Charlie og Paul var engang bedste venner. De havde snakket om at lave et band sammen. Men så startede Charlie et punkband med nogle andre gutter, der blev en kæmpesucces. Og mens Charlie Murder, som bandet hedder, spillede sig til stjernestatus, sad Paul derhjemme og blev mere og mere indebrændt og bitter. Til sidst indgik han en pagt med mørke kræfter, blev forsanger i et dødsmetalband under navnet Lord Mortimer, og har sendt en hær af zombier, ninjaer, hekse og det der er værre ud i verden. Nu er det op til Charlie og resten af bandet at stoppe dem.
Bag den løjerlige historie gemmer sig et forholdsvist ordinært beat 'em up/brawler, der ganske vist krydrer den sædvanlige "gå til højre og tæsk alle på din vej"-opskrift med lidt rollespilselementer, men ellers holder sig ret tæt til konventionerne for genren.
Man tæsker løs og laver forskellige kombinationer med X og Y-knapperne, samler våben og kasteskyts op for at uddele klø med dem, og bruger højre aftrækker sammen med de øvrige knapper til at udløse diverse specialangreb. Normalt er de forbundet med en cooldown, men timer man sine blokader rigtigt, kan man fylde på med specialangrebene helt gratis.
Efterhånden som man smadrer løs af den noget pudsige fjendeflok (hvorfor arbejder ninjaer og zombier og pirater sammen?), optjener man erfaringspoint - her forklædt som followers på den sociale tjeneste "Squiddl.us" - og det giver adgang til nye specialangreb, stat-opgraderinger, evner som mulighed for at dualwielde våben og mere til. Samtidigt dropper nogle fjender tøj og udstyr, der i bedste Diablo-stil forbedrer ens stats, modstandsevne over for visse typer angreb, tilføjer giftskade til ens slag, og så videre og så videre. Charlie og band er rock'n'rollere, så man kan selvfølgelig også købe tatoveringer, der ligeledes giver opgraderinger.
Det minder om en lidt mere kompleks udgave af Scott Pilgrim vs The World, eller de gamle Simpsons og Teenage Mutant Ninja Turtles-arkadespil, eller Golden Axe før dem. Måske lidt for meget, endda. Måske har du bemærket, at jeg ikke lyder videre entusiastisk omkring Charlie Murder, og det er ganske enkelt fordi spillet ikke vækker de store følelser i mig, hverken i den ene eller anden retning.
Jovist, den visuelle stil er rigtig fed, og minder om en blanding mellem Gorillaz og noget tegneren Jhonen Vasquez kunne have fundet på. Ideen om punk-universet er også cool, men til trods for at udviklerne rundhåndet har strøet grofthakket RPG udover oplevelsen, så føles det ikke rigtig som om det for alvor skiller sig ud i forhold til øvrige tilbud i genren.
Jeg sidder kort sagt og småkeder mig, når jeg spiller det. Der er ikke nok tempo i udstyrs- og evneopgraderingerne til at kilde dungeon crawler-nerven, og der er ikke rigtig nok variation i actionen til at det bliver rigtigt spændende. Jovist, der er øjeblikke hvor Charlie Murder underholder, men de bliver som regel fuldt op med lange, træge stykker (generelt kunne spillets tempo godt være højere), eller også er der andre ting, der trækker ned, såsom alt for lang afstand mellem checkpoints (der er ikke noget som at skulle vade gennem fire-fem skærmlængder proppet med monstre for at nå frem til den boss, der dræbte en).
Det bliver spædet op med nogle fine mellemsekvenser, der fortæller om nedturen mellem Charlie og Paul, og nogle Guitar Hero-agtige rytmesekvenser, hvor man med knaptryk skal spille/synge sig gennem punksange. De virker ærlig talt lidt malplacerede.
Måske er Charlie Murder sjovere, hvis man har en kammerat med sig - spillet understøtter lokal co-op for op til fire spillere - og det er i dette rette selskab ofte en vindende formular. Men udover dette føles det mest af alt som en lidt træg oplevelse, der trods den temmelig atypiske stil føles underligt skabelonskåret og bundet af konventioner.
Så medmindre du virkelig, virkelig brænder for brawler-genren og har en bunke gamer-venner, så kan du roligt gå glip af Summer of Arcade-kampagnens anden titel, for det er en lidt kedelig og kønsløs omgang.
