Just Cause 3, den eksplosive sandkasse, fik en varm modtagelse her på redaktionen. Den åbne verden og friheden til at skabe uanede mængder af kaos, gør dette tredje spil i serien, til et overflødighedshorn af destruktiv morskab. Med tilføjelsen af Sky Fortress DLC'en blev spillet om muligt endnu mere actionfyldt, da Rico fik sig en jetpack, og effektivt endte med at være et menneskeligt jagerfly. Avalanche Studios er nu ved at være klar med deres anden DLC-pakke af de tre planlagte; Air, Land & Sea, og vi altså nået til 'land'. I hjertet af London fik vi lov at prøve denne, og stifte bekendtskab med udvidelsens hovedattraktion: Mechs!
Når man spiller Just Cause 3, er det aldrig action man savner, og man kan ende med at blive helt forpustet, som man skaber sine helt egne Michael Bay-scener. Udviklerne har da heller ikke tænkt sig at skrue ned med tilføjelsen af Mech Land Assualt. Tværtimod bliver forstærkeren tvunget op på 11 med ekstra distortion. Med de nye Mechs ser det nemlig ud til, at spillet kan nå helt nye højder af destruktion. Udover de store robotter tilføjer udvidelsen en ny stor ø: La Krima. Der lader ikke til at blive tilføjet meget i form af historie: La Krima er en fængselsø, hvor nogle af Rico's oprørskollegaer bliver holdt fanget, og det er naturligvis hans opgave at redde dem. Og her kommer Mechs'ne ind i billedet.
For at få fingrene i en af disse til at begynde med, skal man destruere en anden mech, stjæle dens kerne, og bruge den som et våben til at uskadeliggøre en mech, som man så kan stjæle. Dette nye våben, man trækker ud af mech'ens kadaver, kan bruges til at sætte alle former for køretøjer ud af funktion. Kernen er også den, som driver robotternes primære evne og våben: The G.R.I.P. - eller 'Gravitational Remote Influence Projector'. Denne manipulerer tyngdekraften, så man kan samle alverdens ting op med sin mech, og det er her det ekstra lag af destruktion og kaos bliver lagt oven på spillet: Helikoptere kan trækkes ud af luften og kastes i hovedet på en tank, hvorefter de begge eksploderer. Bygninger kan trækkes fra hinanden, og The Grip kan også bruges som en stor knytnæve - noget som en af animatorerne var meget stolt af, imens han demonstrerede, hvordan man kan lave shoryukens og piledrivers, for at kæmpe sig igennem fjenderne. Robottens anden arm er en stor kanon: The Valarium Splitter, som angiveligt splitter valariumen (ja, det var forklaringen. "Science!"). Det er i bundgrund en kraftig maskinkanon. Tilsammen udgør de grundkernen i den mængde af kaos, som mechs'ne kan skabe. Og det er ikke så lidt. Hele militærbaser bliver lagt øde på få minutter, og uanset hvad militæret smider efter en, ser man det blot som et nyt stykke legetøj, der kan kastes rundt med. I det hele taget lader det til, at denne udvidelse vil gøre spillet endnu mere til en legeplads, end det var i forvejen. Sjældent har termen 'sandkasse' passet så godt på et spil.
Det er måske også her hvor udvidelsen kan risikere at falde lidt til jorden. Selvom kaos-niveauet steg et par grader, fandt jeg hurtigt, at morskaben døde ud efter blot en halv time. Nu havde jeg ikke tid til at prøve spillet i dybden, og jeg tror da også, at der er masser af timers spil, men overfor en mech bliver alting let som en fjer: Lygtepæle bliver til tændstikker og biler til plastik. Alt eksploderer som om bygninger og helikoptere alle var blevet fyldt med let antændeligt sprængstof. For at beskrive det bedste, så synes verden at miste tyngde, både fysisk og i morskab. Til gengæld virker det som en dejlig uforpligtende oplevelse, og endnu en måde du kan sætte dig ned og smadre ting ind imellem de mere seriøse spiloplevelser.
Avalanche Studios synes også at have gjort det hele intuitivt og let tilgængeligt. Det er vigtigt eftersom der efterhånden er mange ting man skal huske på, og mange elementer man skal beherske. Robotten et let at styre, og kan køre i alle retninger i det meste terræn. Det er nemt at samle ting op, og gøre med dem hvad man vil. Det er især i denne mekanik, at spillet skal finde sin holdbarhed. Funktionen er nem at gå til, men svær at beherske, og jeg tror at mange spillere vil kunne få timer til gå med at stable ting oven på hinanden, og generelt lade deres kreativitet få frit løb. Udviklerne lovede også, at hvis man gennemfører hele DLC'en, kan man få sin egen Mech Companion, som kan hjælpe en, hvor der er brug for det. Desværre er udvalget af robotter ikke så stort. Udover den AI-styrede er der nemlig kun to forskellige.
Mech Land Assault tegner til at blive endnu en actionfyldt udvidelse til det allerede overfyldte actionspil Just Cause 3. Det bringer nogle interessant mekanikker i spil, som vil give spillere mulighed for at prøve kræfter med verdenen på helt nye måder. Under den korte preview jeg prøvede, mistede spillet dog pusten efter lidt tid. Da først fascinationen af det nye havde lagt sig, føltes det ikke så fænomenalt at samle ting op og kaster rundt med dem. The Grip fik alting til at føles let og uden reel indvirkning i spilverdenen. Dog lægger udvidelsen op til mange sjove eksperimenter, og hvis man er fan af Just Cause 3, kan man godt se frem til endnu mere kreativ destruktion.