Spillet tager sit udgangspunkt i en løs fortolkning af 300 år af den amerikanske historie hvor du i starten af spillet overtager kontrollen af de spanske tropper omkring år 1600 mens du i slutningen af spillet når op til tiden hvor Cowboys red rundt og havde kontrol over det hele - nemlig det vilde vesten. I spillet har du mulighed for at overtage kontrollen af ikke mindre end seks forskellige nationaliteter.
Hver af disse nationaliteter vil have deres egne fordele og ulemper. Eksempelvis har du som englænder muligheden for at optræne nogle kamphunde som kan gøre ret så stor skade. Hvis du ikke er vilde med hunde, så foretrækker du måske at hjælpe de indfødte amerikanere til at få nogle ret så heftige spydkæmpere. Ikke nok med at de forskellige nationaliteter har forskellige specielle enheder, så vil du også opleve at få forskellige typer missioner alt afhængig af nationalitet.
Som én af de to indfødte indianer racer vil du oftest blive mødt med en sædvanlig byg en base og bank dine modstandere-mission, mens du som tilhænger af de spanske farver vil få missioner hvor du får udleveret to enheder og dit mål er så at befri fanger fra de farlige engelske tropper. I takt med, at du kommer længere og længere ind i spillet vil du opdage, at dine enheder opnår en mængde rutine og på den måde bliver de ende bedre. Dine enheder vil også have mulighed for at benytte heste som transportmiddel og på den måde kunne bevæge sig hurtigere rundt i kampens hede.
No Man’s Land følger den klassiske idé med, at man skal indsamle guld, træ og mad for at få ens mission til at blive en succes. Disse indsamlede materialer sætter dig i stand til at udvikle nye typer enheder og opgradere dine bygninger sådan at du kan klare dig endnu bedre i kampen mod fjenden. Denne, måske lidt simple, måde at indsamle ressourcer på fungerer fint i spillet og formår at være så tilpas meget i baggrunden at man faktisk ikke bemærker den når den først fungerer. I simplicitetens hellige navn tilbyder spillet kun en begrænset række forskellige enheder og det viser sig faktisk at det kun er lige præcis de typer enheder man har brug for at kunne gennemføre den pågældende mission.
Grafikken i No Man’s Land består af snelandskaber, tætte jungleområder og øde ørkner. Alle enheder, bygninger og træer i spillet har også deres helt egen skygge, så man ikke fornemmer at spillet bare er noget der er sammensat i løbet af fem minutter. Derudover er der et rigt dyreliv i spillet, som man kan sidde og blive betaget af, hvis det er det man har lyst til. Hvis man ikke har lyst til det, så kan man i stedet sidde og blive fascineret af de grafiske finurligheder i spillet som for eksempel røgskyen efter en kanon netop har skudt - eller hvad med de lækre animationer der er på de indfødte bueskytter mens de står og leder efter en ny pil at skyde mod fjenden? Hvis man endelig vil angribe grafikken så må det blive for at der ikke er taget hensyn til at man kan zoome så langt ind, for der er nogle grafiske fejl når man zoomer så langt ind som man kan. På den anden side gør man først det, så er man selv ude om at miste sit overblik over kampen og i værste fald tabe.
Et spil der ikke tager det historiske aspekt alvorligt og alligevel inddrager mange historiske aspekter i et spil er egentlig en ganske solid og klog handling. Hvis man er ved at være træt af de utallige fremtids RTS spil der efterhånden er på markedet, og gerne vil prøve kræfter med noget andet, så vil No Man’s Land helt klart være et godt bud på et solidt køb. Spillet er sat til at udkomme senere i år, og inden den tid bør Related Designs have formået at få mere kontrol over den kunstige intelligens i spillet samt smide nogle fede muligheder ind i spillet. GameReactor venter i spænding på om Related Designs formår at få styr på de problemer der er i spillet, for hvis de gør det, så er No Mans’ Land virkeligt et RTS spil der vil holde dig fanget i mange måneder fremover.