Skip to main content
Anmeldelser Pursuit Force: Extreme Justice

Pursuit Force: Extreme Justice

Bigbig Studios forsøger sig med endnu en omgang hoppen fra bil til bil, men det bider ikke rigtigt på Gamereactors seneste anmelder Simon Kolbe Strange...
Simon Kolbe Strange Testet på 14 januar 2008

Der er ingen tvivl om, at actionspil er (og har været) en af de bedstsælgende computerspils-genrer på markedet. Overalt finder man købevillige unge, der er ivrige efter at få fingrene i det næste lettilgængelige skydespil i en genre, der efterhånden er blevet kopieret til ukendelighed af producenter og ikke mindst investorer. De kan med et minimalt budget skabe et mainstream-spil, som selv en 7-årig kan samle op og spille.

Men hvor meget kan man bøje dette moralske dilemma, før industrien siger stop? Åbenbart mere endnu, for Pursuit Force: Extreme Justice er et af de mange spil, der spyttes ud i dag, der ligesom så mange andre kan kaldes "gammel vin på ny flaske".

Du er et af de gæve medlemmer i Pursuit Force, en politienhed, der har til opgave at rydde op i USA's gader og stræder og forhåbentlig gøre kål på forbrydere, narkobaroner og andet godtfolk. Det lyder som plottet til en hvilken som helst søndags-actionfilm, og det er præcis, hvad spillet vil have dig til at tænke, for spillet er spækket med bullettime, biljagter og andre filmiske virkemidler.

Åbningsscenen er f.eks. skabt med henblik på at få dig til at måbe og gispe over animationerne og grafikken, og den er da også ret pæn, men plotmæssigt er den så ufrivilligt komisk, at jeg ikke kunne holde latteren tilbage. Du vil også blive præsenteret for en gruppe politisk korrekte kolleger, der hver især besidder en stereotypisk personlighed, der ville få Arnold Schwarzenegger til at ligne en multifacetteret Oscar-vinder.

I takt med, at du kommer længere i spillet, vil du også klø dig oven i hovedet over, at de ingen karakterudvikling gennemgår. Gameplaymæssigt kastes du ekstremt hurtigt ind i spillets arkade-agtige sandkasse-action, der låner med arme og ben fra GTA-serien, men du lærer dog hurtigt at udnytte spillets lidt afgrænsede muligheder. Justice-meteret er et af dem, og det fylder du ganske simpelt op ved at uddele retfærdige øretæver til alle dem, der ikke kan finde ud af at indordne sig i samfundets normer. Det kan du så bruge til noget ret sjovt. Hvis du f.eks. kører op ved siden af en anden bil, kan du "konfiskere" den ved at hoppe dramatisk over i den, og hvis indehaveren er kriminel, kan du bruge meteret til at glide ind i en overraskende velimplementeret Bullettime-mode, som vil få dig til at nive dig selv i armen. Dog er spillet lidt urealistisk, men det lægger det så sandelig heller ikke skjul på. Du vil garanteret undre dig over, hvordan det er muligt, at en speedbåd kan blive skudt i sænk med et ganske almindeligt håndvåben, men det tolereres, da det hører ind under spillets stil.

Gameplayet er absolut en godkendt oplevelse med bl.a. en glimrende styring, der er let at vænne sig til, dog kan missionerne gå hen og blive en tand for ens.
Der er også fejl i spillet, for på et tidspunkt nåede jeg til at check-point efter et kvarters spil og skulle efterfølgende indhente en stjålet brandbil. Problemet var bare, at uanset hvor mange gange jeg prøvede at køre hurtigt, kunne spillet ikke registrere, at jeg halede ind på fjenden, og efter 20 start-overs måtte jeg starte helt forfra på missionen, men så lykkedes det også. I modsætning til GTA er der dog næsten altid kun en vej, man kan følge, hvilket føles enormt gammeldags og ideforladt.

Grafikken er god på det tekniske plan, men designmæssigt ligner det ethvert andet spil derude. Det er meget indelukket, og det stjæler fra masser af andre spil. En personlig stil i spillet ville være tiltrængt, for man har nogle gange på fornemmelsen, at man har set hele banen, før man har spillet den. Musikken er helt hen i vejret og eksisterer kun for at give spilleren følelsen af fart over feltet, hvilket ikke lykkes særlig ofte. Stemmeskuespillet er ikke det værste, men langt fra det bedste efter nutidens standarder med "rigtige" skuespillere, der gør deres entre i spil som Sean Bean, Ray Liotta og Liam Neeson. Lydeffekterne er klart det dårligste i spillet, og det lyder bare ikke godt nok, når man affyrer sine pistoler eller overværer en eksplosion, der ikke giver megen lyd fra sig.

Pursuit Force: Extreme Justice er virkelig en blandet landhandel. Gameplayet er til tider ganske underholdende, i hvert fald i de første mange timer, og grafikken viser på en præsentabel måde, hvad PSP'en kan formå at diske op med i disse tider. Man skal dog være mere end dum for ikke at kunne se, at spillet primært henvender sig til børn, da historien er fuldstændig til grin, og den overordnede produktion har mange mangler. Det er ærgerligt, at nutidens børn spises af med ordinære actiontitler som denne, når de har fortjent langt bedre. Pursuit Force er en okay spiloplevelse, men der stopper legen også.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
4 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
5 / 10
6
Middel ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser God styring, teknisk god grafik.
Minusser Intetsigende musik, uoriginalt univers, indelukket gameplay, til tider frustrerende svært.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 3 Gamereactor-udgaver
6,7 spredning 6–7
Gamereactor Danmark 6
Gamereactor Sverige 7
Gamereactor Suomi 7
Fuld profil 13 udgivne artikler
6
Middel Netværkskarakter på tværs af 3 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Bigbig Studios
Udgiver Sony Computer Entertainment
Premiere 26 september 2008
Testet på PSP
Genre Action
Platforme
PS2 PSP
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.