Hardware: Online Arenas

Vi har vist alle sammen et eller andet sted, bare ventet på at konsollerne gik online. Og da spillere for ca. en måneds tid siden for første gang kunne iføre sig den grønne camouflage tøj og skyde til måls efter terrorister, så var lykken da også gjort. Men succesen med SOCOM US Navy Seals var også nærliggende. Spillet var nemlig et finpudset produkt i en elsket genre og oplagt til online brug i uendelige perioder. Det var ikke for sjov, at vi kaldte det Counter-Strike for PS2 ejere.

Helt det samme kan ikke siges om Hardware: Online Arena, der har været under udvikling hos London Studios, der i øvrigt også står bag det dybt underholdende Eye Toy: Play. For nok har teamet genbrugt den ganske habile engine fra Dropship, men spillets visuelle overflade er uendelig skrabet og selvom den givetvis egner sig godt til et online spil, så ville et større antal farver og en dybere detaljegrad have gavnet helhedsindtrykket betydeligt. I det hele taget er den slags visuelle overflader bare ikke længere et godt nok startpunkt, når man skal trække folk hen foran skærmen. Dropship var dengang det blev udgivet, allerede forældet i sit grafisk udtryk og det siger sig selv at et par år yderligere på bagen ikke kan gavne noget.

Bygget op omkring samme skabelon, som sidste måneds Twisted Metal Black: Online, er det bilbaseret spil, der giver spilleren adgang til både jeeps, tanks og buggies med et dertil hørende arsenal af dødelige våben. Banerne som der skal ræses flade strækker sig fra ældgamle Maya byer, til arktiske golde sletter og endda jungle. Undervejs kan der samles missiler, bomber og andet godt op mens fjender opsnuses og udslettes. Problemet er bare, at det nøjagtig som Twisted Metal Black: Online, ender med at være en rodet affære, hvor man drøner rundt i cirkler og fyrer alt af fra hoften uden den store præcision.

Taktikken kan ligge på et lille sted og selvom de forskellige køretøjer kræver, at man bruger banerne forskelligt, så har man alligevel efter ganske få timer set alt hvad der gemmer sig under overfladen. Selv hvis spillere online er med på at gøre spillet en smule mere taktisk, så gør der ikke længe før alle igen ræser rundt i midten af arenaen uden andet formål end at prygle modstanderen med de indsamlede raketter, bomber og geværer. Det viser sig også at fysikken som ellers er ganske underholdende til at starte med snart bliver spillets helt store problemer. Spillere der vælger de lettere biler vil hurtigt finde sig flere meter over jorden ved bare hop fra de mindste bygninger og en velplaceret skud i røven, sender ens bil på en luft tur der næppe er hverken realistisk eller særligt sjov.
Lyspunktet i spillet er AI’en i offline-delen. Her har du mulighed for at opøve nogle færdigheder, samt granske banerne for åbenlyse fordele og smuthuller. Men hvad hjælper det, når kaos er vejen frem online.

Hardware: Online Arena rammer den sikre middelgrund, med sit lette og intuitive gameplay, men taber meget på holdbarhedskontoen såvel som grafikken. PS2 ejere der allerede har investeret i Twisted Metal Black: Online og som har fornøjet sig med dødsræset kan med rette kigge efter det i butikkerne, mens alle andre bør holde sig væk. Og så skal det tages bogstaveligt, når spillet hedder Online Arena. For mens det som sagt kan spilles med en velfungerende AI i offline tilstand, så der ingen historie, ingen mini-spil eller andet at give sig i kast med. Kødet er opkoblingen til internettet og dertil hørende venner.