NHL 12

Hvis der er en ting, som succesfulde udviklere af sportsspil kæmper med, så er det nytænkning. Når man først har fundet en god måde at portrættere en sport, bliver det svært at genopfinde den hvert år. Man kan argumentere for at NHL-holdet hos EA Canada fandt en brillant formel for et par år siden, og siden da har de mest tilføjet flere spiltyper, indhold og fintunet simulationen. Går man i detaljer, vil man sikkert kunne se at de fleste systemer er blevet skiftet ud eller ændret væsentligt siden da, men set på afstand spiller de nogenlunde ens - og de 300 gameplay-forbedringer, EA praler med, udmønter sig ikke i noget fuldstændig nyt og spændende.

Det, vi får, er en solid indsats i forhold til gameplay, med en lettere forbedret kunstig intelligens (dog er spillernes opmærksomhed ikke så skarp, som vi ville ønske), mens nye features som at kunne smadre glasset eller slås med målmænd føles som en gimmick. Det er et farligt træk at målmændene nu følger de samme fysiske love som resten af spillerne, og vi kan ikke rigtig vurdere konsekvenserne før folk er begyndt at forsøge at udnytte det online. Det giver dog en fordel til spillere, der kan dele deres syn mellem to steder og altid har et øje på målmandens placering - og det kommer til at koste dig et par straffe, hvor du egentlig ikke har skylden (der bliver ofte dømt goaltender interference). Og apropos målpasserne, så lad os gå tilbage til deres slåskampe. I mine første tre kampe med Flames blev Miika Kiprusoff udfordret til slåskamp to gange. Slagsmål med målmænd sker måske en eller to gange i en sæson, men det er langt mere udtalt i spillet, og det understreger funktionens gimmick-agtige natur.

Men hvis gameplayet er det samme, kunne der stadig være grund til at anskaffe spillet takket være de nye spiltyper og indhold, ikke? De store tilføjelser dette år er legender og Winter Classics. Og jeg må indrømme, at jeg nyder Winter Classics - præsentationen er fremragende, og det giver mening at have så vigtig en del af nutidens NHL i spillet. Legenderne og Be A Legend-spiltypen burde derimod være håndteret anderledes. Den eneste legende, der er låst op fra starten, er Jeremy Roenick, og du skal spille en del Be A Pro før du låser op for spillere som Wayne Gretzky og Mario Lemieux i denne spiltype. Efter min mening strammer de den ved at kalde Roenick for legende, og hvorfor ikke lade spillerne bruge The Great One fra starten? Det er jo ham, vi vil have. Eller Super Mario, i mit tilfælde.

Selvom jeg ikke føler mig helt hjemme med skill stick-systemet, er det et glimrende koncept, og det er tydeligt at se hvordan det har tilføjet nye dimensioner til spillet siden det blev tilføjet. At bruge "NHL 94"-styringen er udelukket, hvis du vil have alle NHL 12's nuancer med. Det er dog en fin tilføjelse hvis du skal have et hurtigt spil med en ven, der ikke har fulgt med i ændringerne, der er sket siden da, men det er også det. Når du først er kommet ind i skill stick-rytmen, laver smarte træk med staven, liner one-timers perfekt op og fyrer slapshots af fra afstand, er det et smukt syn.

Siden NHL 12 er et spil, hvor udviklerne har finpudset et eksisterende produkt, har tilføjet features, poleret og balanceret ting i godt et år, ville man forvente en rolig tur hvad angår fejl og glitches. Desværre er det ikke tilfældet, hvilket jeg fandt ud af i min anden kamp i min Be A Pro-karriere. En Memorial Cup-kamp gik i overtid, og efter første overtidsperiode mente min træner åbenbart, at jeg var for udmattet til at spille mere end ét skift, og derfor brugte jeg resten af anden, tredje, fjerde, femte, sjette og syvende overtidsperiode på bænken. Ingen af de computerstyrede spillere var i stand til at gøre noget ved 3-3-stillingen, og efter at have rodet med tekstsimulator-muligheden (der stoppede enhver fremgang i spillet), var jeg nødt til at forlade kampen ved at trykke på guide-knappen og afslutte spillet. Denne spiltype kan umuligt være blevet testet nok, hvis sådan noget slipper igennem. Dette er kun ét af flere problemer, jeg har fundet i Be A Pro, og jeg føler at EA Canada har fejlet, når det kommer til at gøre dette en spændende og naturlig del af pakken.

Overordnet er NHL 12 et godt spil, men hvis du allerede har en af de seneste titler på hylden, er der ingen grund til også at købe denne. Ja, det er mere poleret og tilføjer et par nye spiltyper til en i forvejen fyldt hovedmenu, og den i forvejen avancerede online-del er blevet udvidet yderligere. Men i sidste ende er det på tide at EA Canada genopfinder deres spil, hvis de forventer vi skal give dem vores penge i starten af hver sæson.