Everybody's Gone to the Rapture er en af de spil, som i den grad har formået at vække nysgerrigheden hos gamere, ikke mindst fordi der er kommet så få detaljer fra udviklerholdet The Chinese Rooms side, omkring hvad spillet egentlig går ud på. Jeg var derfor spændt, da jeg fattede en controller, og gjorde mig klar til at prøve det kommende first person exploration-spil for første gang.
Hele spillet foregår i en lille idyllisk dal i Shropshire i England, nærmere betegnet i en lille landsby ved navn Yaughton. Det naturskønne område med små huse, en pub og en lille kirke virker på alle måder autentisk, og den smukke grafik er i den grad med til at sælge idéen om engelsk landidyl. De betagende omgivelser er til gengæld også med til at forstærke fornemmelsen af, at noget er galt. Der hænger vasketøj på tørresnorene, der er øl i glassene på pubben, og fjernsyn står tændte med forskellige pauseskærme på, men hvor er menneskerne henne? Det er her man som spiller går på opdagelse, for at finde ud af hvad der egentlig er sket med folk i dagene op til deres forsvinden.
Selve gameplayet er ganske simpelt. Det hele foregår i første person, og man skal udforske området for at lære historien om det lille landsbysamfunds sidste dage. Dette gøres ved hjælp af forskellige radioer man finder i folks hjem, hvor spøgelsesagtige stemmer snakker om karantænezoner, og ved at finde mystiske svævende lyskugler, der kan aktiveres for at få et glimt af samtaler mellem de tidligere beboere, som gengives af lysende spøgelsesformer. Jo flere af disse små samtaler man finder, desto mere lærer man om historien og det lille samfund, og om de mennesker der engang boede der.
Det er ikke alle lyskugler, som bare kan aktiveres, når man finder dem, da visse andre skal flyttes på ved hjælp af Dualshock 4'erens bevægelsessensor for at finde den korrekte position, lidt ligesom når man stiller på en radio. Andre suser gennem landskabet, så man til tider må kaste sig ud i en gang tagfat, hvilket bringer en smule variation til gameplayet, og jeg forestiller mig at man i senere områder skal tænke langt mere kreativt, for at finde samtlige lyskugler i området.
Hele spillet består af seks store områder, og lyskuglerne er nøglen til at komme videre til det næste. Det vil sige at man ikke kan komme til at bevæge sig for hurtigt gennem spillet, uden at have hørt og oplevet den historie, som udvikleren prøver at fortælle. På trods af dette føles spillet ikke for lineært, da rækkefølgen man oplever samtalerne i, i et givent område, er op til spilleren, og det kan have en stor effekt på ens opfattelse af historien, og de figurer man lærer at kende. Det er helt klart en interessant måde at fortælle en historie på, og jeg håber at det endelige spil holder det høje niveau hele vejen igennem, som det jeg fik lov til at prøve.
Der er ingen tvivl om, at dette ikke er et spil for alle, ikke mindst på grund af manglen på decideret action. Alligevel tror jeg at mange vil føle sig draget af historien og ønsket om at løse mysteriet omkring, hvad der er sket i den lille landsby. Den smukke grafik og den bevægende musik sætter prikken over i'et på, hvad der kunne gå hen og blive en af de mest interessante udgivelser i 2015, og jeg glæder mig personligt til at høre mere om spillet, som udgivelsen nærmer sig.