The Mark of Kri

The Mark of Kri er på gaden fra d. 14. marts år 2003

Disney og Don Bluth inspireret grafik, bestialske snigmord og regulære blodbade er normalt uforenelige størrelser. Hverken Anders And eller Tommelise har mig bekendt skabt død og rædsel, men Sony America’s, The Mark of Kri (MOK), vender tingene på hovedet. MOKs grafik er udviklet af grafikere med erfaring fra netop Disney og Don Bluth, og spillet byder på et nyt in fight kampsystem, lækker grafik og lyd samt et vellykket stealth gameplay. The Mark of Kri introducerer Rau - et nådesløst muskelbundt med veludviklede våbenfærdigheder og utallige hektoliter blod på samvittigheden. I skikkelse af lige dele velgører og lejesoldat påtager Rau sig det store ansvar, at befri sin verden fra ondskabens svøbe.

MOKs gameplay indeholder både nye og velkendte elementer. Der introduceres en ny type combo-angreb, som normalt ikke hører hjemme i 3. persons action adventures og en måde, hvorpå man på forhånd kan vælge, hvilke fjender man vil kæmpe mod. Med højre joystick kan man med en stråle markere de ønskede fjender, hvorefter de hver bliver tildelt en af tasterne x, firkant eller cirkel. Ved at tappe den givne knap angribes den tilsvarende fjende, men det er langt fra det hele.

Har man kun markeret en eller to fjender, kan man lave combo’er med den/de overskydende taster, og så bliver Rau’s angreb for alvor blodige og barbariske. Combo-systemet er nyt og spændende og noget af tiden velfungerende, men samtidig vanskeligt at anvende optimalt. Kæmper man mod mere end én fjende, kan det være svært at få succes med combo-angreb. Rammer man en utilsigtet knap, vil Rau angribe en anden fjende, som ofte befinder sig udenfor hans rækkevidde. Hertil kommer, at de samme comboer hele tiden udføres med forskellige taster, og spillet har en tendens til ikke altid at opfange, hvornår man rent faktisk påbegynder og afslutter en combo.

Stealth spiller en væsentlig rolle i MOK. Rau kan snige sig langs mure, hoppe ned fra tage og andre forhøjninger og overraske intetanende banditter. Meget lig Blood Omen 2 er der ingen censur, når Rau folder sit dræberinstinkt ud. Folk får knækket nakken, kappet hovedet af og bliver klasket op mod en mur og får stukket et sværd gennem struben eller maven. Stealth elementet fungerer glimrende og er nødvendigt for at kunne udslette fjenderne, uden at man selv ofrer for meget blod undervejs. Der kan nemlig gå nogen tid, inden man støder på den næste health-pack.

Rau’s bevingede kompagnon, ravnen Kuzo, har mere end blot en birolle i MOK. Kuzo og Rau har en inbyrdes spirituel kontakt, der gør Rau i stand til at se gennem Kuzo’s øjne. Kuzo vækker ikke opsigt og kan flyve ind i fjendens lejr og sondere terrænet samt aktivere kontakter, hvorefter Rau kan lægge en passende strategi i stedet for at vandre uforberedt ind i løvens hule. Rau starter eventyret med sit trofaste sværd, men får senere udvidet sit våbenarsenal med bue og pil, som kan uskadeliggøre fjender over længere afstande samt et spyd og en økse, som kan angribe flere fjender på samme tid.

Man skal som bekendt ikke bedømme en bog på omslaget, og det samme gælder MOKs visuelle side. I reglen ligner Rau mest en figur fra en af de nyere Disney film, og hvis denne anmelder ikke tager helt fejl, har Disney filmen Mulan været en vigtig inspirationskilde til MOK. Glem dog alt om sød Disney-romantik for der er ingen børnecensur i spillet. Baggrundsgrafikken har ikke det samme tegnefilmspræg som karaktererne. Store naturskønne miljøer med enorme træer, frodige skovbunde, omstrejfende vildsvin, aber og fugle får landskaberne til at fremstå naturtro og indbydende. Miljøerne skifter fra jungler og skove til sneklædte bjerglandskaber. Man vil støde på store fæstninger, storslåede Azteker/Maya-inspirerede bygninger og betagende bro- og bygningsudsmykninger i form af kæmpemæssige bjørnehoveder og alskens stenfigurer. Grafikken afvikles stort set problemfrit fra start til slut, og kameraet gør sit arbejde godt.

The Mark of Kri vil utvivlsomt betage et intetanende europæisk publikum. Titlen har nye og spændende gameplay tiltag, en særdeles flot grafik, afbalanceret musik og overbevisende dialoger. Kampsystemet er herlig nytænkning, skønt det i in-fight situationer ikke er helt ufejlbarligt, mens stealth elementet, som fylder meget i MOK, fungerer i bedste Metal Gear Solid stil.