Chaos Legion

Capcom har tidligere høstet stor succes med spil som Devil May Cry, så det er med en vis forventning, man kaster Chaos Legion i maskinen. Der er tale om solid action af samme effektive skuffe, men er der mon samtidig tale om en spændende historie, en karismatisk spilfigur og et tilsvarende univers?

Vi befinder os i en ikke nærmere defineret stat i slutningen af det 8. århundrede. Victor Delacroix står i spidsen for et religiøst selskab, men et eller andet går galt, et eller andet slår simpelt hen klik for Victor. I hvert fald dræber han en af de andre ledere og tilraner sig i samme forbindelse et centralt religiøst skrift. De tilbageværende religiøse ledere sætter ridderen Sieg Wahrheit - hvem har dog fundet på dette Wagner-klingende navn? - til at bringe de stjålne værdier tilbage til deres rette ejermænd og til i øvrigt at finde ud af, hvad der har drevet Victor Delacroix til galskab og til et udryddelsestogt over for befolkningen. Da Sieg meget tidligt i spillet står ansigt til ansigt med Victor, bliver der ridset et større drama op omkring en fælles fortid, hvor den ene, Sieg, vælger dydens smalle vej, mens Victor giver efter for mørkets kræfter.

Sieg har det særlige fortrin i sin opgave, at han står i ledtog med overnaturlige tropper - kaldet Chaos Legion. Disse mørkets legionærer har forskellige egenskaber, der både offensivt og defensivt støtter Sieg i hans kamp mod de utallige horder af monstre, der står mellem ham og Victor Delacroix. Sieg kan kun råde over to kategorier - egenskaber - af legionærer ad gangen, så det gælder om at vælge rigtigt, inden man går i gang med et nyt level. Nye kategorier kommer imidlertid til, efterhånden som man optjener experience points ved at gøre det af med monstrene på sin vej.

Desværre bliver spændingen mellem de to hovedpersoner i Chaos Legion ikke brugt overbevisende til at servere et tilsvarende dramatisk og overraskende gameplay. Faktisk kan det reduceres til den sædvanlige gang hack’n’slash igennem kringlede gange i et fantasy-slot, hvor horder af monstre står mellem spilleren og løsningen af mysteriet om Victor Delacroix. En flimrende og uregerlig kameraføring bidrager endvidere ufrivilligt til frustrationen og det manglende overblik i kampsituationerne.

Monstrene adskiller sig desværre alt for lidt fra hinanden, så man ender med at sidde og tampe de samme få slag og combos på sin controller i et plot, der udvikler sig såre lineært. Dertil kommer, at Chaos Legion faktisk ikke varer særligt længe, og at der er meget lidt variation i udfordringerne igennem spillet.

Til gengæld er den grafiske side af spillet ganske overbevisende. Figurerne er animeret både detaljeret og livagtigt. De krogede og snævre gyder, som Sieg må igennem, er til en vis grad tegnet med lige præcis dét slidte look, som nu hører sig til. Desværre lider flere levels under, at store dele af stemningen er gået tabt i designet af omgivelserne. De er alt for ofte flade, farveløse og rent ud kedelige. Capcom har oven i købet forsøgt at lægge en tæt tåge ind over sceneriet, men den tjener i grunden kun til at sløre omgivelserne. En række mellemsekvenser bidrager til at drive historien og dens storslåede drama en smule fremad, men de står i grunden som kontrast til det ensformige og meget lineære gameplay.

Lydsiden er på den anden side overraskende skarp og stemningsfuld. Man hører tydelig forskel på slag og udfald mod monstre, alt efter om det er kampesten, skjoldklædte monstre eller mere bløde materialer, man rammer. Dertil kommer, at hovedpersonens stønnen og monstrenes dødsskrig understreger spillets generelt dystre og skæbnesvangre tone. Tilmed i en sådan grad, at spillerens stressniveau stiger lige en tand for meget i forhold til, hvad sceneriet kan bære.

Musikken er ikke - som Sieg Wahrheits navn ellers kunne lægge op til - uddrag af Wagners operaer. I stedet er det et tungmetal- og ambient-lydspor, der maler den dystre stemning med bred pensel. Chaos Legion rummer langt hen ad vejen gode og lovende takter. Det endelige resultat adskiller sig imidlertid alt for lidt fra andre hack’n’slash-titler.