G.I. Joe: The Rise of Cobra

Men nogle koncepter burde forblive i glemslen. For eksempel G.I. Joe. Jeg havde ikke Sky Channel og Fun Factory i firserne, men på mine hyppige ferier i Oslo sad jeg bænket foran fjernsynet i weekenden. Jeg var fascineret af He-Man og tryllebundet af Transformers. Men G.I. Joe? Omringet af mine yngre søskende foran et Tv på Holmlia så jeg serien men kunne ikke rigtig gennemskue konceptet. En slags privat hær med en tydelig våbenfettish, som rejser rundt og skyder terrorister ned. Hvad er det for en børneunderholdning?

Da jeg var ung var der en del underholdning for børn som ikke findes i dag. Kamp-serien er et godt eksempel. Små tegneseriehæfter til unge som handlede om anden verdenskrig, Korea-krigen og Vietnam-krigen. Propaganda fra amerikanske tegneserieskabere, hvor heltene råbte "Fandens! Jeg er ramt!" når de fik en kugle i ryggen, japanerne skreg "Banzai!" og tyskerne råbte "Achtung!". Det var serier som mere mindede om rekrutteringsbrochurer for det amerikanske forsvar, end om underholdning.

Men det var dengang. I dag er krig ikke interessant og man laver ikke krigstegneserier for børn og unge. Konflikterne er ikke længere mellem de gode og de onde. Nu handler det om politik og gråzoner. Men i G.I. Joes verden er alt som før.

Udover at have et usmageligt indhold er G.I. Joe teknisk set noget makværk. I spillet styrer du en soldat fra specialstyrken som skal løbe rundt på tredimensionelle brædder og skyde fjender ned. Spillet sigter automatisk, man skal bare holde aftrækkeren i bund hele tiden. Men hvis du vil sigte på noget andet må du slippe aftrækkeren og bruge den højre analoge knap for at skifte mål. Der er bare det at kuglestrømmen er den bedste indikator for hvad man skyder på og den forsvinder når man vil skifte sigte, så jeg endte med bare at skyde på det spillet automatisk sigtede på.

Spillet vil også gerne have at du går i dækning bag betonmurer og kasser men det tager som regel for lang tid. Det er meget lettere bare at løbe frem og tilbage mens man holder skydeknappen i bund, end at gå sig i dækning bag noget som alligevel vil blive skudt i stumper og stykker, før der er gået fem sekunder.

Således går dagene for G.I. Joe-soldaterne. Nu skulle jeg egentlig skrive lidt om historien som bliver fortalt af et slæng der mest minder om nogen onkler og tanter fra et børneprogram. De dukker op på skærmen som de forskellige G.I. Joe-figurer. De taler med overforklarende barnlig entusiasme og det forstærker bare mit indtryk af at dette er et krigsspil som er beregnet til småbørn. Sandheden er at historien er intetsigende og meningsløs. Jeg kan ikke en gang forklare hvad den handler om, for jeg bliver irriteret hver gang franskmanden med skægget dukker op for at prædike og forklare om et teknisk uheld i computersystemet, eller en låst dør som må lukkes op ved at jeg, bliv nu ikke overrasket, må skyde et eller andet.

Skydning er nemlig alt hvad G.I. Joe har at byde på. Soldater, biler, tanks, tårne og tønder. Alt skal skydes og sprænges i stumper og det er der for så vidt ikke noget galt i. Jeg elsker at skyde ting i spil men ikke hvis spillet minder om et førstegenerations Playstation 2-spil.

Grafikken i G.I. Joe er nemlig helt i bund. Niveauerne ser elendige ud, og animationerne mangler fylde og realisme. Første gang jeg aktiverede mine soldaters superkræfterne og de brølede Yo Joe og tog en superrustning på, knækkede resten af redaktionen sammen af grin. Pludselig løber en Master Chief-lignende figur rundt i filmen som en hyperaktiv tegneseriefigur, med høje knæløft og albuer. Pludseligt ventede jeg bare på at Benny Hill-musikken startede.

Lyden er også pinefuld, og lydeffekterne lyder som om de er købt på udsalg og den svulstige militærmusik passer ikke ind i sceneriet.

En formildende omstændighed er at man kan samarbejde med en kammerat. Det er jo lidt morsommere at køre gennem plankeværket sammen med en kompagnon men det svarer lidt til at det er morsommere at tømme en gyldetank hvis man gør det sammen med en kollega, i stedet for at gøre det alene.

G.I. Joe er et simpelt spil af den værste slags helt uden ambitioner. Uanset hvor stor fan du måtte være er dette spild af penge. Smagløst og forældet. Hold dig fra det..