Skip to main content
Anmeldelser Battlefield 1942: The Road to Rome

Battlefield 1942: The Road to Rome

Da svenske Digital Illusions sidste år udgav Battlefield 1942, var forventningerne ikke skyhøje.
Steen Marquard 19 februar 2003

Da svenske Digital Illusions sidste år udgav Battlefield 1942, var forventningerne ikke skyhøje. Spillet viste sig dog hurtigt at lavet af det rette stof, og gik hurtigt fra at være en stor satsning til et yderst populært online-fænomen - trods sine mange større og mindre tekniske fejl. En udvidelse til spillet har næsten været selvsagt, og annoncering af Road to Rome blev mødt med stor begejstring. Udvidelsen tager udgangspunkt i de militære kampagner i Italien fra 1943-1944, som startede med et enormt kystangreb på Sicilien. I bedste D-day-stil er det atter englænderne, der kaster sig hovedkulds ind mod bredden - og det er her det store eventyr starter. Road to Rome ekspanderer Battlefield-universet med seks nye slagmarker, to nye lande, tre våben, to fly, fire køretøjer og to nye stationære kanoner - og alle oser af kvalitet.

De nye ting i Road to Rome begrænser sig til de seks medfølgende baner, dvs. vi passende ikke kommer til at se de nye fly eller kampvogne i de eksisterende baner. Eftersom banerne foregår i samme geografiske område er de forholdsvis ensartede rent visuelt, men til gengæld er alle banelayouts gennemtænkte og velstrukturerede. En personlig favorit er Operation Husky der kan betegnes som Omaha Beach 2.0, dog er denne langt mere fair overfor de angribende englændere. Banerne er dejligt varierede mht. gameplay, og holdene skal bruge vidt forskellige angrebs-taktikker på de forskellige slagmarker. En torn i øjet er dog, at spillets bots stadig ikke kan finde rundt på banerne, og en tank der er gået i selvsving op af en mur er ikke et sjældent syn.

Spiller man BF1942 online vil man hurtigt lære, at benytter man maskingeværet på kampvognene, vil man dø indenfor få øjeblikke. Man er nemlig så ekstremt udsat i den position, men med introduktionen af den tyske Sturmgeschutz-tank er dette en saga blot. Tankens maskingevær er beskyttet af en massiv stålplade, og gør det nu attraktivt at bruge dette våben i langt større omfang. Den amerikanske M3 Grant tager et skridtet videre, og er udover kanonen udstyret med et kraftigt maskingevær - hvor brugeren af denne er fuldstændig beskyttet mod geværild. Med et gevær der stort set er ligeså kraftigt som AA-kanon, er den bestemt ikke for børn. Den absolut mest særprægede tilføjelse må M3-GMC, som er en hybrid mellem en pansret mandskabsvogn og en tank. Vognen har opgivet sin evne til at transportere tropper, men er til gengæld udstyret med en kanon i stedet. Et meget spøjst køretøj, som mange sikkert vil finde underholdende.

De luftbårne helte kan se frem til to dødbringende jagerbombere, den engelske Mosquito og den tyske Messerschmitt BF110. Begge farlige cocktails mellem et almindeligt jagerfly og et bombefly - dvs. gode flyveegenskaber og hårdtslående last. Jagerbomberne fylder det store hul mellem jagerne og B17’eren, og giver endelig spillet fly i middel-størrelse.

Infanteriet skal naturligvis ikke snydes for våben, og tre dødsinstrumenter har set dagens lys. Først og fremmest det italienske maskingevær kaldet Breda Modello, som nu er blevet det mest potente af slagsen i BF1942. Den enorme slagkraft kompenseres dog med et beskedent antal patroner i magasinet, så selv om skuddene slår hård, har man bare at ramme. Den franske medic har fået det kendte Sten-gevær at gøre godt med, som dog ikke adskiller sig markant fra den normale MP-18. Den bombeglade engineer har erhvervet sig en bajonet, som med et enkelt stød kan dræbe fjendtlig soldat. Den aktiveres desværre ikke som sekundært angreb fra riflen, men skal vælges som ligesom kniven. Dette gør den lidt uhandy, men alligevel en god tilføjelse til denne ellers kamp-underlegne klasse.

Mange havde måske håbet på flere nyskabelser i det eksisterende spil, men Road to Rome skal betragtes mere som en tilføjelse end som en udvidelse. RtR føles for mig som én stor generøs patch, da den tilføjer nye baner, våben og køretøjer - og ikke ændrer ved nogle af de basale ting i BF1942. Prisen på denne titel vil naturligvis også afspejle dette, og ud fra det synspunkt er der ingen vej udenom Road to Rome. De nye elementer fungerer rigtig godt, og vil forlænge spillets levetid betydeligt - i februar måned burde alle Battlefield-fans’ veje føre til Rom.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Masser af nye muligheder for at komme i krig. Gode balnce i de nye våben.
Minusser Der er tale om en udvidelse. Forvent ikke et helt nyt spil.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 1 Gamereactor-udgaver
8,0
Gamereactor Danmark 8
Fuld profil 2.508 udgivne artikler
8
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.