Spilmatiseringer af enorme blockbuster-film er sjældent noget at se frem til. Med en skrap deadline for spillets færdiggørelse og udgivelse er der ikke tid til slinger i valsen, og resultatet er ofte en middelmådig spiloplevelse, der virker forhastet.
Gameloft har dog haft ganske godt held med tidligere licenser baseret på Marvel-universets helte. Spider-Man: Total Mayhem er stadig en af de bedste platform-brawlere på Android og iOS, The Amazing Spider-Man leverede en fornuftig sandkasse, mens det første Captain America var en vellavet platformer i samme stil som den mobile udgave af Mirror's Edge.
Med Captain America: The Winter Soldier får vi atter en tur i brawler-genren: skurke skal tæskes til højre og venstre og på mange måder er dette et spil, som ville passe godt ind i halvfemsernes arcade-haller.
Gameloft har nemlig taget to modige design-beslutninger. Den ene er at vende skærmen på højformat for en arcade-oplevelse, der mest af alt leder tankerne hen på spil som Ikaruga og klassiske pinball-maskiner. Den anden er at give det hele et lag celshading. Sidstnævnte har vi allerede set gøre underværker for andre titler, og være med til at personliggøre dem i en sådan grad, at designet er blevet synonymt med disse. Eksempelvis FPS-looteren Borderlands, der ganske sent i designprocessen skiftede look. Noget der naturligvis udløste ramaskrig på nettet, men samtidig var et valg, de færreste gamere i dag har et problem med.
Captain America: The Winter Soldier er således en unikt-udseende højformats brawler med tonstung tegneseriestemning. Når man tæsker modstanderne, kommer der samtidig tegneserie-fonte blæsende ud af skærmen med udtryk som Kapow og Blam. Rent øjelir og virkelig en stemningsskaber.
Det ser ganske enkelt forrygende ud, når kaptajnen og nogle S.H.I.E.L.D.-tropper gennembanker lakajer og superskurke. Men lad os først kigge på mekanikkerne, inden jeg påbegynder nedslagtningen af, hvad der kunne have været en fornøjelig titel.
Med et virtuelt joypad i bunden af skærmen (eller rene swipe-mekanikker hvis du foretrækker det) styrer du den ærkepatriotiske superhelt. Her er der ingen dikkedarer, og det virker fortrinligt. Du tæsker løs over mere end 100 baner, hvilket er et ganske imponerende antal, og noget der let tager over ti timer at gennemføre.
Efter fire har jeg dog fået nok, men mere om det senere.
Du styrer ganske vist Captain America, men til hver bane har du også et par hjælpere med. Disse kan enten bestå af en support-klasse, der kan hacke genstande, en sniper, der står på afstand og skyder, eller en mere hårdfør tank-type, der deler tungere projektiler ud i dødelig gaveregn. Altsammen noget der, sammen med achievements for at bruge forskellige tropper, fordrer til flere ture i de enkelte baner. Du kan naturligvis også optjene en møntfod, der kan bruges på at tilkalde andre gruppemedlemmer fra The Avengers, hvis du eksempelvis foretrækker at lade Black Widow sparke modstanderne i stykker fra tid til anden. Disse kan også bruges til nye kostumer, som giver kaptajnen forskellige special-moves udover et nyt look.
Det er fornøjelig arcade-action fordelt over en enorm mængde baner, der som hovedregel kan gennemføres på omkring fem minutter. Altså en perfekt længde til on-the-go-gaming. Gems kan optjenes blandt andet ved at finde en skjult taske på hver bane (genspilningsværdi igen... hurra!), og disse kan i bedste Diablo-stil bruges til at opgradere de forskellige holdmedlemmers styrker. Udover den enorme singleplayer-del lader en asynkron multiplayer lader dig også stille op til kamp mod andre spillere for loot og hæder.
Altså kort sagt en hæderlig pakke. Lige indtil korthuset ramler.
For Captain America: The Winter Soldier lugter af hastværk og planer om at lade spillet overgå til en freemium-model så snart filmens buzz er forsvundet. For det første er der tre typer møntfødder: en der bruges til opgraderinger af dine figurer, en anden der bruges til et lotteri, der kan resultere i ekstra loot, og en sidste der bruges til at hidkalde dine Avengers eller købe nye kostumer til kaptajnen. De fleste af disse optjenes dog i en tilfredsstillende hastighed, men modellen lugter langt væk af freemium, og det føles som et unødvendigt irritationsmoment i et spil, der koster en lille tyver.
Det er dog ikke spillets største problem. Det største er nok, at det efter kort tid bliver ganske kedeligt. Du foretager dig stort set det samme på hver eneste bane, og selvom nogle boss-kampe leverer en smule variation, så er det svært at bevare entusiasmen efter de første ti baner. Ved den første boss-kamp omkring bane tyve er det så øjenlågene føles en smule tunge. Det er ikke forskrækkeligt, bare aldrig rigtigt sjovt.
Hvad der til gengæld viser sig at være forskrækkeligt er spillets tilstand. Online-kampene er såkaldte "strategiske udfordringer, hvor du sammensætter dit hold og vurderer hvorledes de skal benytte offensive eller defensive skills i kampen om verdensdomination". Jeg satte alle mine figurer på defensive. Røg til tops på verdensranglisten og vandt omkring 60 kampe i træk. Uden så meget som at svede.
Derefter begyndte mine gems at bugge så skærmen, hvor man opgraderer disse og sammensmelter for nye, enten er blank eller fyldt med gems, jeg ikke ejer, og kombinationer der ikke fungerer, samt manglende knapper. Jeg kan således ikke forlade skærmen med mindre jeg åbner spillets butik, det gør dog ikke så meget, for jeg kan alligevel ikke se hvad jeg foretager mig, så mine figurer en nu gået i stå ved level 2 gems.
Igen er det ikke det store problem, for en anden bug giver mig uanede mængder penge. Således er save-funktion i bedste fald lige til den lukkede. 66.000 creditter (jeg havde oprindelig omkring 4000) dukker op hver gang jeg har haft spillet slukket. Så efter at have brugt pengene og slukket min iPad Mini Retina omkring ti gange, har jeg tjent nok penge til at opgradere alle mine lakajers skills til maks. Så de blæser gennem banerne som en stormflod. Altså på nær de tilfælde hvor spillet hakker en smule.
Jeg har taget lyden af, for pånær et fint nummer på introskærmen, består den oftest af dumsmarte kaptajn-oneliners som gentages alt for ofte. Det er iøvrigt på startskærmen, at du får adgang til hvad Gameloft beskriver som "To forskellige spildimensioner: Base management & action combat!". Den sidstnævnte har jeg behandlet her i anmeldelsen, den førstnævnte består af en S.H.I.E.L.D.-base, du kan opgradere for spillets møntfod, så du har plads til flere tropper. Det er det. Base managment min bare...
Får Gameloft fikset de største problemer, hvilket de pr. mail har forsikret mig om, så kan du lægge nogle stykker til karakteren herunder. Udvikleren lover blandt andet at rette op på match-making, problemet med gems og andre synkroniserings-fejl. Stoler du på løfterne, så kan du se frem til en arcade-oplevelse der måske kan fornøje til de korte spil-sessioner, selvom den næppe vil få dig til at juble af begejstring over andet end den grafiske udtryksform.
Som det er nu, er denne soldat en falden af slagsen. En jeg ikke fælder mange tårer over tabet af.
