Midnight Club 2

Hvis du går igennem livet med både livrem og seler - og føler dyb utryghed, blot du kommer til at gå over for rødt, så er det nok en god idé at undgå Midnight Club II. For bag rattet bag bilerne i spillet gælder det om at vinde street credibility og frem for alt bedre og kraftigere øser gennem kørsel, der dårligt kan siges at falde i god jord hos ordensmagten.

Som i Xbox- og PS2-udgaverne er kørslen henlagt til gaderne i Los Angeles, Paris og Tokyo. Ved starten kører man i en lidt diskret og ikke særligt kraftig personbil, men efterhånden som vinder gadeløbene, får man kraftigere biler og kan tilmed udstyre dem med forskelligt ekstraudstyr. Et løb indledes ved at køre rundt relativt planløst rundt - cruise - i byen. Når man støder på en bil, som man vil udfordre, kører man op bag den, blinker med lygterne, så føreren kan se, at man er ude på narrestreger. Derefter skal man følge den udfordrede bil til det sted, hvor løbet skal afvikles. En unødigt lang og temmelig kedelig tur.

Løbet går så ud på at følge en rute, markeret med grønne pile, der peger i den retning, som man skal følge på vejen forude. Nu er der så bare den afgørende detalje, at det sjældent er den politisk korrekte vej ad officielle gader og stræder, der fører til sejr. Temmelig tit får man brug for at lægge vejen ad smalle stræder, hvor papkasser, tønder og andet skrammel er i vejen, fra tag til tag, op og ned ad trapper og gennem hegn og bomme og hele tiden skal man holde øje med den grønne pil - og selvfølgelig også modstanderen og de forhindringer, som han forsøger at etablere for din kørsel. Man skal i øvrigt ikke regne med, at man blot kan puffe sin modstander af banen. Vejgrebet og styringen af bilerne fungerer som oftest sådan, at man selv ender med at vælte eller på anden måde få forstyrret kørslen. Der er selvfølgelig den mulighed, at man kan vælte et par lysmaster, hvis man ligger i spidsen, hvilket dog skal gøres med omhu, så man ikke blot opnår at skade sin egen bil. Desuden er det en mere end almindeligt god idé at lade være med at vælte en benzinstander på en tankstation. Det er med næsten usvigelig sikkerhed éns egen bil, der går til i flammerne.

Nu skal man ikke tro, at fordi Midnight Club II foregår i kendte storbyer, så kan man genkende bybilledet ned i mindste detalje. Der er visse genkendelige træk, så som de store hvide bogstaver, der former ordet Hollywood i bakkerne i udkanten af Los Angeles og ikke mindst Triumfbuen i Paris. Men løbenes karakter og gameplayet i øvrigt levner i øvrigt ikke det store råderum for dén slags detaljer.

Til gengæld er afspejler den beherskede men fuldt ud tilstrækkelige lokal-kolorit og stemning i øvrigt i en medrivende men i øvrigt temmelig hjernedød Hollywood-film som The Fast and the Furious. Umådeligt flotte lyseffekter fra billygter og spejleffekter i butiksruder, vandoverflader osv. Mens det til gengæld halter det en smule med detaljer på bygningerne. Alt i alt har dit grafikkort dog fået alvorligt kam til sit hår med Midnight Club II.

Styringen skal også lige have et par ord med på vejen. Lad det være sagt med det samme, at man godt kan opgive at afvikle Midnight Club II uden enten et rat eller en gamepad som styreredskab. Det er noget nær umuligt at justere køreretningen præcist med piletasterne, ligesom anvendelsen af powerups og andre forstærkninger af bilen sker ved tasteanslag, der forstyrrer kørslen irriterende meget.

Den kunstige intelligens sørger for, at afstanden feltets førende og bageste bil hele tiden er til at overse. På den måde fastholdes spændingen og kogepunktet i adrenalinet, mens det på den anden side er frustrerende, at man sjældent når at nyde en førerposition, hvor man for længst har lagt modstanderne bag sig. Der dog tale om et aldeles forrygende spil, der ikke giver ud for noget som helst andet end at levere underholdning, spænding og frem for alt fart. Nok er variationerne i de tre storbyer begrænsede, men både i single- og multiplayer er der så tilpas mange muligheder og game modes, at den indre fartdjævel nok skal blive holdt ved lige med Midnight Club II.