til alternative energikilder. FN vedtager en resolution, der lægger op til overtagelse af alle oliereserver. Landene i Mellemøsten modsætter sig - og opfordrer til Jihad, hellig krig, mod de vantro, og i november 2001 lander de første NATO-styrker i den Persiske Golf.

De 3 hovedaktører i World War III - Black Gold er USA (den eneste tilbageværende supermagt), Irak, den evige ’bad guy’ i verdenspolitikken og Rusland, der har haft svært ved at tilpasse sig sin rolle i verden - der er noget mere beskeden end i Sovjetunionens dage.

Det bringer derfor den anstrengte internationale situation meget tæt på spilleren, at denne nye realtime-strategi-titel er baseret på moderne krigsførelse, uden én eller anden science fiction- eller fantasy-drejning.

Synes bekendt
Ved første øjekast virker spillet måske bekendt. Det skyldes, at det er baseret på samme grafik- og lydkode som Earth 2150 og dennes efterfølger, The Moon Project. Der er imidlertid foretaget adskillige forbedringer, så man nu kan zoome meget tættere ind på spilarealet, ja nærmest se det i et horisontalt panorama. Det er ligefrem muligt at skelne de enkelte soldater i køretøjerne eller ved maskingeværerne.

Menusystemet er desuden justeret, så der skal færre klik til for eksempel at bygge en enhed. Et sæt faneblade i nederste højre hjørne af skærmbilledet giver hurtig adgang til de relevante valgmuligheder.

Spilleren har mulighed for at kombinere enheder med nye våbentyper, så den enkelte styrke kan fokusere sin ildkraft mod luft- eller jordbaserede mål. Men det koster! For at indhente ressourcer skal man bore efter olie og "veksle" den til kreditter. På den måde bliver forsvaret af olieinstallationer en særdeles livsvigtig og central del af gameplayet.

På den ene side er der ligheder med Command & Conquer-serien, for eksempel ved at man kun kan bygge én enhed eller bygning ad gangen. Til gengæld har man ikke i World War III - Black Gold en fast base. Det gør spilforløbet mere fleksibelt - styrkerne skal simpelt hen flytte sig mere. Til gengæld gør det også éns egne styrker mere sårbare. Desuden er der ingen Construction Yard, som for alt i verden skal holdes intakt for at kunne bygge enheder. Man kan simpelthen fortsætte med at bygge, så længe man har kreditter.