Vi nærmer os oktober, den amerikanske ishockey liga, NHL, skal til at starte. Traditionen tro bliver der kastet en del NHL titler på markedet, ofte af svingende kvalitet. Dog tyder meget på, at Activsion med deres NHL Championship 2000, tager kampen op med de bedste.
I beta´en kan man spille med alle hold, men en del grafik er stadig ikke implementeret, så det er en god ide at holde sig til den 6-7 bedste hold, de har alt grafik med. En af de første ting man lægger mærke til er, at når man vælger hold, dukker der tit ordet "Rivalry" op imellem dem. Dette kan skyldes flere ting, jeg husker selv tydeligt dengang Pittsburgs Kasparaitis gav Eric Lindros fra Philadelphia en herretackling der sendte ham bevidstløs ud af kampen, siden da har der, ifølge spillets kommentatorer, eksisteret en rivalisering imellem disse hold. Spiller man med to rivaliserende hold er der tit meget grimme tacklinger, slåskampe og generelt ond stemning imellem holdene, en fed feature.
Grafikken i spillet følger med de bedste, alt ligefra spillernes spejlbillede i isen til animationen af pucken ved forskellige hastigheder er kanon. Den komethale der kommer på pucken når man skyder af fuld kraft giver den følelse man får når man sidder og ser en rigtig ishockey kamp, desværre er spillernes ansigt ikke animeret. Alle spillere har det samme tomme udtryk og der er ingen ansigtsforskelle, de bliver ikke engang sure eller glade efter hvordan kampen går. Grafikken holder dog helt klart, de små fejl ignorerer man hurtigt for i stedet at holde øje med den sprøjtene sne fra spillernes hårde opbremsninger eller replayet af den monstertackling man lige skadede en modspiller med.
Også gameplayet i NHLC2000 er enormt godt, følelsen af at styre en spiller rundt på den glatte overflade og mærke hans reaktionsevner svinge efter hvor tung og god han er er virkelig lækker. Skal man fyre et godt og velplaceret skud af skal spilleren helst have masser af plads og udsyn, imens det kan være enormt svært at få afsluttet inde foran mål hvor modstanderens forsvar går hårdt til den. Får man endelig scoret halter spillerens jubel dog lidt, en enkel arm i vejret og så ellers bare videre med kampen. Spillet er dog meget realistisk, det handler ikke om at løbe rundt og smadre sin modstander i isen og skyde på mål når man får chancen, nej man skal spille klogt og godt for at vinde en kamp.
Lyden i spillet præges mest af de to kommentatorer, den ene følger intenst alt hvad der foregår, imens den anden fyrer enkelte kommentarer af om en spiller, eller diskuterer lidt om den tackling virkelig var til 2 minutter i straffeboksen. Der er også en så kaldt "rink announcer" med i spillet, som informerer publikum om hvilken spiller der scorede, eller hvem der blev sendt i straffeboksen og hvor længe. Desværre følger netop rink announceren ikke ordentligt med, der er ofte en pause når han snakker: "2 minute penalty for roughing to......number 21....Peter Forsberg". Det holder ikke, og man ønsker til sidst at man kunne slå ham fra, for selvom man har alt lyden på harddisken så er der en fejl der gør han ikke kan følge med. Selvfølgelig er der udover kommentatorer og announcer også lyde på de ting der foregår på isen, en spiller ømmer sig forskelligt efter hvor hårdt han bliver taklet, det brager rungene når en spiller ramme boardsene, man kan høre lyden af skøjterne der kører over isen og selvfølgelig når man skyder til pucken. Disse lyde er rigtig gode, har man stereo eller surround lyder det næsten som om man er der selv.
Til sidst kan man spørge om NHLC2000 kan klare sig når det udkommer samme tid som andre store titler som NHL2000 fra EA Sports? Svaret er et rungende ja! Følelsen i spillet er enormt god, og man får selvfølgelig også mulighed for at spille sæsoner i den fulde version. Realismen er der lagt stor vægt på og det er lykkedes godt, der er skabt en rigtig ishockey følelse i spillet og man kan godt se frem til spillet udkommer, det bliver alle pengene værd.