Emperor: Battle for Dune

Emperor: Battle for Dune er Westwoods første forsøg på at lave et realtime strategispil (RTS) i ægte 3D. Og spillet er, til trods for forskellige fejl, en perle. Problemet er manglen på fornyelse.

Arven fra Dune II
Spillet har været imødeset med spænding. De fleste RTS-fans nikker anerkendende, når man siger Dune II. Denne titel fra starten af 90´erne redefinerede totalt strategigenren og gjorde den let tilgængelig for alle med en cool historie og et fænomenalt og enkelt gameplay. Inspirationen til Dune II kom fra Dune af Frank Herbert. Tag og læs denne bog. Den er ganske enkelt suveræn.
Som udgangspunkt bliver jeg lige nødt til at citere Mark Skaggs fra et tidligere interview, Gamereactor havde med ham:

"...og det er da også helt sikkert, at vi en gang i fremtiden vil gå ud og lave et virkeligt æstetisk 3D RTS, der stadig indeholder de samme kvaliteter, som jeg synes Westwood repræsenterer igennem C&C serien, hvor fokus hele tiden har været på overskueligt, hurtigt og simpelt gameplay."

Kampen om Arrakis
I Emperor: Battle for Dune kæmper man som en af 3 fraktioner (huse) om herredømmet over den golde planet Arrakis (Dune) og den ressource, som Arrakis som den eneste planet besidder: krydderiet Melange. Den som kommer sejrrigt ud af opgøret, får magten over hele det kendte univers.

Singleplayerdelen består af én kampagne for hver af de 3 huse: Det noble Atreides, for hvem retskaffenhed og retfærdighed er en dyd, Harkonnen, som er ret voldelige samt Ordos, der benytter sig af mere avanceret bioteknologi. Derudover er der 5 underfraktioner, blandt andet Freemen, som man kan alliere sig med og dermed få adgang til ny isenkram, som kan hjælpe en i løbet af en mission. Spillet krydres med videosekvenser mellem missionerne. Desværre bliver der færre af dem undervejs.

Hver kampagne har sin egen CD-rom, men af en eller anden årsag følger der kun en sparsom manual med. Er man vant til RTS-spil fra Westwood, betyder det ikke så meget, men jeg kunne nu godt have ønsket mig, at den var lidt mere udførlig. Men der er trods alt en kort tutorial, som introducerer én til de mest basale ting i spillet - men der burde nu have været en manual!

Dynamisk missionsstruktur
De 3 huse kæmper om at indtage territorier. Fra starten af har alle 3 lige mange, men den dynamiske missionsstruktur gør, at man efterhånden kan vælge mellem flere territorier. Samtidigt kommer man også ud for, at man skal forsvare de territorier, man har indtaget, og er man ved at tabe, kan man trække sine tropper tilbage. Som en sikkerhed har man reservetropper, som man før hver mission kan flyttes et territorium ad gangen. Dette har betydning for hvor mange forstærkninger, man får tilført i en mission. Det ser meget godt ud, men er reelt uden betydning. Selv på sværeste niveau har jeg ikke haft nogen problemer overhovedet. Dette vender jeg tilbage til.

3D-spring med bravur
Grafisk set er Emperor: Battle for Dune guf for øjnene, om end kanterne visse steder kunne være mere fintslebne. Selvom ørkenplaneten Arrakis er gold, er den flot fremstillet, ligeså når man kommer til missioner, hvor man skal kæmpe på planeterne Caladan samt Draconis IV. Enhederne i spillet er også rimeligt detaljerede og flotte. Dog kan det være et problem at skelne især de forskellige typer af infanteri fra hinanden. Nogle af bygningerne samt enhederne har projektører monteret, og det ser ganske godt ud når de fejer henover jorden/roterer. Skyggeeffekten er suverænt lavet, og selv eksplosionerne kunne ikke være bedre lavet.

Det eneste minus er, at hvis alle effekter ønskes slået til, skal man have en rimelig kraftig maskine. Men så kan man jo bare ændre lidt på opsætningen under ´Options´. Men alt behøver dog ikke at være på 100%, for at spillet ser godt ud. Jeg har dog oplevet en irriterende effekt: fra tid til anden - uden nogen tilsyneladende årsag - har spillet haft det med pludselig at læse fra CD-ROM drevet under en mission, hvorved spillet frøs og kun kunne fortsættes ved at køre CD-ROM skuffen ud og ind igen. En cool ting er de skypumper, som hærger på Arrakis´ overflade. Når du ser sådan en, er det med at få dine infanterister i dækning. Ellers vil de blive suget op i hvirvelvinden ret hurtigt, og det gør ondt! Den giver også lidt skade til bygningerne, som efter en hærgetur må repareres.

Nu kan jeg hører dig sige: "Okay, det ser forbandet godt ud, men hvad med gameplayet ?".