Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Giana Sisters DS
Anmeldelser Giana Sisters DS

Giana Sisters DS

I 1987 udkom der et platformspil til Commodore 64. Her skulle man hoppe på fjenderne for at uskadeliggøre dem, man kunne samle mønter, eller blive stærkere ved at hamre til en kasse med hovedet og snuppe genstanden der kom ud…
Lee West Testet på 8 juni 2010

Spillet hed Great Giana Sisters og lignede Nintendos Super Mario Bros så meget, at udgiveren Rainbow Arts måtte fjerne spillet fra markedet. Nu er frøken Giana tilbage på Nintendos DS, og sørme om det ikke stadig ligner Mario en hel del. Og det er en ganske god ting.

Der bydes på alle de klassiske omgivelser som grønne skove, lavafyldte grotter, snelandskaber og mørke slotte i en sådan grad, at man skulle tro, at udvikleren har haft Den Store Bog Om Platforms-klicheér fremme. Ganske vist er der sket en del siden de glade 80'ere, men det ser Giana slet ikke ud til at være klar over.

Fornøjelsen ved at hoppe løs i et simpelt 2D-miljø bliver dog for mig aldrig kedeligt. Og så alligevel. For Giana Sister største problem, er at mere end første halvdel af spillet ganske enkelt er for simpelt, mens banerne er for korte og mere eller mindre identiske. Og man begynder så småt at overveje, om det virkelig er alt, hvad der er til platformeren. Men lige inden man for alvor begynder at kede sig, dukker der lidt nye mekanikker op.

Nu kan du trække tyggegummikugler i opstillede automater, og efterfølgende blæse i mikrofonen for at puste tyggegumiet op og svæve rundt på banerne. Eller du kan ryste en Cola-flaske for at fjerne murstykker med kulsyren. Og så begynder det at blive sjovt - uden dog nogensinde at hæve sig til et hæsblæsende niveau. Lige indtil. De sidste otte baner er tænderskærende hårde, så hårde at man straks føler sig hensat til 80'ernes ubønhørlige platformspil. Og har man brugt fem timer på de første 70 baner, kan man roligt indstille sig på, at bruge en del tid på de sidste.

80 baner er det blevet til, og de er på mange måder herligt nostalgiske at tæske igennem. At musikken samtidig lyder som et remix taget fra en Amiga, øger kun fornøjelsen ved at hoppe, svæve og skyde sig igennem de mange baner.

Naturligvis er der diamanter der skal samles (med tilhørende bonusbaner, hvis du finder alle), tid der kan forbedres, og de sædvanlige områder, der lige kræver en smule ekstra for at finde. Men det hele er set før, og i bedre udgaver andre steder. Det forhindrer dog ikke det lille platformspil i at underholde.

Det er et simpelt og solidt platformspil til Nintendo DS, og er du ligesom jeg træt af små buttede mænd med overskæg, så er dette en god erstatning.

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Nostalgisk underholdning. Let at gå til, svært at gennemføre.
Minusser Uoriginalt, hovedparten af spillet er for simpelt.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
6,5 spredning 6–7
Gamereactor Danmark 7
Gamereactor Sverige 6
Fuld profil 9.146 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Spellbound
Udgiver dtp entertainment
Premiere 16 juni 2009
Testet på Nintendo DS
Genre Platform
Platforme
Nintendo DS
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.