Drakan: The Ancients Gates

PC spillere kender allerede serien i form af Drakan: Order of the Flame og med et nyt kapitel i serien, får PS2 fans også chancen for, at begive sig ind i denne enorme verden. Hvorfor Surreal Software valgte konsollen som deres næste platform, er ikke til at vide, men nu kan D&D spillere tager en lang tur på en drage og redde verden endnu engang. Hvor første spil introducerede os for Rynn og hendes drage Arokh, så arbejder toeren videre med denne verden og dragerne er nu tilbage i fuldt flor - næsten da.

Plottet handler denne gang om en gruppe kaldet The Desert Lords, der er brudt ud af deres egen dimension og i stedet angriber folket i Drakan. Dette kan du som heltinde ikke finde dig i og sammen med din trofaste drage, tager I af sted for at løse problemerne. Noget der munder ud i et langt og meget varieret eventyr, hvor du skal gennem bjerge, sumpe og ørkener for at løse mysteriet om den mærkelige race og deres indtog i din fredelige verden. Både tale og historie fungerer fint og der er ingen tvivl om at tålmodige spillere vil kunne få langt over 20 timer ud af at investerer i Drakan.

En stor verden
På det grafiske plan ligner Drakan: The Ancients Gates mest af alt episke spil som Soul Reaver 2 og Tomb Raider. Verdenen er gigantisk og mulighederne mange, men desværre ligner spillet på mange måder mere end PC titel end en konsol titel - og med det menes der ikke at det er grimt, men af hele stilen og følelsen minder om et PC spil. Mens landskaberne strækker sig langt ud i horisonten, så er alt lige en tand for firkantet til at virke afpudset og pænt. Selv farverne er holdt på en kedelige side af brun, grå og blå. Det samme gælder heltinden Rynn. Mens der ikke er nogle fejl at spore i designet, så virker hun som bygget af kasser og uden den form for finesse i detaljerne, som man bl.a. finder i det kommende Pirates: Legend of Black Kat.

Det samme gælder styringen. Mens den på ingen måde halter forfærdeligt, så syntes heltinden nogle gange at flyde hen over jorden, mens angreb og bevægelser til tider hakker lidt i det. Det er ikke noget, man ikke kan leve med, men en mere tilrettet styring ville klart være at foretrække.

Et frisk pust
Der hvor Drakan skinner, er når Rynn og Arokh indtager himlen og angriber fjender. Til at starte med virker kampene rimelig kedelige og ligetil, men som spillet skrider frem og du får adgang til Arokh’s mange magiske finuligheder og dens frygtede ånde, så sker der virkelig ting. Spillere der troede, at dette tiltag kun var en tynd omgang rejsen frem og tilbage på drage ryg, kan godt tro om igen. Det er flot integreret i spillet og absolut ikke set før på PlayStation 2. Desværre lider denne del som de almindelig kampe, under fejl i AI’en. Både på jorden og i luften er det mere end let, at finde fejl i fjendernes evne til at angribe dig. Du kan f.eks. stille dig bag et træd eller sten og så se din fjende, stå stille på stedet, mens du dræber ham med bue og pil. I luften kan magiske formularer som usynlighed være med til at dræbe store bosser, før de overhovedet får muligheden for, at få ramt på dig - noget der i den grad er skuffende.

Et andet aspekt som også kunne have været bedre, er muligheden for, at bruge sine items. Hvor disse i f.eks. Tomb Raider eller Resident Evil betyder at spillet pauses og du får adgang til din Inventory skærm, så er Drakan’s real time, noget der betyder, at du kan komme i frygtelige problemer, når det kommer til at heale dig selv i desperate situationer. Du er ganske enkelt nødt til at spæne meget langt væk, og så bruge den for derefter at vende tilbage til kampen.

Godt, men ikke blændende
Til trods for de mange fejl, så fangede Drakan mig faktisk. Det er ikke et spil for alle og folk der i forvejen ikke er meget til middelalderlige spil med kvinder i hovedrollen, finder intet nyt i The Ancients Gates. Det er set mange gange før og der er heller ikke de store overraskelser undervejs. Men spillet er stort, meget stort, og du kan forvente dig et episk eventyr og masser af hektiske kampe, hvis du ikke udnytter den dårlige AI eller lader dig irritere af den noget middelmådige grafik. Drakan: The Ancients Gates er et spændende bekendtskab.