Deathsmiles

Har du hørt bare en smule efter i historietimerne, vil du vide at det ikke er mange århundreder siden alle blev opfordret til at banke løs på kvindemennesker og mandfolk, hvis bare man tilnærmelsesvist kunne påvise at de var hekse eller troldmænd.

Sådan skulle man umiddelbart også tro det var i Deathsmiles, for på trods af at man vistnok er ude for at redde nogle klynkende mennesker, er man konstant omgivet af så mange projektiler og dæmoniske skabninger, at heksebankene altid kun synes et splitsekund væk.

Deathsmiles er den nyeste konsolkonversion fra Cave, en japansk miniput-udvikler der om nogen har formået at mestre "bullethell"-varianten af skydespils-genren, hvor udfordringen oftest består i at undgå skærmfyldende mønstre af fjendtlige projektilangreb. I stedet for de genretypiske rumskibe, der med deres laserkanoner og atombomber skal besejre fjendtlige armadaer, byder Deathsmiles i stedet på fem forskellige hekse, der med deres tryllerier skal besejre det mest mærkværdige udbud af fjender vi længe har set.

Det er dog ikke kun temaet der er ændret i Deathsmiles, men også spilmekanikken. At spillet bevæger horisontalt fra venstre mod højre kan man ikke påvirke, og Cave har yderligere sørget for at fjenderne ikke kun angriber fra højre, men i stedet fra alle kanter og leder, hvilket betyder at du på alle tidspunkter skal holde øje med hele skærmen. Med et kærligt blik rettet mod Capcoms gamle arkadeklassiker Forgotten Worlds, får du dog mulighed for både at skyde til højre og venstre, hvilket meget hurtigt bliver en teknik der skal mestres.

Hvis alt dette lyder en smule kaotisk, og du stadig undrer dig over hvorfor du skulle bruge tid på Deathsmiles, er her nøgleordet der enten vil skræmme dig væk eller fange din opmærksomhed: highscore. Alt i Deathsmiles handler om point, og derfor har Cave da også underbygget det hele med et snedigt pointsystem. Når en fjende skydes til støv efterlader den således ofte bonusobjekter, der stiger i værdi jo tættere du er på fjenden. Det betyder naturligvis, at jo mere du er villig til at risikere, jo flere point vil du indkassere.

Du kan maksimalt indsamle op til 1000 bonusobjekter på én gang, hvorefter du kan aktivere et superangreb, der giver dine projektiler mere styrke, og samtidigt forøger værdien af de bonusobjekter du indsamler. Superangrebet tærer dog på din beholdning, og jo flere objekter du således indsamler mens du bruger det, jo længere vil du kunne holde angrebet kørende mens pointene ruller ind.

Systemet er egentlig ret simpelt, men det kræver træning at finde ud af hvornår det bedst kan betale sig at aktivere det for de helt store point. Og det bliver bestemt ikke lettere af, at man ofte er omringet at lyserøde projektiler, der ønsker at frarøve en det sidste liv.

Uden at vide hvad du har spillet før, er der ret store chancer for at Deathsmiles vil overraske dig på det visuelle plan flere gange undervejs. For det første er her tale om en fire år gammel arkadekonvertering, og hvis du derfor vælger "Arcade"-muligheden ses det tydeligt, at spillet bestemt ikke var tiltænkt HD-opløsning da det dengang blev lanceret. Meget bedre går det hvis du vælger "Xbox 360"-muligheden, hvor kanterne er blødere, detaljerne skarpere og de mange pixels stadig knasende lækre.

Grafisk er det dog med længder designet, der bliver ved med positivt at overraske, for med skiftet fra rumskibe og intergalaktiske krige til en verden fuld af dæmoner og galskab, har Cave ladet fantasien løbe løbsk. Inden længe møder du derfor græskar der forvandler sig til Døden, bjergstore træer der kaster smilende æbler efter dig, og den skærmstore ko Mary, der af uransagelige årsager ikke er vild med hekse. Deathsmiles overrasker hele vejen gennem spillet med nye fjender, der er omtrent lige så fjerne fra virkeligheden og den sunde fornufts grænser som man kan komme.

Det er alt for sjældent vi ser spil som Deathsmiles udgivet herhjemme, og selvom både genren og det grafiske design ikke er lavet med Gears of War eller Grand Theft Auto-publikummet i tankerne, kan man håbe på at spillet alligevel finder sit publikum, for er du en highscore-jæger er her masser at komme efter. Bedre bliver det af at prisen kun er på 299kr, og at man til den pris modtager en skive med spillet, en skive med soundtracket, og en skive med masser af grafiske finurligheder.