Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Wii Music
Anmeldelser Wii Music

Wii Music

Nintendo står klar med deres bud på et musik-spil, men Nicolas er ret sikker på, at det slet ikke er et spil, eller for den sags skyld en oplevelse. Nu fælder han dommen.
Nicolas Elmøe Testet på 18 november 2008

Jeg kommer fra Hvidovre, og af den årsag har jeg gjort mange af mine indkøb i det lokale center. Jeg husker stadig de lørdage, hvor jeg, behageligt plantet i indkøbsvognen, trillede af sted gennem ISO og Irma med min kære mor. Én ting plager mig dog stadig; den horrible muzak, der akkompagnerede vores indkøbsture. Af en eller anden årsag var det altid en saxofon, der voldtog diverse evergreens, og lige meget hvilken butik vi besøgte, kunne vi ikke undslippe muzakken.

Det er ikke kun en saxofon, der voldtager evergreens i Wii Music. Faktisk er der ikke særlig mange evergreens. Men der er en saxofon, og for at spille på dette blæserinstrument, skal du stikke din Wiimote direkte op i fjæset, samt trykke på to knapper. Dette er blot en af fire forskellige måder, hvorpå du kan være musikalsk i Wii Music. Du kan også spille luftguitar, lufttrommer, og luftstrygere.

Egentlig lyder det meget sjovt, det jeg lige har skrevet ovenfor. Og det er det også. Faktisk får jeg helt vildt meget lyst til at spille det. Men så kommer jeg i tanke om, at jeg allerede har spillet det, og at jeg syntes det var noget værre hø, og at jeg derefter satte mig ned for at skrive denne anmeldelse. Modsat andre musikspil, er der absolut intet at opnå i Wii Music, andet end tinnitus og hovedpine; der er ingen dybde og absolut ingen mening at spore i dette makabre fænomen.

"Jamen, Nicolas..." hører jeg dig mumle: "... hvad mener du dog?" Jo, jeg mener såmænd, at du lige så godt kan gå ned i dit lokale indkøbscenter, tage et par potter og pander med, og rasle lidt med dem til centermuzakken. Nogenlunde sådan foregår Wii Music nemlig. Du vælger en sang, vælger et instrument, og så kan du ellers rasle lidt med dit controllersæt, efter behag. Af og til dukker der så en glad lille mand op og roser dig, hvorefter han giver dig en ny sang, en ny scene, eller et nyt instrument.

Når du sådan jammer, som det så fint hedder, så er der ikke noget med at ramme de rigtige toner eller rytmer. Din tutor gør meget ud af at fortælle dig, at du bare skal være kreativ og lade musikken flyde igennem dig. Personligt synes jeg det ville have været en smule mere motiverende, hvis melodierne og kvaliteten af disse havde været bare en smule bedre. Jeg mener, hvem har dog lyst til at... jamme... til alfabet-sangen og andre børnehits? Børn, måske. Det eneste højdepunkt for mig, og dette er fordi jeg er spilentusiast, var at få lov at spille Zelda-temaet - på tamburin! Det var simpelthen et episk øjeblik, som jeg aldrig vil glemme. Faktisk kan det sammenlignes med det sus, der gik igennem mig, da jeg første gang gennemførte Resident Evil. Eller noget.

Jeg nævnte kort kvaliteten af melodierne i ovenstående afsnit. Tror jeg. Jo, det gjorde jeg. Jeg har lige tjekket, og det gjorde jeg faktisk. Herom har jeg følgende at sige: MIDI er så sidste årtusind, folkens! MIDI var fedt, dengang jeg sammen med min bror lavede baner til Doom og Duke Nukem 3D, og vi til hver bane håndplukkede de vildeste MIDI-melodier, der hver fyldte 50kb. Men MIDI er ikke fedt anno 2008, hvor Jeremy Soule laver de smukkeste spilsoundtracks nogensinde, ved hjælp af et kæmpemæssigt orkester og den nyeste studieteknologi. Forestil dig Metal Gear Solid - nu med MIDI. Rædselsfuldt, ikke sandt?

Okay, det her er ikke Metal Gear Solid, men hvem gider egentlig jamme til MIDI-melodier? Ingen, vil jeg skyde på.

Okay.

Til gengæld er det skægt at lege med minispillene, især klokkeværket. Du ved, ding dong. Her er der nemlig noget, der minder om rytme og musik, selvom du bare spiller på et par klokker. Faktisk bør Neversoft overveje et "Klokkeværkhero"!

Nej.

Wii Music er en underlig størrelse. Det prøver så hårdt på at være et musikspil, men samtidig prøver det også at lære dig, hvad musik er for en størrelse, og pludselig er Wii Music et dybt teoretisk spil. Men så spiller du pludselig børnesange, og så er det et børnespil. Og så er din kone og børn pludselig med, og så er det et familiespil. Og så laver I en fandens masse støj, og så er det et støjspil, for det er ved Gud ikke musik, der kommer ud af højttalerne på anlægget. Jeg kan stadig ikke finde ud af, hvad Wii Music er, og hvad jeg egentlig skal med Wii Music. Kan det spises?

Yderligere karakterer

Grafik
4 / 10
Lyd
3 / 10
Spilbarhed
2 / 10
Langtidsholdbarhed
2 / 10
2
Undgå ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Klokkespillet, Zelda-temaet, nuttede læremestre.
Minusser Rædselsfuld centermuzak, tyndt udvalg af melodier, bliver monotont efter fem minutter, ingen dybde og ingen mening i gameplayet.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 3 Gamereactor-udgaver
3,0 spredning 2–4
Gamereactor Danmark 2
Gamereactor Sverige 3
Gamereactor Suomi 4
Fuld profil 200 udgivne artikler
2
Undgå Netværkskarakter på tværs af 3 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Nintendo
Udgiver Nintendo
Premiere 14 november 2008
Testet på Wii
Genre Music
Platforme
Wii
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.