Salt Lake 2002

Salt Lake 2002 har fået det ærefulde hverv som det officielle Vinter Olympiade-spil, og selv om det skinner stærkt med en overdådig grafik, så kan det ikke skjule larmen af en pengemaskine, der tumler ukontrolleret ned af løjperne i forsøget på at slå klingende mønt af legene.

Størrelsen betyder noget
Noget der altid imponere ved De Olympiske Lege, hvad enten der er tale om Sommer- eller Vinter OL, er størrelsen. Alle mulige sports-discipliner er at finde og flere af dem er endda delt ind i mindre under-discipliner. Der er derfor rigeligt at gabe over, når man som spil-udvikler vil forsøge at skabe spil, der fanger den helt rette olympiske ånd. Desværre har udviklerne af Salt Lake 2002, Attention to Detail, ikke kunne gabe højt nok. Hele spillet kan kun byde på 6 forskellige discipliner - mændenes tosædet bobslædekørsel, skihop, downhill og parallel slalom på snowboard og kvindernes alpine slalom og freestyle skihop. Det er ikke særligt imponerende. Heldigvis er nogle af disciplinerne ganske udfordrende og sjove.

Jeg kan flyve, jeg kan flyve
Styringen af samtlige discipliner er meget simpel og enkelte steder er den så oversimpel, at den tære på udfordringen. Tag nu mændenes skihop. Man starter ud oppe på toppen af rampen, hvor det gælder om at vente med at sætte af til vinden har den rette styrke. På vej ned af rampen kan man ikke gøre andet end nyde turen indtil man når til selve hoppet. Når man så hænger i luften skal man sørge for at holde sine ski i den rette stilling, angivet med to pile, der lyser grønt når skiene har den rette position. Det hele styres med kun tre knapper, to til at holde styr på skiene og en knap, der bruges til både at sætte af, hoppe og lande med. Det er lidt for simpelt og lidt for ligetil og når først man mestre det, er det rimelig nemt at hoppe meget langt.

Ram rigtigt
Lidt mere avanceret styring finder man i kvindernes freestyle skihop. Inden man går i gang, vælger man hvor mange tricks man vil lave. Man kan vælge imellem at udføre enkelte, dobbelte eller tredobbelte tricks og jo mere avancerede de er, jo flere point giver de men jo svære er de også udføre. Trickene er på forhånd givet, så man skal ikke spekulere på hvilke tricks man vil lave og i hvilken rækkefølge de skal komme. I stedet kan man koncentrere sig om styringen, der er lidt speciel. Det gælder om at ramme de rigtig tastekombinationer for at udfører tricket eller trickene så rigtigt som muligt. Det kan være en ret så nervepirrende oplevelse og er klart et af spillets bedre halvdele.

Hu-hej, hvor det går
En anden ganske vellykket disciplin er bobslædekørsel, der også har en ganske simpel styring, så man ikke skal koncentrere sig om alt for meget mens man suser ned mod mål. Man starter ud med at tage tilløb, hvilket kræver at man slår to taster an så hurtigt, som det er muligt. Når man så er hoppet op i slæden, gælder det om at styre sikkert. Man skal forsøge at ligge så højt i svingene som muligt for det giver ekstra fart men kommer man for højt op, vælter slæden og man bliver diskvalificeret. Man skal også passe på med ikke at ramle ind i banens sider. Så taber slæden nemlig fart og et enkelt bump for meget, kan være altafgørende for om man vinder eller ej.

Guldjagt
Salt Lake 2002 kan spilles på fire forskellige måder, Olympic, Tournament, Classic og Freeform. I Olympic jagter man guld og kan frit vælge hvilke discipliner man vil deltage i. Vælger man at deltage i samtlige 6 discipliner får man endda lov til at se en åbningsceremoni, komplet med fyrværkeri, jubel og den Olympiske flamme, der tændes. I Tournament, der foregår om natten er der ingen medaljer. Her dyster man mod 15 andre deltagere om Salt Lake-trofæer i en disciplin efter eget valg. De bedste går videre og sådan fortsætter det, indtil en vinder er fundet. I Classic jagter man også trofæer men her er konkurrencen noget skrappere. Man dyster i samtlige discipliner, der hver har et eller andet mål der skal opfyldes, såsom et bestemt antal point der skal indsamles, en bestemt længde der skal hoppes og så videre. Klarer man det i alle 6 discipliner, starter man forfra, denne gang med nye mål, der skal opfyldes. Den sidste er den evigt tilbagevendende Freeform, hvor man frit kan vælge hvilken disciplin man vil prøve, hvor længe man vil blive ved, hvordan vejrforhold og sigtbarhed skal være og hvornår på dagen det skal foregå. På den måde kan man øve sig i ro og mag inden man kaster sig ud i konkurrencerne.

Olympiade-punk
Grafikken i spillet er ganske imponerende. Attention To Detail har levet op til deres navn og serveret flotte landskaber og figurer, fuld af mange gode detaljer og animationer. Vil man lidt "tættere på", kan man også vælge at se det hele via en førstepersonsperspektiv. Når man spiller, har man desværre ikke meget tid til at nyde den flotte grafik men det kan man til gengæld gøre under replay’et af ens præstation, der viser det hele med til tider ganske dramatiske og imponerende kameravinkler. Lyden er også udmærket selv om den har sine mindre heldige sider. En af dem er musikken, der byder på en masse forskellige punkrock-ligende sange og det hører ligesom ikke hjemme i en Olympiade.

Far er skuffet!
Alligevel er Salt Lake 2002 en skuffelse. Når et spil kan bryste sig af at være det officielle Olympiade-spil, så kan man tillade sig at stille krav og dem har Eidos og Attention To Detail simpelthen ikke været i stand til at leve op til. Godt nok er nogle af disciplinerne vellavet og ja, grafikken er virkelig flot. Måske er det alt hvad nogle folk har brug for. Personligt har jeg brug for flere og længere ture ned af løjpen, udover rampen eller ned af banen end det Salt Lake 2002 kan tilbyde.