The Unfinished Swan

At løbe rundt som en skælvende Picasso og klatte med maling til højre og venstre synes at have udviklet sig til en trend indenfor spil i de seneste år. I Epic Mickey, De Blob og Portal 2 har brugen af forskellige typer maling både været en grafisk og gameplay-mæssig grundstamme. At kunne kaste om sig med litervis af farver uden at have nogle kunstneriske evner er sjovt, fordi det tiltaler noget barnligt og primalt i os alle.

The Unfinished Swan (en virkelig smuk titel) begynder med... ingenting. Billedet er mættet med en helt hvid farve og intet bevæger sig. Jeg rører ved det ene analoge stick og hører lyden af fodtrin, men jeg er endnu ikke sikker på, om jeg overhovedet bevæger mig. Så trykker jeg på R1 og en sort kugle slynges af sted, rammer en mur og afslører et par linjer i hvad der synes at være et stort kammer. Jeg trykker løs på skulderknappen for at få flere ledetråde, og langsomt afsløres flere detaljer - en væg, en korridor, en dør. Senere bliver omgivelserne smukkere, og træer, strande og søer bliver en del af verdenen omkring mig, der skal opdages.

Til at starte med handler det blot om at bevæge sig gennem den kridhvide verden, og at følge det eneste spor, der ikke er sort eller hvidt: nogle gule svanespor. Der går ikke længe før jeg klatrer på stiger, ændrer vandniveauer, aktiverer overgange og bevæger mig igennem labyrinter. En sidemission opfordrer mig til at indsamle balloner, og langsomt begynder spillet at nedkæmpe de fordomme jeg tidligere havde om at dette var mere et slags prætentiøst eksperiment end spil. Den her verden er sjov at udforske.

Designmæssigt er det her både unik og varieret. At anvende sorte og hvide farver får det hele til at virke enormt stilrent, og selv når nye farver senere tilføjes oplevelsen, bevarer The Unfinished Swan stadig sit karakteristiske udseende. Da jeg støder på en enorm, snorkende gigant på en vertikal bane, pirres min nysgerrighed blot yderligere.

Eventyrets fortælling har den blonde dreng Monroe som hovedperson, han udforsker en eventyrverden hvor en excentrisk konge har skabt et helt hvidt kongedømme. Ved at kaste med farver på omgivelserne får man mere at vide om baggrundshistorien, som er hyggelig, men ret beset også en smule for børnevenlig. Jeg havde gerne set Giant Sparrow gøre brug af en mere dyster historie, for derved at skabe en mere mystisk og utryg verden, men spillet fungerer dog alligevel ganske godt.

Hvis du har lyst til en unik visuel oplevelse og en interessant verden at gå på opdagelse i, mener jeg bestemt, at du sagtens kan punge ud for The Unfinished Swan. Man bør dog vide at spillet kan gennemføres på tre til fire timer, men oplevelsen er det værd, og så kan man sagtens få lidt mere spilletid ud af det hele, hvis man vil finde alle ballonerne. Det er underligt, specielt og unikt, og så gør Terry Gilliam endda en gæstevisit...