Wipeout Fusion

Wipeout serien kan uden tvivl tilskrives æren for, at PlayStation blev både en hardcore og mainstream succes i de første måneder. Med aggressiv markedsføring, stilsikkert design og et anderledes gameplay blev Wipeout serien symbolet på Sony’s undergrunds status og evne til at blande miljøer sammen, som ellers ikke havde noget tilfælles. Pludselig var det okay at spille konsolspil og den lille grå blev en del af kulturen - i mange hjem på samme måde som en video.

Gennem årene har serien haft sine op og nedture. Opfølgeren Wipeout 2097 var en dundrende succes, der endnu engang stadfæstede seriens popularitet og fascinerende grafiske finurligheder samt lynhurtige gameplay. Mange fans kalder netop fortsættelsen for det bedste kapitel til dato. Siden hen er det blevet til det kedelige Wipeout 3, før man til sidst slog hovedet mod muren med en opsamlings episode, der mest af alt var sendt på gaden for at malke det sidste ud af nogle nu, uinteresserede Wipeout fans.

En fusion af nyt og gammelt
Seneste kapitel i serien er mere end forsinket. Ved lanceringen af PlayStation 2 konsollen blev der gentagende gange lagt vægt på netop denne series komme til maskinen og nu her næsten to år senere ser vi endelig resultatet. Rent grafisk er det nu Good Technology der svinger taktstaven og sætter den nye standard for design - og selvom det ikke ligefrem er blændende, så er det ikke svært, at se at der stadig er tale om samme serie.

Gameplayet har dog fået nogle gevaldige overhalinger, måske i sådan en grad af garvede fans har svært ved, at finde sig hjemme i Wipeout Fusion. Væk er den åbenlyse satsning på kun at blæse derud af med en lille antal våben, til fordel for et spil, hvor der i lige dele skal fokuseres på våben, fjender, baner og opgraderinger. Der er nemlig tale om et mere vægtet spil, hvor det at kunne banen udenad ikke er nok til at komme først i mål. Man skal også have et nogenlunde skjold og et heftigt arsenal af våben.

Disse købes når man efter et ræs får tildelt et vist antal credits, som kan bruges til at styrke motor, skjold, styre evne eller udvalg af våben. Du er ganske enkelt nødt til at tage dig af disse ting, for at have en chance i den stærke konkurrence. Med opgraderingerne skifter dit skib også form og stil, noget som igen kan mærkes når man blæser derud af. Og så er der ligesom i den første udgave igen fokus på de karakterer som styrer dit skib.

Lidt af en grafisk blanding
Udover Good Technology’s fokus på grafisk distance i logoer og udtryk, så er der også tale om et spil der svinger meget grafisk. Banerne er store, flotte og har en god draw distance, men de virker lidt kornede, grove og mest af alt enkle. Til gengæld så er det langt bredere end de forrige spil i serien - noget der giver dig flere muligheder gennem ræset.

Wipeout Fusion har også fået flere ruter på samme bane. Dette kendes bl.a. fra Ridge Racer serien og Gran Turismo, og det bruges også godt netop her. Flere steder er det muligt at tage smutveje. Til sidst kan mange af banerne tages baglæns og mens det måske ikke lyder så indbydende, så føles den faktisk som helt nyt, når den pludselig skal læres forfra.

Det soniske kludetæppe
Skuffelserne i seneste udspil er få og heldigvis langt i mellem. Men for en serie som Wipeout er musikken en hjørnesten og det syntes jeg bestemt mindre om i denne omgang. Ikke fordi sony’s team pludselig har kastet sig over rock musik eller country western, men fordi ingen af de inkluderede numre hænger ved. Fra Future Sound of London til Utah Saints og Elite Force, er der tale om godt håndværk men heller ikke andet. Det forbliver for anonymt og ligegyldigt - og det er synd. Det samme kan til tider siges om AI’en. For selvom den er blevet rettet til og gjort betydeligt mere ondskabsfuld, så er der stadig problemer. Alle andre spiller tilsyneladende først og fremmest mod dig og de vil hellere have alle andre end netop dig til at ligge nummer et - noget der gør det svært, at se hvert ræs som en kamp om første pladsen på lige vilkår.

Gennemført og forventet
Wipeout Fusion er trods sine problemer gennemført. Spillet af afpudset, opdateret og gjort mere tilgængeligt for nye spillere, noget der forhåbentlig udmønter sig i en helt ny gruppe fans af serien. Seneste episode er tilpas ambitiøs og selvom der er rykket ved et par af grundstenene, så kan hardcore fans godt glæde sig. Serien leverer nøjagtig den portion lynhurtig ræs som man forventer sig og smider heldigvis også nyt i gryden. Om dette så er nok til, at lokke hærdede fans tilbage til konsollen seks år senere, må tiden vise.