Succes stresser. Glem devisen "man er ikke bedre end sit sidste spil". I dag er glubske forbrugere og en umættelig, offentlig interesse lig med et krav om at blive i rampelyset og holde jernet i ilden. At dele et spilfirma med medvind i to er ofte en praktiseret løsning - og netop dette var da også netop, hvad amerikanske Parallax gjorde efter de nærmest epokegørende Descent-spil havde skubbet dem op i programmørernes absolutte superliga.
Delingen var ikke så svær; firmaet havde siden stiftelsen i 1993 opereret med 2 hovedkontorer - et i Champaign, Illinois, det andet i Ann Arbor, Michigan. Så de geografiske placeringer blev beholdt - og således blev Outrage Entertainment (Ann Arbor) og Volition Incorporated (Champaign) til.
Dæmonen, der dræbte
Hvor Outrage fortsatte med, hvad de var bedst til med Descent III, bevandrede Volition nye græsmarker ved at bevæge de klaustrofobiske mineoplevelser ud i det fri rum med de fremragende Freespace-spil. Nu er de atter engang aktuelle med et rollespil - der prøver på at være alt andet end gammeldags!
Historien i Summoner handler om troldmanden Joseph, der får placeret sine fummelfingrede magikerfingre godt og grundigt i fedtefadet, da han fremmaner en dæmon i forsøget på at redde sin landsby fra et angreb. Dæmonen går nemlig bersærk og slagter alle Josephs venner og hele hans familie. I forsøget på at glemme sin grufulde fejltagelse går han i eksil, langt væk fra fortidens synder, men da profetien om, at en magtfuld magiker vil bringe landet i fordærv, dukker op, bliver Joseph pudsigt nok gjort til syndebuk - og dømt til døden. Dette er ikke overraskende starten på en lang rejse...
Alene i en gruppe
I rollen som Joseph bliver man fra starten givet umådelige kræfter til at fremmane gigantiske uhyrer - drager, dæmoner og det, der er værre. Men Joseph er ikke alene på sin rejse. Summoner er et gruppebaseret rollespil, og ganske hurtigt støder den forstødte og dødsdømte magiker på sine rejsefæller - tyven Flece, krigeren Jekhar og magikeren Rosalind.
Hvor opbygningen af spillernes udvikling er i god ånd med den klassiske rollespilsmodel, hvor erfaringspoint resulterer i niveaustigning og deraf tildelte point, der kan fordeles på grundegenskaberne, har man gennem hele spillet dog kun kontrol over Joseph. De andre gruppemedlemmer er AI-styrede og kan styres efter tildelte scripts.
Til gengæld har man mulighed for at få ekstra ´gruppemedlemmer´ i form af de væsener, som Joseph kan fremmane. Disse kan styres af spilleren og tager aktivt del i gruppen - lige indtil de bliver dræbt, hvorefter et nyt monster kan fremmanes.
Fra action til rollespil
Hvad der er mest opsigtsvækkende, er dog uden tvivl den ekspertise, som Violition medbringer fra actiongenren. Deres første målsætning med Summoner var at skabe det mest avancerede grafiksystem set i genren - men ikke kun pga. den æstetiske nydelse, man får ved at presse sit nyinvesterede Voodoo 5- eller GeForce 2-grafikkort til det maksimale. Hele spilverdenen bliver leveret i 3D med et flydende kamera - og opbygningen af spillet drager stor udnyttelse af f.eks. højdeforskelle i kamp.
Summoner forsøger desuden at integrere historie langt mere i det visuelle, end hidtil set. Hvis en hær drager hærgende igennem en landsby, vil man kunne se forandringerne - eksempelvis kadavere sporadisk spredt rundt blandt byens ruiner.
Det er et helt nyt grafiksystem, Volition bruger for at kunne lave avancerede, geometriske kalkulationer krydret med special effects, realtime, bløde skygger og et af de mest komplicerede figuranimationssystemer hidtil set. Næsten intet er genbrugt fra deres Freespace 2-teknologi, ud over små dele af deres renderings-teknologi.