Call of Duty: Modern Warfare 2

Boom. Alt bliver hvidt og begge turbanbærende modstandere, jeg netop er løbet ind i ved en enorm olieledning, forsvinder for mine øjne. De virker ramt af præcis den samme eksplosion som jeg selv, men af en eller anden grund, så overlever jeg mirakuløst øjeblikket. Jeg ved, jeg kun har et par sekunder, så jeg meddeler mine kammerater, at jeg har to "tangos" foran mig og begiver mig videre. Langsomt får jeg mit syn tilbage, først i dobbeltsyn, men pludselig toner Afghanistans brune ørken frem. Jeg ser hvordan fjenden med de brune turbanner forsøger at orientere sig efter, at være blevet ramt af samme flash-granat som jeg selv. Pludselig falder de som fluer.

"Tango down" hører jeg med en bred amerikansk dialekt i mit headset, "Yiehaw". Jeg tager øjnene fra skærmen og ser ned gennem rækken af spiljournalister. To stole længere nede sidder der en fyr og laver V-tegnet i luften med fingrene. Jeg overlevede. Hvor fanden er det forbandede flag, tænker jeg for mig selv og spiller videre. Jeg er hos Activision i Los Angeles, i gang med at spille Call of Duty: Modern Warfare 2, hvor multiplayerdelen for første gang vises frem. Men lad os spole en time tilbage til den præsentation, der blev holdt forud for kampene.

Vi ved alle hvordan opfølgere bør se ud. Større, bedre og vredere. I ved, som Gears of War-produceren Cliff Bleszinski sagde om opfølgeren, "Bigger, better and more badass" Præcis sådan siger Infinity Ward, at de ikke ville skabe Modern Warfare 2. I stedet har man droppet alle de ting, der allerede var vanvittig gode i det første Modern Warfare, og det er til trods for, at det er et af de seneste års mest populære online-spil. Alt er lavet om. Tanken er at tilbyde en anderledes spiloplevelse, en der tager konceptet videre uden at lægge sig op af det velkendte.

Det er store ord, men allerede ved min første kamp indser jeg, at Infinity Ward har noget at have det i. De har lavet radikale forandringer som helt vender alt hvad vi kender fra first person shootere på hovedet, uden at det på nogen måde virker underligt. Et klokkerent eksempel er det glasfiberskjold, som man nu kan bære i stedet for et våben. Man kan ikke skyde, men til gengæld kan man agere skjold for kammeraterne.

Points optjenes ved at tiltrække sig ild og blive skudt på. Dernæst gælder det om at have en ekstrem god kommunikation med de andre på holdet, så de kan benytte sig af den bevægelige væg - noget der er perfekt, hvis man er under kraftig beskydning. Vil du selv skyde, så kan du hænge skjoldet på ryggen og dermed have beskyttelse fra den vinkel. Ulempen er så, at du kan kan bære på et våben, hvis du også har skjoldet, så det gælder om at prioritere.

Min første spilsession bliver på banen Highrise. Et kontorkompleks på toppen af nogle skyskrabere, hvor skønhed får en helt ny betydning. Jeg står nærmest og falder helt hen over, hvor usandsynligt flot det hele er, hvor hurtigt Modern Warfare 2 er og hvor let, det er at blive suget ind i militærverdenen. Indstillingsmulighederne grænser til det vanvittige og alle de nye perks, der nu er til rådighed, ændrer radikalt på min opfattelse af hvad jeg ved om Call of Duty. En af favoritterne bliver hurtigt muligheden for at stjæle andres figurklasser, når en eller anden, gør livet surt for mig. På den måde er det lettere at give tilbage af samme skuffe.

Kontrollen er helt fantastisk følsom (det er Xbox 360-versionen der vises frem, men Infinity Ward lover, at de andre versioner er mindst lige så gode) og ingen steder, oplever jeg nedsættelser i hastigheden, og det er til trods for at Modern Warfare 2 er rasende flot og ræser derudad med 60 billeder i sekundet. Overalt høres der eksplosioner, skrig og ordrer fra hobbyofficerer, der vil have hjælp til at nedkæmpe fjenden. Krig har vel egentlig aldrig været en smuk ting, men jeg kan ikke lade være med at nyde oplevelsen i hver eneste runde.

Selvom Infinity Ward kun havde valgt, at vise os tre baner under besøget, så føler jeg godt, at jeg nu kan sige, at banedesignet har fået et nøk opad. Selvom spil som Killzone 2, Gears of War 2 og Resistance 2, er sjove at spille online, så har jeg altid været af den mening, at de ikke har samme mesterlige banedesign som f.eks. Counter-Strike og Halo 3 har. Det er grunden til at de stadig spilles online. Call of Duty 4: Modern Warfare lider også af dette, og har faktisk ikke et klokkerent design, men i stedet nogle baner med tilfældigt placerede objekter.

Alt dette er i denne omgang borte, og f.eks. på den brasilianske bane Favela, mødes jeg af små huse, baggårde og legepladser - man har kun med nød og næppe et reelt udsyn. Jeg følte mig aldrig sikker noget sted og uanset, hvor jeg satte mig for at holde øje med fjenden, var der altid lige et par veje og stier, der ikke kunne bevogtes. Dette er også et endnu større incitament til at færdes i grupper og dække hinanden.

En af de største nyheder er, som jeg nævnte ovenfor, de kraftigt udvidede muligheder for at indstille tingene som det passer dig. Et godt eksempel er, at man ikke længere skal have et fesent håndvåben som sit andet valg. Nej, nu kan man vælge de våben, som det passer én og dermed behøver en snigskytte ikke længere at være ufarlig i nærkampe. Han kan eksempelvis gribe et oversavet jagtgevær, hvis han vil.

Ja, og ikke bare det. Både snigskyttegeværet og jagtgeværet kan lyddæmpes. Noget der helt klart gør snigskytterne endnu farligere end de nogensinde har været. Dette er i øvrigt en af mine bekymringer omkring Call of Duty: Modern Warfare 2. Præcis hvordan de har sikret balancen i spillet, så man ikke bare stryger gennem banerne total uovervindelig eller konstant falder for usynlige, dæmpede kugler, man umuligt kunne have undgået, aner jeg endnu ikke. Men det kan ende galt, hvis der ikke er tænkt over det.

Jeg konfronterede Infinity Ward med dette, som hurtigt fik lagt låg på snakken, ved at sige, at man endnu ikke havde balanceret spillet og rettet det til. Og med det højere tempo og muligheden for selv at vælge killstreak-bonusser, så bliver det måske ikke et problem. Desuden lader det til, at holdet har skelet lidt til Halo 3 og selv skabt et system, hvor granaterne kan byttes ud med noget andet, f.eks. en kastekniv. Dødelig og garanteret lydløs.

Spillet giver dig også muligheden for selv at designe sit Gamertag, specifikt til Call of Duty: Modern Warfare 2. Måske med en lækker camouflage baggrund, gradbetegnelser eller noget andet, f.eks. et hundetegn. Det kan virke som en ubetydelig ting, men det bliver formodentlig meget populært.

I takt med, at man låser op for flere og flere ting, så kan man skabe den ultimative figurklasse. Være præcis den kriger man vil indenfor hvilken bataljon man måtte ønske - noget der bliver mere populært end nogensinde før. Og så er der flere faktorer end nogensinde før, der skal tages hensyn til, så man ikke får lavet en gevaldig akilleshæl. Det bedste er at samle en gruppe venner, starte en klan (noget spillet også understøtter) og så forsøge at skabe en alsidig gruppe.

Til trods for at Call of Duty: Modern Warfare 2 ikke revolutionerer multiplayerdelen, så sætter det en ny standard, som en lang række spil i årene fremover vil forsøge at imitere. Det er skamløst godt lavet, gennemtænkt, ekstrem flot, hurtigt og proppet med indhold og nye funktioner, der uden tvivl vil gøre det mindst ligeså populært som forgængeren. Modern Warfare er nemlig, her to år senere, stadig et af de mest spillede online-spil.

Hvis vi hopper den time frem, som vi netop har spolet tilbage, så sidder jeg igen foran fladskærmen og er enormt tændt på at få fat i flaget - og det lykkes os faktisk at få det. Vedkommende der bærer flaget får et "Protect"-skilt over sig og resten af holdet, forsøger derefter at assistere ham, så han kan komme hjem med det. Det er lige før det ender galt, da modstanderne indkalder et helikopterangreb, men en hurtig reaktion fra en af mine kammerater, sætter helikopteren ud af spillet med et velplaceret skud fra et antiluftskyts.

Vores håndtering af situationen får en Infinity Ward-medarbejder i beige til at komme hen til mig og sige "Det er en af nyhederne i Call of Duty: Modern Warfare 2, du kan vende enhver situation, man kan altid slå kontra" Flaget bliver herefter sikkert leveret til basen, hvorefter jeg ganske enkelt er nødt til at hente forfriskninger, da jeg var helt færdig. Multiplayer i Call of Duty: Modern Warfare 2 er en klasse for sig og det spillet ingen rolle, hvor mange tangos der kommer i vejen for mig i november. Jeg kommer til at nedkæmpe dem alle i et spil, man ganske enkelt ikke må gå glip af.