Alan Wake: The Writer

Efter de underlige afslutninger på både Alan Wake og udvidelsen The Signal, har Remedy lovet, at de samler alle de løse ender i The Writer. Men det løfte holder de ikke helt, og følelsen af at Remedy oprindeligt havde betydeligt større planer for Alan Wake end dette er svær at ryste af sig. Tanken var at udgive flere episoder, hvilket formodentligt blev umuliggjort af svigtende salg.

Dermed ikke sagt at The Writer er dårlig, tværtimod. Episoden er nok den del af Alan Wake jeg har haft det sjovest med, i høj grad fordi de finesseløse mekanikker i kampene mod Taken er blevet skåret ned, og Alan kan gøre brug af flere evner. De flyvende bogstaver fra The Signal er tilbage, men bruges smartere. Ordet "Boom" dukker ofte op, og lyser man på det får man en rød eksplosiv tønde, der er rent kryptonit for Taken. Det gør The Writer mere fornøjeligt at spille, og episoden hænger mindre fast i spillets svageste element, nemlig kampene.

The Writer fortsætter hvor The Signal sluttede, og byder på yderligere dybdedyk ned i Alans plagede sind, som Taken langsomt men sikkert er ved at fordærve. Et ubehageligt sted hvor alt kan ske, og hvor man ikke kan være sikker på noget.

Selvom The Writer primært udspiller sig i de velkendte Bright Falls-omgivelser har Remedy genbrugt dem på kløgtig vis, der faktisk dem et formål inden for historiens rammer. Alans psyke spiller os konstante pus, bokstaver lyser op på himlen og giver ledetråde om hvad vores næste træk skal være, i dét der føles som den psykologiske thriller som Alan Wake skulle have været.

Jeg tvivler og spekulerer konstant over hvad der sker i virkeligheden, og hvad der bare er indbildning. Thomas Zane er også med, og fungerer som en slags pejlemærke i historien, som et lys man kan følge. Man passerer også små diskrete hyldester til hovedeventyret, som en slags trist gensyn med de underholdende oplevelser man trods alt havde i Alan Wake.

Men desværre slutter eventyret ganske hurtigt, og er ikke meget længere end et kapitel i Alan Wake med omkring 1½ times spilletid. For 500 Microsoft Point (cirka kr. 45) synes jeg godt at man kunne forvente mere, selvom det som sagt er kvalitetstid. The Writer efterlader mig med en lidt skuffet fornemmelse, trods alt.

Dels fordi det som sagt ikke føles helt afsluttet, dels fordi det måske er det sidste vi nogensinde ser til Alan Wake. Flere ting falder på plads end tidligere, og med den feedback Remedy nu har fået, ville en efterfølger blive et rigtigt brag. Men det finder vi nok aldrig ud af...