White Knight Chronicles: Origins

Det er på det nærmeste umuligt at undgå nyheder om salgsrekorder og forventninger, hvis man engang i mellem kommer til at taste navnet Monster Hunter ind på Googles fantastiske søgemaskine. Capcom har ikke kun sikret sig en salgssucces af sjældne proportioner, men på det nærmeste også egenhændigt sørget for at Sony's PSP stadig lever i bedste velgående. Alt dette gælder dog kun det japanske marked, og herhjemme har Monster Hunter-successen endnu ikke bidt sig fast.

Alligevel bør seriens formular være en du kender rigtig godt, hvis du spiller rollespil på din PSP, for vi har de sidste års tid set en strid strøm af spil i både nye og kendte serier, der helt og holdent har droppet den gamle tilgang til genren og i stedet har plagieret Capcoms super-succes, en skæbne White Knight Chronicles: Origins på ingen måde kan sige sig fri fra.

Efter at have sammensat din egen figur, bliver du hurtigt smidt ind i en historie hvor du bliver del af det såkaldte "Mobile Corps" - en samling af professionelle monsterbankere, der efter egen mening arbejder i det godes sag. Det lyder måske alt sammen lidt tyndt, men en af herlighederne ved at lave et spil, hvor 95% af tiden bruges på at udele kindheste og indsamle alskens forskellige komponenter, er åbenbart at man ikke behøver mere historie for at holde det hele sammen.

Banke-banden holder til i et enormt tog, og dette bliver derfor den hjembase hvorfra du køber nye forsyninger, får nye missioner og møder resten af dit hold. Uanset hvor meget du insisterer, bliver der ikke nogen tale om at tage på mission selv, og har du ikke tre andre menneskelige venner med hver deres PSP og kopi af spillet, sørger konsollen for at fylde på med holdkammerater.

Holdet skal naturligvis fungere som helhed og skal derfor råde over forskellige evner, hvilket gøres nemmere af at du har stor mulighed for selv at sammensætte din egen figurs kompetencer. Hvad enten du ønsker at være magiker, healende glædespreder eller sværdsvingende kaostornado er valget op til dig, og evnerne er sjældent mere end et par klik væk. Skulle du ønske kun at dedikere dig til en kategori, kan du løbende skifte holdet ud, hvilket der faktisk gives incitament til at gøre, da flere af figurerne senere hen begynder at medbringe deres egne missioner. Klares disse, venter der en ekstra portion erfaringspoints og et bedre forhold til den enkelte helt.

De mange missioner er sjældent mere komplekse end at de kræver du tæver et bestemt monster og/eller indsamler en bestemt genstand. Desværre er de områder som missionerne udspiller sig i, også sjældent mere diverse end at du vil have set dem alle inden for blot et par få missioner. De er heller ikke særligt store, hvilket betyder at spillet deler dem op i forskellige kapitler som PSP'en konstant må hoste sig igennem mens et "Loading" flimrer hen over skærmen - dette kan til dels fikses ved at installere eventyret på dit memory card.

Kampene foregår nærmest som var det et online-rollespil man havde gang i, naturligvis blot uden at man rent faktisk er online. Derfor skal angreb og magiske formularer vælges fra et menusystem, hvorefter figuren vil makke ret og nogle usynlige terningslag vil afgøre effekten. Minimalisme eller velovervejet placering af de mange funktioner har ikke været i højsædet hos udvikleren, og derfor bliver skærmen hurtig fyldt med beskrivelser, alt i mens man selv skal holde styr på underlige knapkombinationer.

Det mest interessante ved kampene er muligheden for at bruge et såkaldt "Optimus"-angreb, hvor hele holdet transformeres til Power Rangers-lignende superhelte, der tilsammen kan gøre brug af spillets flotteste og mest effektive superangreb. Denne mulighed skal man selvfølgelig gøre sig fortjent til i kampene, og at vide hvornår den bedst indsættes kan både redde ens eget liv, samt resultere i de bedste bonusser fra besejrede fjender.

På de få tidspunkter, hvor man ikke befinder sig i kamp, kan man bruge de opsparede bonusser på at hamre de indsamlede bonusobjekter sammen til udstyr, der ikke kun vil gøre det lettere at sende legioner af monstre til det hinsides, men som også vil adskille din figur fra andres, når du går online. Systemet er robust, og der bliver delt rundhåndet ud af de mange komponenter, hvilket betyder at der nærmest altid er en bonus i vente.

Det er ikke til at sige hvorfor nogen besluttede at dette spil skulle være del af White Knight Chronicles-serien, for hverken udvikleren eller oplægget har egentlig noget med PlayStation 3-serien at gøre, også selvom flere af navnene går igen. Det her føles dog decideret som et afkog af Monster Hunter, og man kunne derfor nemt komme til at tro at Matrix Software har siddet med et færdigudviklet eventyr som i sidste øjeblik har fået påklistret sig en kendt licens, for at give det lidt personlighed.

White Knight Chronicles: Origins virker allerede fra første gang man starter det op, som var det drænet for enhver original ide, og selvom der til tider bliver budt på solid håndværk og nok indhold til de mest "loot"-sultne, findes der mange bedre rollespil til formatet.