Legaia 2: Duel Saga

Dedikerede RPG fans er næppe blevet overforkælede med PlayStation 2 udgivelser. Der var på PSOne en mere udbredt tendens til, at udgivere og distributører havde modet til at lancere genretro RPGs på det europæiske marked. Final Fantasy X, Grandia 2, Shadow Hearts og Orphen: Scion X er omtrent de eneste traditionelle RPGs, som europæiske PlayStation 2 ejere har haft mulighed for at få fingrene i. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår en stortitel som Suikoden III rammer Europa, hvis den overhovedet kommer. Nå, hjerternes fest og det traditionelle ædegilde er lige om hjørnet, så der er ingen grund til sortsyn og angstdrevne skrækbilleder.

Ikke helt så kendt
Jovist, RPGs er ikke main stream spil såsom Tony Hawk, Gran Turismo, Jak & Daxter eller Grand Theft Auto, og det er måske nok ikke den type spil, der bliver revet ned af hylderne af gamere i alle aldre. Det brede publikum anser genretro konsol RPGs for værende for tålmodighedskrævende, langsommelige og i øvrigt trimmet for enhver form for action med sine turbaserede kampe. De eventyrlystne derimod har i tidernes morgen tabt hjertet til genrens dybde, fokus på den episke historie, hvor man kommer tæt på spillets karakterer og verdenen samt den løbende karakterudvikling, som finder sted fra spillets start til dets afslutning. Til denne forholdsvis begrænsede del af konsolejerne har Eidos udgivet titlen Legaia 2: Duel Saga.

Lang er hovedpersonen i Legaia 2: Duel Saga. Han er en smådoven, selvsikker fyr, som har det med at sove over sig. Hans landsby er afhængig af den livgivende energi, der strømmer fra byens Aqualith - en gådefuld lysende juvel som svæver over vandet. Under Langs første patruljering i en nærtliggende skov, møder han den mystiske "Gold Eyes", som besidder overmenneskelige kræfter. Han kunne tage livet af Lang uden at løfte en finger, men undlader da han opdager, at Lang, ligesom han selv, har et sælsomt tegn tatoveret på kroppen.

Lang vågner op efter fem dage i koma og får at vide, at byens klenodie The Aqualith er blevet stjålet af en dæmon forklædt som menneske. Lang træder i karakter og lover byens beboere at skaffe klenodiet tilbage, koste hvad det vil. Dette bringer Lang ud på en eventyrlig rejse for at tilbageerobre the Aqualith og måske blive klogere på, hvem han selv er. Uden at røbe handlingen kan GameReactor berolige RPG fans med, at den er velskrevet og byder på flere overraskelser undervejs.

Traditionelt, men godt
Legaia 2: Duel Saga er et traditionelt RPG, men kampsystemet er temmelig unikt for serien. Almindelige angreb foregår i kombinationer, sådan at karaktererne altid tæver fjenderne med flere slag ad gangen. Som man går op i levels, kan man slå længere kombinationer - det vil sige flere slag - og dermed give fjenden flere klø. Systemet er det samme, som det vi kender fra kampsportsgenren, hvor bestemte kombinationer udløser særlige moves, som i Legaia 2 hedder Arts. Der er Super Arts, som er dødbringende combo’er og Hyper Arts, som virkelig sparker røv.

Ved almindelige attacks indtastes combo’en med retningstasterne. En samling venlige sjæle lærer Lang et par combo-trick undervejs, men ellers er det op til gameren selv at prøve sig frem med alle tænkelige kombinationer, og der er ikke så lidt at gå i krig med. Allerede 3-4 timer inde i spillet kan man lave 5-slags-combo’er med sin hovedkarakter, og med selv et beskedent kendskab til kombinatorik kan den kvikke gamer regne ud, at nye combo’er mere vil fremkomme ved tilfældigheder end ved en systematisk prøv-og-streg-ud metode.

En masse nye tiltag
Legaia 2: Duel Saga leger også med et par interessante finter som muligheden for at kombinere diverse genstande og skabe nye våben, udrustning mm. Man kan endvidere afprøve sin gastronomiske kunnen i spillet. En hyggeaften foran lejrbålet kræver lidt god mad, og Lang og vennerne lærer at kokkerere forskellige lækre festmåltider. Efter de gode folk har ædt sig en pukkel til i en given ret, har det efterfølgende indflydelse på party’ets stats. Nogle retter giver højere HP og kraftigere angreb, andre giver flere MP og bedre magic attacks osv. Virkningen aftager dog efter en rum tid. Der kan traditionen tro også benyttes magi i kampene. Lang og de øvrige karakterer, han møder på sin vej og som beslutter sig for at følge ham, er fra naturens hånd udstyret med en såkaldt origin, som er en ekstra sjæl - ikke at forveksle med parasit - der bor i deres kroppe. Disse origins kan sammenlignes med Final Fantasy’s summon spells (VIII’erens Guardian Forces), som hver råder over en særlig type magi. Som eksempel behersker Origin Galea ild som Final Fantasy seriens Ifrit.

Pænt men ikke blændende
På alle områder er Legaia 2: Duel Saga en ganske pæn udgivelse. Med undtagelse af Final Fantasy har grafikken sjældent været det bærende element i genren, og er det heller ikke i Legaia 2. Detaljerne er tilstede på karakterer, fjender og baggrunde, men graden af detaljer er moderat. Generelt virker grafikken lidt mat, og teksten fremstår uskarp på taleboblens depri-brune baggrund, men det er i småtingsafdelingen. Alt fremtræder i typisk japansk anime stil, og der er en rundhåndet brug af tallerkenøjne og polygonhår på karaktererne. Fjenderne er som sædvanlig fantasifulde, og det ser ud til, at der er hentet lidt inspiration fra Forgotten Realms universet. I flere tilfælde er det for åbenlyst at se, at grafikken er polygon baseret med for mange skarpe kanter og for få polygoner pr. objekt, men Legaia 2 er overvejende en pæn udgivelse.

Desværre lider kameraet under samme problem som Final Fantasy X, hvilket betyder, at det ikke kan manipuleres. Så man er tvunget til at leve enginens måde at præsentere løjerne på. Et andet kritikpunkt er, at karaktererne fortsætter deres combo’er, selv efter fjendens HP er tæsket ud af ham, hvilket trækker kampene unødigt ud. Det er i orden de første 10, 20 eller for den sags skyld 30 gange, men derefter er det bare lodret irriterende.

På bundlinien er Legaia 2: Duel Saga et solidt, genretro RPG, som fans bør tage til sig. Ikke bare fordi det er småt med alternativer, men fordi spillet indeholder det, genren er så kendt og elsket for. En medrivende fortælling om magtbegær og oprigtighed, et velkendt og ligetil gameplay, flot følelsesladet musik og et for genren ganske pænt visuelt udtryk gør dette RPG til et eventyrligt bekendtskab. Legaia 2: Duel Saga vil dog ikke kunne vende op og ned på mainstream publikummets instilling til genren som helhed, og potentielle købere skal ikke forvente at opleve egentlige genrefornyelser. Men var man tilfreds med den spilleglæde, spil som Suikoden og Wild Arms kunne tilbyde, går man ikke galt i byen med Legaia 2: Duel Saga.