Skip to main content
Anmeldelser Hot Wheels Williams F1 Team Driver

Hot Wheels Williams F1 Team Driver

Hot Wheels: Williams F1 Team Driver er for alle, der savner et racer-spil der er let at komme i gang med men svært at slippe igen.
Jesper H. Andersen 28 september 2001

Jeg undrer mig lidt over hvorfor "Hot Wheels" indgår i titlen på Hot Wheels: Williams F1 Team Driver. Spillet har nemlig ikke meget med legetøj at gøre. Spillet har derimod langt mere til fælles med de mere professionelle racer-spil, der er på markedet. Hot Wheels: Williams F1 Team Driver er dog noget nemmere at komme i gang med men er stadigvæk udfordrende nok til at holde interessen ved lige.

Lang vej til toppen
Som i ethvert andet racer-spil kan man vælge om man vil køre enkeltstående løb eller om man vil starte en karriere med et bestemt mål: at blive en del af det berømte Williams F1 Team. Vejen til succes er ikke nem og som altid starter man ved bunden med at køre gokart ræs på en lille bane, uden de helt store sving og drilske kurver. Her får man sin første smag på hvad det vil sige at være professionel racer-kører og man lærer samtidig hvordan man skal ligge sig på vejbanen for at komme helskindet gennem svingene. Denne lærdom kan man så tage med sig, når man avancere til F-1600 klassen. Her kører man i racerbiler med større motor og flere hestekræfter og de kræver derfor noget mere at håndtere. Et skridt videre mod målet kommer man når man kvalificere sig til F-3 klassen, hvor bilerne mere og mere begynder at ligne rigtige racerbiler, indtil man til sidst har noget målet som racer-kører bag rattet på sin egen F-1 racer.

Balance
Træning og atter træning er vejen frem men det hjælper også at være lidt af en pilfinger. Der kan nemlig pilles ved alle biler men man skal passe på, hvor man sætter sin skruetrækker. Mulighederne for at dreje lidt på gokartens vitale dele er ret begrænsede men i de andre klasser har man flere muligheder. Fælles for alle er, at det gælder om at finde den rette balance så alle bilens dele arbejder sammen men samtidig udnyttes så meget som det nu er forsvarligt.

En ulv i fåreklæder
Hot Wheels: Williams F1 Team Driver er lidt af en overaskelse fordi det er langt mere udfordrende og seriøst end titlen antyder. Jeg havde indstillet mig på et sjovt lille racer-spil med legetøjsbiler, der tøffede rundt blandt legesager på et børneværelse, hvor grafikken var nuttet og hvor de fysiske love ikke blev overholdt til punkt og prikke. I stedet har jeg fået et racer-spil, der både ser og lyder godt. Man får den helt rigtige fornemmelse af fart og fornøjelsen fuldendes af lyden, der har den helt rigtige motorlyd. Udfordringen er også helt i top. Man kan mærker hvordan man bliver bedre og bedre til at styre bilerne men jeg vil på det kraftigste anbefale at man får fat i godt rat ellers er det noget svært at styre de mange hestekræfter rundt på de snoede baner. Den endelige dom falder altså ganske blidt. Hot Wheels: Williams F1 Team Driver er et meget godt racer-spil, der gør sig godt mod konkurrenterne men det er kun sjovt hvis man kan lide Formel 1-løb.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser masser af fart og spænding...
Minusser ...forudsat at man kan lider racer-spil
Fuld profil 96 udgivne artikler
8
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.