Siden vi nærmer os et nyt årtusinde kommer der selvfølgelig også en masse "år 2000" spil. Man kan blandt andet nævne Dune 2000 og FIFA 2000... Og heller ikke NBA spillene er en undtagelse.
Vi har været så heldige at få en beta version af Fox´s NBA 2000 ind ad brevsprækken og de næste par linier vil derfor handle om det...
NBA 2000 er ( som titlen påpeger ) et basketball spil...
Fox har fået licens af NBA til at bruge NBA navnet og alle de 29 teams som der er, plus en masse All-Star og Rookie All-Star teams.
Grafikken i spillet er så-som-så indtil videre... da det kun var en beta kunne man ikke sætte spillet i specielt høje opløsninger før det crashede ( derfor er screenshots´ene i så dårlig opløsning ). Men ellers ikke noget her... der er ingen tvivl om at den færdige version vil være et fedt spil, hvis man er til basket.
Masser af detaljer...
Til hver spiller på holdene er der en masse små detaljer om dem, bl.a. med deres mål, historie, hvordan de er rated og deres rekorder. Inde i selve spillet er der også en masse fede ting... blandt andet muligheden for at finte og de adskillige måder man kan score på f.eks. Slam Dunk og alt det der...
Spillerne og holdene bliver desuden også præsenteret i en flot grafisk sekvens i starten af hver kamp.
Derudover er der, som tidligere nævnt, enormt mange hold i NBA 2000... De har alle en værdi efter hvor godt de spiller i real life...
Lyden
Lydsiden er der heller ikke noget at indvende imod... Med til NBA 2000 er der nemlig en MP3 decoder som skal bruges til at afspille MP3´ere i spillet ( jeg tror ikke man kan afspille ens egne, men ihvertfald dem der følger med )... Der er også lagt speech in fra kommentatorerne så de kommenterer ens skud...
Desuden er der også små lydeffekter som når bolden rammer halgulvet... Det eneste der mangler er næsten det piv der kommer, når gummiet fra skoene rammer trægulvet og lugten af sved... ( sidstnævnte kan man vel selv klare )...
Konklusion
NBA 2000 bliver et godt spil, når det engang er færdigt. Gameplayet er helt som det skal være... hurtigt og nervepirrende... Man kan ikke undgå at blive frustreret fordi modstanderens hold bare løber frem og tilbage og scorer, når man selv brænder sine 3 points skud... Eneste egentlige bagdel der er, er at det er svært at blokere modstanderens skud og endnu sværere at stjæle bolden...
Men ellers er det helt klart et spil jeg gerne så installeret på min ´puter...