Skip to main content
Gamereactor Previews Final Fantasy VIII
Previews

Final Fantasy VIII Preview

Final Fantasy 8 er meget forskelligt fra det forrige spil i serien, og det ser ud til at Squaresoft virkelig har formået, at lave et spil der holder.
Henrik Schødt 22 oktober 1999

Yep - det utrolig ventede spil returner med endnu en streg i navnet - denne gang Final Fantasy VIII. Jeg behøver vel nærmest ikke nævne, at spillet kan betragtes som en af de mest ventede titler i dette årti (eller er det århundrede) og har allerede solgt mere end Tiberian Sun har verdensomspændende (!). - Og så er det kun i Japan!!! Over 4 millioner eksemplarer af dette vidunderspil er blevet revet væk fra de japanske computerbutikker og Squaresoft har heller ikke ufortjent høstet utrolig god ros fra de mange højtestimerede spilmagasiner i Japan. Nu, hvor vi har fået fingrene i en demo af spillet der udkommer den herrens dag; 28. oktober, er vi klar til at fodre dig med masser af information om denne supertitel fra Squaresoft - firmaet der næsten aldrig har klokket et spil...

Simpelthen - for flot...
Final Fantasy VIII (lad os droppe stregerne og bare sige 8 ) skuffer absolut ikke ved første øjekast. Spillet ser simpelthen alt for godt ud! Det er gået 7´eren en del i bedene, da der til start ikke er nogen tvivl om hvad for et spil det er man sidder med. Men hvor starter man? Spillet er simpelthen så enormt og alene at det ligger på 4 CD skiver mod forgængerens 3, får en til at spærre øjnene vidt op. Men lad os starte med historien:
Squall Leonhart er en ung mand på 19 år, der går på en skole kaldet The Garden, som træner soldater. Men Squall vil meget mere. Hans store livsdrøm er, at blive medlem af en elite lejegruppe kaldet SeeD. For at være med i denne gruppe, behøver han at udføre noget meget drastisk. Det er nemlig ikke hvem som helst der bliver medlem, så Squall indser, at han må stoppe konflikten mellem de 2 lande - Galbadia og Dollet. Men oven i disse konflikter, er Squall samtidigt fascineret af en kvinde - Riona Hartilly (nej, de er ikke i familie!) - som er stik modsat Squall. Mens hans hoved er præget af disciplin, er hendes rastløse mening ham fascinerende. Men kun fremtiden viser hvordan hele denne konflikt ender - både i Squalls hoved og i verden omkring ham.
Historien lyder meget ligetil og lægger som sædvanlig op til en masse spells, småsnak, konflikter, udvikling og alt det andet der kendetegner et godt RPG spil.

Ready? FIGHT!
I Final Fantasy 8 er noget af det første man støder på, naturligvis kampscenerne. Disse ligner meget forgængerens, blot på nær at baggrundene i højere grad er polygoniserede, hvilket de på visse steder ikke var i 7´eren. Det betyder naturligvis vanvittige spells som ´interacter´ i selve scenen. Disse er de såkaldte GP spells, som ser alt for syrede ud. - Ejere og spillere af forgængeren ved hvad jeg taler om! Disse GP´s kan f.eks. være noget så vanvittigt som en kæmpe klippe man kan manifestere frem, som der derefter stormer vand ned af! - Eller hvad med at fremkalde en vanvittig storm med kæmpelyn der får Zeus´ julenumre til at se ud som en kortslutning i en tamagotchi maskine! Eller hvad siger du til en gigantisk ildkugle (kaldet Hellfire - hmmmm.... - originalt der bliver kastet efter modstanderen i 100 meters højde?
Squaresoft blev med Final Fantasy 7, kendt for deres filmiske opstilling af tingene - og dette bliver også gengivet igen i Final Fantasy 8. Alene at se en af de store spells blive udført, kan få nakkehårene til at rejse sig på en! Det ser simpelthen for blæret ud! Og alene at se måden kameravinklerne skifter på, samt hvordan Squaresofts valg af dramatiske vinkler i FMV sekvenserne (mere om det senere) og ikke mindst kampscenerne, virkelig imponere en - og give en lyst til at opfordre Hollywood til at give en Oscar til Squaresoft for "Bedste Filmiske Computerspil" (lad os nu lige få indført kategorien...). Og når man tænker på de utrolig mange spells man får mulighed for at bruge, kan man godt begynde at blive bare en lille smule imponeret!

Nyskabelse fryder...
Kampsystemet ligner sig selv - og er akkurat som i Final Fantasy 7, hvilket naturligvis ikke er en skidt ting. Denne måde er jo trods alt blevet kopieret af utallige efterligninger, så hvorfor smide det ud af vinduet? Men en ting som Squaresoft selv mener har revolutioneret spillet, er den meget omtalte ´Draw´ funktion. Men hvad er det? Mange spilmagasiner har misforstået dette og derfor har der været meget snak om hvorledes systemet egentlig vil fungere. Men det endelige er, at man er i stand til at stjæle ting fra ens modstander. - Man kan f.eks., tage alt lige fra den mest vanvittige spell, til noget så simpelt som en Cure. Squaresofts påstand holder naturligvis ikke, men det er bestemt en okay ting at have med i spillet, men revolutionerende er lige at stramme den lidt! Af andre nævneværdige nyskabelser, kan Scan funktionen nævnes. Her - Scanner man sin modstander og kan derved aflæse hvor meget energi personen har (hvorvidt det er personer man kommer op mod nogle gange, kan diskuteres!), samt hvor svaghederne ligger plus meget andet. Alt dette er ganske nyttigt, hvis man vil finde ud af om en biobombe nu engang har samme effekt som et kæmpe lyn på en maskine.

Mange fandt det irriterende, at Squaresoft ikke havde tænkt lidt mere internationalt end mange andre spilfirmaer havde. Mange pillede japanske Capcom frem som eksempel - forestil dig du i Resident Evil rendte rundt med japanske anime figurer med kæmpehår der var blåt og øjne der selv kunne få Anders Fogh Rasmussen til at spærre sine yderligere op! Det gør man naturligvis ikke, men det var derimod tilfældet i samtlige Final Fantasy spillene. Trods alt var spillene elsket af så mange - og spillet sælger jo suverænt bedst i Japan, så Squaresoft har på dette punkt ikke tænkt så internationalt, men i stedet valgt at være lidt små-egoistiske. Det er endelig gået op for Squaresoft, at der også sidder mange andre der ikke er japanere derude, som måske ønsker sig et mere "normalt" look, så i Final Fantasy 8 har figurerne fået en ordentlig make-over. Øjnenes størrelse er nu formindsket kraftigt og det smårevolutionistiske hår, er pillet væk til fordel for noget mere normalt. Våbnene er derimod stadig lige så vanvittige at se på, hvilket naturligvis ikke ligger som noget minus. Historien er skruet sammen på en lidt mere voksen måde - og er ikke i nær den samme boldgade som 7´erens var. - Som mange (inklusive mig) fandt lidt latterlig.
Det hele er naturligvis også en større kærlighedshistorie mellem Squall og Riona - som konstant udvikler sig. Dette giver spillet 2 handlinger. Mange kan finde det kedeligt at følge en handling ud i et, men Squaresoft har gjort som Hollywood - at give en 2 historier at følge med i, som foregår i samme verden. Ros til dem for at gøre det!

Hvad er det i forhold til FFVII?
Final Fantasy 8 er meget forskelligt fra det forrige spil i serien, og det ser ud til at Squaresoft virkelig har formået, at lave et spil der holder den originale stemning ved lige, men samtidigt indeholder en hel masse overraskelser.
FF8 er meget let at gå til.
Der er både blevet redigeret i lyden og grafikken i forhold til de tidligere spil, og dette kan kun betragtes som vellykket. Alle RPG spil behøver ikke at have dette japanske animestyle integreret i sig, og dette har Squaresoft også indset, og har bådet gjort spillet mere indbydende for dem der ikke plejer at spille RPG´s, men samtidigt også lavet et spil, der uden tvivl fremover vil blive betragtet som den suveræne konge i RPG spillenes historie...
Glæd dig til den færdige version.

Fuld profil 109 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.