Når man skal lave et sportsspil, kan man gå i to retninger. Enten forsøger man at gøre det så realistisk som muligt, og hvert år forbedre grafikken, så fans af sportsgrenen får lettere ved at leve sig ind i spillet, da det læner sig tæt op af kampene, de ser i fjernsynet. Eller man går i den modsatte retning, og gør det urealistisk, hvor man inkluderer underholdende og fantasifulde elementer, fans aldrig havde forudset. Game Swing vælger at gå i den fantasifulde retning, hvilket klæder spillet i begyndelsen, men som langsomt mister sin underholdningsværdi, da man indser, hvor lidt spillet har at byde på.
Menuen vidner om et spil fattigt på indhold. Der er en kort kampagne, der kan gennemføres med en ven og muligheden for quickplay med op til tre venner. Kampagnen udspiller sig over 11 forskellige kampe, hvor du undervejs vil kæmpe mod en bus fyldt med hippier, hvalen Moby Dick og selveste djævelen, hvilket skaber en tiltrængt diversitet i kampene. Og forvent ikke kun at kaste med bolde. Gennem kampene vil du samle bikuber, sten og brandmænd op, og kaste dem eftermodstanderne, i et spil hvor den største fare ofte kommer fra et uset element, der springer ind på banen. Antallet af gange en bus - eller en person der boner gulvet - kom ind fra siden og kørte begge mine spillere over, er højere, end jeg har lyst til at indrømme. Det bliver dog aldrig frustrerende med de uforudsete dødsfald, da bussen har lige så stor sandsynlighed for at ramme modstanderne, som den har for at ramme dig, hvilket betyder, det altid føles fair. Og gennem dødsfaldende lærer man langsomt, hvor på banen det er fordelsmæssigt at placere sig.
Selv om spillet kun indeholder en kampagne og quickplay til at holde spilleren underholdt, ville det ikke være et stort kritikpunkt, hvis selve mekanikkerne havde en dybde, der krævede øvelse for at mestre. Desværre er spillet let at lære og let at mestre. Ved at løbe ind i bolden samler du den op. Du kan også vælge at springe ind i den - et spring man også kan bruge til at hoppe væk fra modstanderens skud - og når du har bolden, kan du med et tryk, kaste den afsted. Holder du knappen inde, vil du kaste hårdere. De mest effektive spillere lærer hurtigt at benytte begge analoger til at styre sin mand, hvor den ene kontrollerer bevægelsen, og den anden kontrollerer retningen du kigger/skyder. Det eneste der kræver en smule øvelse, er skrubolde, som du udfører ved at dreje højre analog i retningen, du vil skrue bolden, efter den er kastet afsted. En bevægelse der hurtigt bliver naturlig efter nogle kampe.
Spillet er på sit bedste, når man spiller med en ven på samme sofa. Spiller du alene, styrer du den ene af to spillere, og kan kun skifte mellem dem, hvis du afleverer bolden. Det kan skabe nogle frustrerende episoder, hvor bolden triller i nærheden af din computerstyrede medspiller, men i stedet for at samle den op, løber han i den modsatte retning. Her savner man en knap til hurtigt at skifte spiller løbende, samle bolden op og fortsætte spillet, i stedet for at vente på modstanderne løber hen til bolden. Ofte er din medspiller klog nok til at kaste sig i den rigtige retning, når han er i nærheden af bolden, men det sker lige så ofte, at han løber væk.
Med eller uden en kammerat ved siden af dig, er kampagnen en kort, men lettere underholdende, affære. Heldigvis har Game Swing inkluderet tre frivillige udfordringer i hver bane, der går fra "undgå at tage skade i en kamp" til "bliv slugt af Moby Dick og kast en bold ud af ham". Jeg endte hurtigt med at give op på den latterlige historie der bandt kampene sammen, og valgte i stedet at fokusere på de tre udfordringer, hvilket formåede at gøre kampagnen længere og mere fyldestgørende. Hver gang du formår at udføre alle udfordringer i en bane, bliver mødt af en trophy, hvilket kun hæver motivationen hos jægerne iblandt os.
Hvad der i begyndelsen fungerer som skæve og underholdende indslag - som hotdogsælgeren der vandrer ind midt i kampen for at sælge hotdogs - går hurtigt over, og bliver uinspirerende. Spillet tillader dig at slå 'tilfældighederne' fra i quickplay, og sammensætte den kamp du ønsker at spille. Det er en god tilføjelse, der forlænger levetiden på spillet, da fans får lov til at tage en omgang stikbold på stranden, uden krabber hægter sig fast til dine shorts, og sænker din fremgang.
I Stikbold: A Dodgeball Adventure gemmer der sig lige akkurat et underholdende spil, men man sidder med følelsen af, at det havde hjulpet med et halvt år ekstra tid til udviklingen. Indholdet er for sparsomt og mekanikkerne for simple til, at spillet kan formå at folde sig ud. Hvad der begynder som spillets største styrke - de opfindsomme tilføjelser som Moby Dick, hotdogsælgeren og brandmænd - ender som et irritationspunkt, man er glad for, man kan slå fra. Dermed ender selv de mest fantasifulde indslag med at virke lettere idéforladt.