Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Call to Power 2
Anmeldelser Call to Power 2

Call To Power II

Hastværk er lastværk - derfor har Activision taget sin tid, før de nu har sendt Call to Power II på gaden.
Keld Jørgensen 15 december 2000

Civilization?
Det første man bemærker, når man får fingrene i Call to Power II er, at der ikke står 'Civilization' nogen steder. Men bare rolig - grafikken og plottet er stadig det samme som i Sid Meyers klassiske Civilization, der faktisk startede som et brætspil: tur-baseret strategi, opdagelse, byudvikling, diplomatiske kriser, krig og forskning.

Hamrende fedt
Den største forbedring i Call to Power II er uden tvivl den diplomatiske side af spillet. Så snart du kommer i kontakt med en anden race, så har du mulighed for at forhandle. Du kan kræve guld, deres hovedstad, eller at de fjerner deres tropper fra dine byer. Du kan også forsøge at få en våbenhvile istand, så du har bedre mulighed for at stable en ordentlig hær på benene og smadre modstanderen. Det fedeste ved de nye forhandlingsmuligeder er, at i nu kan indgå specifikke aftaler, dvs. at hvis du kun vil dele dine militære infomationer, og ikke dine teknologiske, så gør du bare det.

Flabethed belønner sig
Hvis fjenden står udenfor din dør med 5 atom misiler og forlanger at du giver ham 500 guldmønter, så kan du, selvom det ikke særligt klogt i denne situation, vælge at svare ja, forudsat at han overgiver alle sine byer til dig. I spillet vil du også forholdsvis hurtigt kunne opbygge et stort netværk af handelsruter. Og som en følge af det, vil du måske opleve, at fjenderne truer dig med at røve dine handelsruter. Det vil du selvfølgelig ikke finde dig i, og sender straks din kæmpe styrke af biologiske våben mod hans hovedstad.

Det var smart gjort
Noget af det du først vil opdage, når du spiller imod computeren, er at den slet ikke er så dum som den ser ud til. Hvis du f.eks. har samlet alle dine tropper ude foran en af hans byer, så går der ikke mange ture, før han står med en kæmpe hær udenfor din hovedstad. Selv på de nemmeste niveauer skal du ikke regne med at kunne indtage alle modstanderens byer, uden at du mister en enkelt til ham. På de nemmeste niveauer løber du hurtigt fra modstanderne med din teknologiske viden, men fjenden slår ALTID til når du mindst venter det.

Stærkt gået
Hvis man syntes at Call To Power havde lidt for få forskellige units, så er der gode nyheder at hente, for i Call To Power II er der kommet endnu flere enheder - og mange af dem er ret seje. Det er også muligt at have op til 12 enheder samlet i en lille hær - så nu er det endeligt muligt at lave en ordentlig invasion af modstanderens byer. Derudover er spillets kampsystem nu opdateret, så det ikke længere er muligt for en fodsoldat, at vinde over et bombefly - et af de største kritikpunkter ved Call To Power. Der er med andre ord god mulighed for at overtage verdensherredømmet på den eneste rigtige måde: med magt.

Use the force...
Hvis du er tilhænger af Civilization spillene, så er dette spil uden tvivl noget for dig, og du vil helt sikkert finde underholdning til de næste par uger. Spillet er ganske spændende, og selvom der er kommet nye features til siden sidst, mangler der stadig et eller andet rigtigt nyskabende for Civilization spilserien.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
8 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Virkeligt fedt tænkespil. Gode nyskabelser.
Minusser Til tider lidt langtrukkent.
Fuld profil 81 udgivne artikler
8
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.