Skip to main content
Anmeldelser Lord of the Rings: The Two Towers

LOTR: The Two Towers

På årets E3 messe, var Electronic Arts spilstand og i særdeleshed The Lord of the Rings: The Two Towers værd at kigge nærmere på.
Thomas Tanggaard 12 november 2002

På årets E3 messe, var Electronic Arts spilstand og i særdeleshed The Lord of the Rings: The Two Towers værd at kigge nærmere på. Spillet vævede hårdkogte action scener sammen med filmklip og overdådige CG sekvenser, og lagde derfor mange spiljournalister ned med sit umiddelbare gameplay og en osende lækker atmosfære. Desværre viser det færdige spil sig knapt så interessant og medrivende.

Lidt baggrundsviden
Da The Two Towers er det andet kapitel af bog og filmserien, så har udvikleren meget klogt blandet både etteren og toeren sammen, for at give spilleren en større forståelse af plottet. Det betyder at en tredjedel er scener fra Fellowship of the Ring, mens de to resterende udelukkende er fra den anden film. Det er amerikanske Storm Front Studios, der tidligere har lavet spil som Pool of Radiance, The Legend of Alon D’ar og Stronghold, der har fået æren af at genskabe filmens overdådige atmosfære og storslåede landskaber. Modsat firmaets tidligere titler, så er The Two Towers et vaskeægte tour de force, hvor hæsblæsende kampe efterfølges af fabelagtigt flotte CG sekvenser og udlånt film materiale. Alene dette burde få fans op af stolen og ned i butikken, når spillet ligger klar. Electronic Arts har nemlig meddelt at det færdige spil, som udkommer på en standard DVD skive vil indeholde både interviews med Peter Jackson og Elijah Wood, masser af skitser fra holdets kreative hoveder samt billeder og såkaldte Behind the Scenes film.

Selve spillet er dog en forholdsvis ordinær omgang action. Stormfront Studios har formået at kæde spil og film sammen på en sådan overdådig måde, at det er svært at se hvor filmen ender og spillet begynder - det hele foregår gnidningsløst og er yderst imponerende. Men selve spillet hylder ikke helt den tætpakkede og underfundige historie som mange fans sikkert kunne ønske sig. Spilleren inviteres blot til at tage styringen over enten Aragorn, Gimli eller Legolas, for derefter at hakke, skyde og tæve sig gennem filmens mange højdepunkter. Aragorn er det naturlige midtpunkt og absolut det bedste valg for begyndere. Hans hurtighed og våbenvalg er perfekt til at situationer, og spillere vil sjældent komme i problemer. Gimli er der i mod teamets tunge og langsomste karakter - han har en utrolig styrke, men vil sjældent kunne undgå at få horder af udøde og orker efter sig.

Tæsk dig til succes
Heldigvis er der indlagt nogle små finurligheder som gør spillet blot lidt mere end en kedelig omgang tæv og slag. Som fjenderne bekæmpes optjenes der points for flair og stil. Kan du eksempelvis hælde kogende olie ud over en fjende, for derefter at skære ham op med et sværd, så får du betydeligt flere points. Disse kan efterfølgende bruges til at købe bedre våben og langt mere effektive moves. Alt sammen noget der tuner dig evne til at være den perfekte dræbermaskine.

Den visuelle stil er som sagt meget lækker. Uden at overdrive, kan man vist roligt sige at The Two Towers er et af årets flotteste PS2 spil. Dels fordi det er tro mod filmen, og dels fordi temaet har gjort meget ud af at presse maskinen til det yderste. Fra lyskilder, til overflader på figurer og landskaber er der en udpræget detaljegrad, som man ikke finder andre steder. Lyden er ligeledes velfungerende og består af både Howard Shore’s rigtige filmmusik og skuespillernes stemmer. Det betyder at Electronic Arts har hentet alle skuespillerne ind igen, og har fået dem til at lave stemmer til deres digitale personificeringer, noget der naturligvis giver spillet en vis tyngde hos fans.

For ordinært til klassiker status
The Lord of the Rings: The Two Towers vil ikke skabe spilhistorie, til det er spillet rent gameplay-mæssigt for ordinært. Hvad det der i mod tilbyder et en rutschebanetur gennem filmens mange storslåede scener, og et ganske veltilrettelagt forlød, der giver fans en chance for at genopleve filmens mange øjeblikke. Det er intet nyt rent gameplay mæssigt og skal man smide spillet ned i en boks, så vil det velkendte Dynasty Warriors ikke være helt ved siden af. Kan man se igennem fingrene med den manglende historie, så vil The Two Towers uden tvivl kunne fornøje i en rum tid.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Grafikken er som taget ud af filmen. Yderst lækker atmosfære.
Minusser Under overfladen er spillet et ordinær omgang action, meget i stil med Dynasty Warriors.
Fuld profil 3.010 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.