State of Emergency

I en nær fremtid er jorden og dens nationer ikke længere styrede af regeringer, men af et multinationalt firma - The Corporation, som styrer de forskellige landes økonomi, love og frem for alt deres indbyggere med hård hånd. Folk har i de sidste 25 år fundet sig i The Corporation, og har endog taget dets værdier til sig, men nu, i 2035 er flyder bægeret endelig over.

Kontrollen skal holdes
Jordens befolkning kan ikke klare mere økonomisk og psykisk pres, og i lande der ellers har været yderst loyale over for The Corporation, er der pludselig sprunget små udbryder grupper op, som er villige til at ofre både deres og alle andres liv, for at skade og ultimativt nedbryde The Corporation. Disse små udbryder grupper har opildnet de civile befolkninger til oprør, og dette har resulteret i opstandelser som får L.A. begivenhederne til at ligne en tur i skoven. I alle byer verden over løber titusindvis af mennesker rundt i gaderne og plyndrer og ødelægger. The Corporation har som svar på dette udsendt alt fra politi til militær tropper for at nedkæmpe opstandelserne med, og prøv at gætte hvem der står lige i midten af det hele - det gør du!.

Simuler et kaos
State of Emergency er en Riot-simulator, et spil som kaster dig ud i noget der mest af alt minder om Sankt Hans Torv d. 18. maj 1993 - et hav af mennesker som løber rundt og hærger, samtidig med at ordensmagten forsøger at stoppe dette. Din opgave midt i dette inferno er, at passe på dig selv, ødelægge så meget som muligt og dræbe så mange af The Corporations håndlangere som overhovedet muligt. Der er to forskellige modes at spille i. Chaos er lig med rent hærg. Det er spillets hovedmode og derfor også den der er beskrevet her, mens Revolution er historie baseret. Dog er historien så tynd og intetsigende, at der er stor sandsynlighed for, at du ikke spiller denne mere end en gang. Så spillere med trang til en egentlig historie, må kigge andensteds.

Alt for tynd historie
I Chaos foregår spillet efter samme princip som gameplayet i Crazy Taxi. Du har fra starten et fast antal minutter til din rådighed, men du kan optjene mere tid, ved at samle små ur-ikoner op. Disse dukker op hver gang du har slået en repræsentant fra The Corporation ihjel. Men tid er ikke alt, du skal også have nogle point og dem scorer du ved at ødelægge biler, butikker, offentlige bygninger osv. Under tiden vil du få en besked på skærmen om, at der nu i et begrænset tidsrum er ekstra bonusser at hente hvis du ødelægger en bestemt slags ting, F.eks. er det muligt at få helt op til otte gange den normale score for at ødelægge alle biler på en bane. Tricket er så at skabe en balance imellem at finde ur-ikoner og score points, så du til sidst kan nå den magiske point grænse, som åbner op for den næste level.

Kontrollen i State of Emergency er så enkel, at man skulle tro, at man var tilbage i firserne. En knap til at slå med, en til at sparke med, og hvis du trykker dem begge ned samtidigt så kan du kaste med dine modstandere. Meget enkelt, men også ligetil - dette giver dig nemlig mere overskud til at slås med det til tider katastrofale kamera. Det er meningen at kameraet skal følge i hælene på dig, men alt for tit bliver det hængende på den forkerte side af hjørner, trapper og døre. Dette gør at du ikke er i stand til at se hvad der sker foran dig og resulterer ofte i at du får lamme tæsk af en modstander du ikke aner eksisterer, før du manuelt har drejet kameraet om på den rigtige side af dig selv. En stor fejl fra Rockstars side, som giver anledning til mange irritations momenter.

Helt uden at svede
På den grafiske side er State of Emergency utroligt imponerende. Grafikken minder mest om den du sikkert har stiftet bekendtskab med i Grand Theft Auto 3, men det er uden tidspunkter hvor de mere end 150 mennesker der drøner rundt på skærmen, som om de havde ild i røven, taber fart eller bliver gnidrede. PS2’eren hoster aldrig eller laver den mindste smule Slowdown, og når man tænker på hvor mange problemer tidligere spil, som f.eks. Starwars Starfigther havde med netop denne feature, så er det utroligt solidt stykke arbejde Rockstar har lavet.

På trods af enkel kontrol og debil kamera styring er State of Emergency et sjovt spil, Jeg nævnte tidligere at det mindede meget om Crazy Taxi, og det gør det også, for det har nøjagtigt den samme slags open-ended gameplay som gør at man kan blive ved med at vende tilbage til det igen og igen.