Der findes uden tvivl et hav af platform, beat ’em up og racing titler til konsollerne, men nævner man en velkendt, men også meget europæisk sportsgren som cykelløb, så kan de fejlbehæftede og misforståede titler tælles på een hånd. Og det er egentlig synd, for der er et publikum til denne slags titler. Og det har Konami sikkert opdaget, siden de sidste år købte den prestigefyldte og meget dyre licens til Le Tour de France.
Vi kender alle det berømte cykelløb, ikke mindst fordi vore egen helt Bjarne Riis har været vinderen af det, og så fordi TV2 hvert eneste år dækker begivenheden indgående. Nu har GameReactor så fået chancen for, at se de første spadestik til spillet af selvsamme begivenhed, og dermed chancen for at få svarene på en masse spørgsmål. Spørgsmål som mange af jer læsere sikkert også sidder med.
Tour de France er ikke en cykelsimulator, men derimod en vaskeægte arcade oplevelse med enkelte strategiske valg. GameReactor havde før vi modtog spillet her på redaktionen, svært ved at se hvordan man kunne lave et spil over et cykelløb og derved gøre det sjovt. Hvis det skulle foregå som i generelle sportstitler, hvor der hele tiden skal bankes på knapper, så ville det hurtigt blive for hårdt at spille, og hvis rytteren bare kørte af sig selv, hvad skulle man så selv gøre?. Resultatet er en blanding af begge, og dermed kan selv de mest joypad-hæmmede være med.
Efter at have valgt en rytter, kan du begynde et reelt Tour de France eller bare kaste dig ud i en hurtig omgang arcade sjov. Fælles for begge muligheder er, at du drøner derud af på en cykel, mens du prøver at avancere i klassementet. Dette sker ved skiftevis at tage svingene rigtigt, og bruge dine kræfter på det helt rigtige tidspunkt. Du bruger hurtigere af dine kræfter ved at banke løs på knapperne hele tiden, men til gengæld bliver din rytter også hurtigere træt. Nedadgående bakker og en tår fra vanddunken kan bringe noget af din styrke tilbage, men du er nødt til at følge nøje med i hvor mange kræfter du har, for ikke at blive narret et par hundrede meter før stregen.
Grafisk er Tour de France er meget blandet fornøjelse. Miljøerne er mange og meget varierede. Fra dybe skove, hvor solen skinner ned igennem træerne til kyststrækninger, hvor du kan se havet, er disse generelt gennemført, om end mange af tingene bruges igen og igen. Til gengæld kunne rytterne godt bruge en overhaling. Der er absolut ingen forskel på de mange profiler, og uanset om du møder den ene eller den anden, så er det kun deres tøj der skifter farve. Det samme gælder publikum. Flade, store skiver at pøblen befolker vejkanterne, og man kan selv i god fart set, hvor dårligt de er lavet.
Animationen af rytteren er også mangelfuld. De benede ryttere ser nærmest mekaniske ud, når de blæser derud af, og når de hænger med hovedet, så sker dette i et fælt træk, således at man kan se der mangler en del animationer ind imellem. Kædes dette sammen med en styring, hvor det aldrig er svært at tage et sving, selv ved en forholdsvis høj fart, ja, så er der da et par punkter som der bør kigges nærmere på. Men det er sikkert også der Konami i øjeblikket lægger deres kræfter.
Til gengæld er stemningen helt i top, når man sidder ude på ruten. Piftende publikum, generelle klapsalver og råben, er med til at skubbe dig op af de mere hårde strækninger, i jagten på første pladsen. Musikken er ordinær, og er virkelig ikke noget specielt, men den er på ingen måde rædselsfuld. Tour de France kan blive et meget sjældent indblik i en fascinerende verden af hårdt arbejde, uendelige løb på en cykel og naturligvis buksefedt, men det bør kun nydes af folk, der allerede dyrker sporten selv og som ikke har de fjerneste imod at spille et meget neddæmpet og rolig omgang action. Vi kigger nærmere på spillet i sin færdige version i de kommende uger.