Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Monsters Inc.
Anmeldelser Monsters Inc.

Monsters Inc (GBC)

Pixar's helte indtager en gamle håndholdte uden det helt store.
Carsten Skov Teisen 23 februar 2002

For tiden kan man ikke slå et tilbudshæfte fra det lokale supermarked op uden at støde produkter, der bliver smidt på markedet i kølvandet på filmen Monsters Inc. Det gælder selvfølgelig også kataloger fra boghandlere samt radio- og computerforretninger, der også vil ha’ en bid af kagen med de spil, der er bygget over filmen. Ligegyldigt, om de små er udstyret med en Gameboy Color, Gameboy Advance, PlayStation 1 eller 2 eller en Pc, så er der et spil, der passer. Men er der nu mening i dem alle?

Platformspil, igen, igen
Gameboy Color-udgaven af Monsters Inc. er et helt igennem klassisk og dermed også énsformigt platformspil, der udfolder sig på 15 forskellige lokationer, der alle er taget fra filmens handling. Som Sulley eller Mike skal man gennemføre den opgaver, der knytter sig til den enkelte banerne. I den første bane skal man som Sulley - det store blå, behårede monster - samle dåser, tomme bokse fra Kina-grillen og en grøn teddybjørn. En øvelsesbane, der blot skal give spilleren fortrolighed med gameplay og betjening. I den næste bane er Sulley på arbejde. Det vil sige, at han skal gå gennem døren til menneske-verdenen fra fabrikken i Monstropolis. Han skal kæmpe sig gennem børneværelset, hen til sengen, hvor han skal jage en skræk i livet på de ellers sovende børn. Legetøj på gulv eller i reoler udgør de forhindringer, som Sulley skal sørge for at komme uden om, for at undgå at tabe liv.

De resterende baner er først og fremmest henlagt Monsters Inc.-fabrikken, hvortil kommer nogle få baner i menneskeverdenen. Det grundlæggende gameplay er dog det samme. Variationen i lokationerne på enkelte baner også afspejler sig fint og afvekslende i hvordan Sulley og Mike skal hoppe, hænge eller køre på slæde for at nå frem til målet på banen, samle powerups undervejs - eller vinde én af spillets 3 boss fights. Der er desværre ikke så mange muligheder for selv at vælge, om man skal spille som Sulley eller Mike. Den aktuelle spilfigurer er nemlig fast i de langt de fleste baner. Til gengæld er der forskel på, hvordan Sulley og Mike bevæger sig og løser deres opgaver, så man har som spiller en vis variation i betjeningen.
Der knytter sig et password til de enkelte baner. På den måde kan man let fortsætte spillet, hvor man slap, næste gang man tænder sin GBC.

Begrænsede muligheder
Når man smider Gameboy Color-kapslen med Monsters Inc. i sin maskine, skal man selvfølgelig ikke forvente fornem grafik og imponerende 3D-grafik. Kapaciteten sætter naturlige grænser for, hvor avancerede opgaver kan indeholde. Har man set filmen og oplevet dens imponerende opbud af computeranimerede figurer og effekter, vil man måske få en lettere tam spiloplevelse. I hvert fald er Sulley og Mike tegnet så småt og gnidret, at genkendelsens glæde er begrænset. I de baner, hvor den lille pige Boo rider med på ryggen af Sulley, er det således næsten umuligt at se, hvad pigen egentlig er med for. Hun er kun tegnet som en utydelig plamage på ryggen af Sulley. Tabet af detaljer betyder således også, at væsentlige dele af humoren ved figurernes bevægelser og kropssprog går tabt. Lydsiden i spillet er - igen på grund af kapslernes begrænsning - reduceret til syntetiske rytmer, kun glimtvis bidrager til stemning og spiloplevelse.

Når ungerne står og plager for at få Monsters Inc. som spil til deres Gameboy Color, når nu de har set filmen, kan det være svært for forældrene at stå fast på et rungende NEJ. Tager man spillets énsformige gameplay og gnidrede grafik i betragtning, er der nok alligevel tale om én af de situationer, hvor de burde stå fast - eller i hvert fald vær nogle stykker om at gi’ det som fødselsdagsgave.

Yderligere karakterer

Grafik
4 / 10
Lyd
6 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
5 / 10
6
Middel ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Mange baner fra filmens handling, med både Sulley og Mike som spilfigur.
Minusser Gnidret grafik, irriterende syntetisk lyd og énsformigt gameplay – hvor humoren ender med at gå tabt.
Fuld profil 193 udgivne artikler
6
Middel Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Platforme
Gamecube PS2
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.