Medal of Honor Heroes 2

At bo i Ballerup var indtil for et par dage siden temmelig deprimerende. Grå, brune og gule betonbyggerier ligger klods op ad hinanden på uendelige, støvede hovedveje, hvor beskidte biler og smudsige scootere suser frem og tilbage. Der er ikke engang så meget som en bænk på gadehjørnerne, for pengene til sådanne luksuriøse faciliteter har kommunen sparet væk, og i stedet for brugt på at opføre yderligere betonbyggerier til socialt belastede individer. Men når EAs seneste fortolkning af Anden Verdenskrig toner frem på din fladskærm, er Ballerup pludselig den smukkeste by, du nogensinde har besøgt. Åh Ballerup, dit paradis af en forstad!

Visuelt, både rent teknisk og æstetisk, står det virkelig slemt til for Medal of Honor Heroes 2. Det er vel næppe nødvendigt at gøre opmærksom på, at EA ikke just har været så kreative med hensyn til repræsentationen af farver. Jeg ved godt, at en sønderskudt tysk landsby ikke just emmer af pastelfarver, men et par bomber hist og her betyder ikke, at alt pludselig er lortebrunt og deprigråt fra ende til anden. Og det er altså ingen undskyldning, at Wiien rent hardwaremæssigt befinder sig i en anden tidsalder. Se blot på perler som Super Mario Galaxy, og fortæl mig så lige, hvorfor alt er udtværet i brunt, gult og gråt når jeg spiller Medal of Honor Heroes 2.

Nu er grafik heldigvis ikke alt, og skal man starte med at rose dette nyeste Medal of Honor spil, så er det værd at nævne spillets styring. Selvom det meste er set i titler som Red Steel og Metroid Prime 3: Corruption, så er det alligevel sjovt at få lov til at spille et actionspil på en helt anden måde - og der, hvor det for alvor bliver sjovt at tage denne anderledes styring i brug, er når du spiller online.

Men lad være med at forvente et eller andet banebrydende nyt. Det er stadig de vanlige modes, de samme baner og de klassiske våben, der venter dig. Det du dog skal glæde dig til, er at få lov til at bruge Wiiens finurlige styring online, mod andre spillere. Glæd dig til at fægte med begge dine controllere i en heftig nævekamp mod en anden spiller, og glæd dig til at mestre granatkast (forsøg dog at undgå at ramme din kæreste, der sidder i sofaen bag dig).

Det er også overordentligt underholdende at dukke sig bag en mur, vippe sin nunchuck således at man lige kan skimte forbi muren, kigge igennem sigtet på sin MP40 og så ellers placere en kugle lige i panden på den der ualmindeligt irriterende og chikanerende snigskytte. Den slags scenarier kunne naturligvis også udspille sig på andre platforme, men Wiiens styring giver altså lige den der ekstra aah-fornemmelse, når det lykkes. Og det er bestemt en god ting. Som min bedste kammesjuk Ole Henriksen ville sige: I love it!

Jeg har dog en del bekymkringer i forhold til online delen. Det rygtes nemlig (dette mangler jeg dog stadig at opleve på første hånd), at spillet indeholder en del fejl, som man som spiller kan udnytte. Eksempelvis er det muligt at blive usårlig, dræbe folk med et enkelt skud og andre knapt så behagelige ting. Det vides endnu ikke, om EA har gjort eller har tænkt sig at gøre noget ved disse fejl - stensikkert er det dog, at de ikke har gjort noget ved den fejl, der lader snydepelse iklæde sig modstanderes uniform, således at de rent faktisk ikke kan blive opdaget. Dette oplevede jeg adskillige gange, og det var virkelig dræbende for den ellers så fremragende oplevelse, når jeg pludselig blev dræbt af en holdkammerat, der så viste sig at være ham den irriterende fjende, der sjovt nok lå nummer et på scoreboardet.

Lad os danse let og elegant over den intetsigende kampagne, der foregår i kedelige brune, gule og grå omgivelser. Og lad os glemme alt om den uinspirerende kunstige intelligens (eller mangel på samme). Lad os også glemme den overfladiske arkade mode, hvor du i stedet for at styre din soldat, bliver trukket igennem kampagnens baner og blot skal skyde de nazister der dukker op. Måske det havde været lidt sjovere, hvis du kunne spille dig igennem denne oplevelse med en ven. Men det kan du ikke.

Det var så lige en del, vi henholdsvis dansede os let og elegant over, og glemte alt om. Så, det efterlader os altså med en fremragende online mode, en intetsigende kampagne og en ligegyldig arkade mode. Altså en god tredjedel, og to dårlige. Af den simple årsag giver det et femtal, når jeg lægger tallene i maskinen. Individuelt ville det jo nok nærmere hedde et ottetal til spillets onlinedel, og to firetaller til de to andre dele, som vi allerede har glemt alt om. Det er dine penge, så vælg selv!