Borderlands: Zombie Island of Dr. Ned

Jeg har kun lige downloadet og startet den godt 1GB store Borderlands-udvidelse Zombie Island of Dr. Ned, da et nyt sted dukker op i Fast Travel-kioskerne. Jeg er ikke den, der står i vejen for en god udfordring, så jeg suser med det samme afsted til et lokalitet, der mere eller mindre ligner en fusion af sumpene fra Secret of Monkey Island og Addams Family, parret med den traditionelle opfattelse af Halloween. Og det er absolut ikke dårligt for en fan af skrækfilm, som jeg selv er det.

Zombie Island of Dr. Ned er helt anderledes end resten af det (i grunden) dystopiske Borderlands. Det er humoristisk, lettilgængeligt og føles faktisk som et separat spil med dets helt egne regler. Zombie Island of Dr. Ned er dynget til med de væsner vi kender fra alverdens skrækfilm. Vi snakker zombies i alle former, fjender der spytter med en klæbrig, grøn masse, kravlende overkroppe, hoppende dværge og klamme typer med ølhatte på hovedet - og ikke mindst Takensteins. Sidstnævnte er enorme Frankenstein-lignende bæster, der lader til at have et uudtømmeligt lager af brændende tønder, der kan kastes efter dig.

Inden du rejser afsted til Zombie Island of Dr. Ned, skal du være klar over, at sværhedsgraden hos fjenderne, altså skrækfilmsmonstrene, har niveau efter, hvor langt du er kommet i selve Borderlands. Er du en klassisk niveau-jagere, der hele tiden optimerer din mand og som vil være så stærk som overhovedet muligt, så kan du stort set sejle gennem udvidelsen. Imens vil det være betydeligt sværere, hvis du bare er løbet gennem selve Borderlands uden løbende at rette din mand til. Så et lille tip fra min side, er at sørge for, at du rent niveau- og udstyrsmæssigt er med helt fremme, da det ellers kan blive vanskeligt.

Stedet Jakob's Cove, der styres af byens våbenhandlere, er et miljø, der med lethed overgår det rigtige Borderlands, både i design og teknik. Her er der knudrede træer, skræmmende sygehuse, gamle kirkegårde, en usædvanlig bleg måne, spindelvæv og alt det andet der hører sig til i et klassisk skrækscenario. Flere gange stopper jeg helt op i denne zombie-udvidelse, udelukkende for at nyde atmosfæren og tage det hele ind.

Selvom det er muligt, at ræse gennem hovedhistorien i Zombie Island of Dr. Ned på bare et par timer, er det i virkeligheden ikke den rigtige måde at gribe minieventyret om den gale doktor an på. Øen som historien udspiller sig på er nemlig rigtig stor, hvilket muliggør masser af udforskning og Gearbox Software har som sædvanlig strøet flere små missioner og historieforløb ud, ting der sagtens kan ende med at tage ligeså lang tid at gennemføre som de fleste nutidige actionspil.

Flere af de små eventyr er deciderede charmerende, bl.a. som når man får til opgave at indsamle zombiehjerner. Med et velplaceret skud, kan du nemlig få hele herligheden til at hoppe direkte ud af kraniet. Faktisk er Zombie Island of Dr. Ned overordentligt læsset med kropsdele, og en af de mere mærkelige fjender man møder, er eksploderende zombier, der river armen af sig selv, som var det granatsplitten på en håndgranat, for derefter at eksplodere med et brag.

Præcis som det var tilfældet med Bioshock og Halo 3: ODST, findes der også vidnesbyrd om, præcis hvad der er sket på øen, noget der opbygger en god fornemmelse af historien. Flere af disse småhistorier har fået mig til at sidde og klukke højlydt, mens andre, som f.eks. virksomhedernes advarsler om ikke at have oral kontakt med zombierne, har skabt mavesmerter.

Men en Borderlands-udvidelse er ikke en Borderlands-udvidelse uden en vis form for loot, og du vil uden tvivl ikke blive skuffet over dette første forsøg. Der er masser af ting at samle op. Dog lykkedes det mig ikke, at finde nogen form for rustning, der var bedre end den jeg allerede var udstyret med, forud for mit besøg på Dr. Neds Zombie Island, hvilket skuffede en smule. Lidt mere specifikke ting, tilpasset øen, ville absolut ikke have gjort noget. Ikke mindst fordi, der i forvejen ikke er den store variation i selve Borderlands.

Efter at have gennemspillet Zombie Island of Dr. Ned, husker jeg bedst humoren. At skabe spil, der rent faktisk får spilleren til at sidde og skraldgrine, er en svær kunst. For det meste ender det hele i nogle tåbelige dialoger og rædselsfulde figurer - men ikke her. Gearbox udviser en fin fornemmelse for sort humor, og flere gange fangede jeg mig selv i, at sidde og grine af de absurde situationer og uventede hændelser, der i den grad hylder de gamle skrækfilm.

Hvis Zombie Island of Dr. Ned skulle have ramt helt plet, så skulle udvidelsen være lanceret i forbindelse med den amerikanske Halloween, og ikke her i begyndelsen af den stressede juleperiode. Men med masser af kvalitetsspilletid (på omkring seks timer) il 70-80 kroner, som der skal lægges for udvidelsen, så har jeg faktisk haft betydeligt flere velskrevne og intensive øjeblikke, end jeg havde med selve Borderlands.